Med afsæt i en dramadokumentarisk fremstilling af Bohrs og Einsteins diskussioner om forholdet mellem kvantefysikken og virkeligheden viser filmen, hvordan moderne eksperimentelle resultater tilsyneladende afgør diskussionerne til Bohrs og Københavnerfortolkningens fordel. Begreber som fx entanglement, superposition og kvanteteleportation bliver således reelle fysiske fænomener, der kan udnyttes til udviklingen af en helt ny generation af computere. De bygger på kvanteprincipper fundamentalt forskellige fra klassiske computeres virkningsmåder.

Ved hjælp af qubits fordobles en kvantecomputers regnekraft for hvert nyt atom, der tilføjes systemet. En kvantecomputer bestående af mindre end 100 atomer vil med kvanteparallelisme kunne løse opgaver meget hurtigere end nutidens største og kraftigste supercomputere.

Filmen belyser, hvordan kvantecomputere ikke bare udgør et paradigmeskifte i forhold til vores forståelse af materiens informationsteknologiske potentiale, men også hvordan de udgør en mulighed for at opstille computermodeller til simulering af så komplekse og omfattende fænomener som universets skabelse. Sådanne projekter ligger formentlig langt ud i fremtiden. I et kortere perspektiv illustrerer filmen, hvordan kvantecomputeren i en overskuelig fremtid vil kunne anvendes i kryptologien.

Filmen belyser de omfattende praktiske udfordringer, som udviklingen af kvantecomputeren står overfor. Filmen viser også, hvor langt forskerne er kommet i forhold til at observere entanglement over større og større afstande og for større og større objekter. Grænsen for observerbare kvantemekaniske fænomener synes hele tiden at rykke sig opad. Filmen diskuterer muligheden af, at entanglement udgør et underliggende princip bag eksempelvis fugles evne til at navigere ved hjælp af jordens magnetfelt. Endelig behandles muligheden for et globalt kvanteinternet som kvantecomputerens mest vidtrækkende perspektiv.

Framegrab