En tavs historie elev

Hjem

Om filmen

Dokumentarfilmen ‘En tavs historie’ følger Anders, der som voksen mand oplever angst og stress som følge af seksuelle overgreb, der blev begået mod ham, da han var barn. Fra han var seks år gammel og en årrække frem begik den blot seks år ældre dreng, Peter, gentagne overgreb på Anders.

Drengenes fædre er nære venner, og da Peter mister sine forældre, tilbringer han hver sommerferie hos Anders’ familie. Anders ser op til den seks år ældre dreng og søger hans selskab og opmærksomhed på værelset, hvor de tilbringer det meste af tiden med at spille computerspil. 

Kort efter Anders' forældres skilsmisse, flytter Anders’ far til Sverige. Her ændrer forholdet mellem de to drenge sig. Over en længere årrække sker der noget, som begge ønsker at glemme alt om.

Som voksen har Anders fortrængt barndommens hændelser, indtil et tilfældigt møde med Peter får minderne frem. Dette udløser konsekvenser i form af stress og indre konflikter. For at bearbejde sit traume har Anders et brændende behov for en viden, som kun Peter ligger inde med.

Med ‘En tavs historie’ ønsker Anders at få klarhed over barndommens hændelser og samtidig sætte fokus på, hvordan man håndterer overgreb og tabuiserede hændelser.

Foto: Final Cut for Real ApS

Peter har stiftet familie og har efter eget udsagn et godt liv og ingen grund til at rive op i fortiden. Alligevel lykkes det Anders at overtale Peter til at mødes foran kameraet og deltage i dokumentarfilmen, mod at hans identitet sløres.

Efter første forsigtige møde foran kameraet dukker Peter ikke op til næste aftale. Først aflyser han, så har han travlt, og derefter svarer han slet ikke på Anders’ forsøg på kontakt. Måneder bliver til år, mens Anders mere og mere frustreret holder fast i nødvendigheden af at få talt fortiden grundigt igennem med Peter.

Undervejs i forløbet opsøger Anders sin far. Anders fortalte som ung mand sin far, hvad der var sket. Siden har de aldrig talt om det, og faren har ikke forstået, at tavshed har været den helt forkerte strategi. 

‘En tavs historie’ følger Anders tæt, mens kameraet aldrig filmer Peters ansigt. Det, Peter siger, og måden, han siger det på, giver dog et ærligt indblik i, hvor svært det må være at se sig selv som krænker. Angst og selvhad følger med det kritiske blik på de ting, han har gjort.

Dokumentarfilmen undersøger nænsomt og fintfølende smertefulde erfaringer og følelser som skyld, skam, fortrængninger samt konsekvenserne for alle involverede. 

Opgaver og øvelser

Opgave 1: OVERGREBENE

KLIP 1

Før filmen: 
Mange børn har seksuelle oplevelser med hinanden i form af det, man kalder “at lege doktor”. Diskutér to og to, hvor grænsen går mellem acceptable og uacceptable seksuelle barndomsoplevelser.

Under filmen:
Notér, om der er noget, du undrer dig over ved Anders' adfærd, da han var barn.

Efter filmen:

  1. Par-øvelse
    Tal om dine iagttagelser under filmen på baggrund af din undren. 
  2. Plenum
    Luft jeres forslag til teorier, som kan besvare denne undren.
  3. Grupper á fire personer
    Par fra før finder et andet par. Arbejd på et stykke A3.
    • Kognitiv vinkel: Arbejd med teorien om de kognitive skemaer som en forklaringsmulighed. I laver en tegneserie, hvor man ser Anders' kognitive skema over Peter i et udviklingsperspektiv. Tegneserien skal dække før, under og efter overgrebene. På hvilken måde kan det kognitive skema have betydning for Anders' perception af Peter og dermed Anders' adfærd? 
    • Behavioristisk vinkel: Tegn en indlæring efter teorien om operant betingning. Hvilken indlæring sker for Peter og Anders og hvorfor?
  4. Alle
    Alle står op og går rundt mellem hinanden og finder en partner. Her taler man om, hvordan de to teorier kan forklare overgrebene. Dette kan man gøre tre gange, så der sker videndeling
  5. Grupper á fire personer
    Man finder tilbage i firemandsgrupperne fra tidligere. Inddrag teorierne til besvarelse af følgende spørgsmål:
    • Hvorfor afviser Anders ikke Peter?
    • Hvorfor bliver Anders ved med at besøge Peter på hans værelse?
  6. Plenum
    Diskutér, på hvilken måde dokumentarfilmen anvender retrospektion som metode. Inddrag her begreberne validitet og reliabilitet. 

Opgave 2: Den svære hukommelse

Før filmen:
Diskutér i plenum metoden interview. Inddrag her begreberne validitet og reliabilitet

Under filmen:
Læg mærke til, hvorfor Anders er skuffet. Hvad er svært for ham?

Efter filmen:
Del klassen op i to grupper: Gruppe A og Gruppe B. Hver gruppe arbejder med hver sin tilgang. 

Gruppe A 
1. Foretag ud fra Freuds personlighedsmodel en analyse af den indre konflikt mellem personlighedens instanser, som Anders oplever.  
2. Beskriv med udgangspunkt i ovenstående analyse, hvilke forsvarsmekanismer Anders og Peter bruger. Giv med udgangspunkt i teorien et bud på, hvorfor de bruger forsvarsmekanismer.

Gruppe B
1. Analysér med udgangspunkt i hukommelsesteorien, i hvilke dele af hukommelsen erfaringerne fra de seksuelle overgreb lagres.
2. Vurdér dernæst, hvordan denne teori kan forklare, hvorfor Anders og Peter har svært ved at huske, hvad der nøjagtigt skete.

Paneldebat: Alle.
Brug én elev som ordstyrer, og diskutér de to tilgange til hukommelse. Vælg to elever fra hver gruppe: to fra Gruppe A og to fra Gruppe B. Disse fire sidder i panelet. De andre støtter deres repræsentanter i panelet. Diskutér følgende spørgsmål:

  • Hvorfor kan Anders og Peter ikke huske så meget? 
  • Kan eller vil de ikke huske? 
  • Hvordan kan man hjælpe dem med at huske? 
  • Kan vi være sikre på, at de husker rigtigt?

Se klip 2 herunder om Anders' tanker om og skuffelse over det første møde med Peter. Diskutér i plenum, hvordan filmklippet anvender metoden interview. Inddrag her begreberne validitet og reliabilitet.

KLIP 2

Opgave 3: Stress som konsekvens af seksuelt misbrug

Efter første møde med Peter prøver Anders over to år at få flere møder med Peter. Anders har efter overgrebene lidt af angst og ptsd med flashbacks. Han er i en stresstilstand, som er blevet forværret af Peters sidste svigt, hvilket kommer til udtryk under det andet møde med Peter. 

Før filmen:
Tal to og to om, hvad det betyder, når Lazarus i sin teori om stress formulerer, at stress er en VURDERING af, om ens opgaver overstiger ens ressourcer.

KLIP 3

Under filmen:
Læg mærke til den måde, Anders prøver at cope sin frustration.

Efter filmen:

Første modul:

  • Stressteori: Grupper á fire personer
    • På et A3-ark tegnes en person i midten. På højre side af personen laves en oversigt over de indre faktorer i stressteorien.
    • Gennemgå alle faktorer enkeltvist, og diskutér i gruppen, hvilke der kan bruges til at forklare Anders' forsøg på at mestre sin stress.
    • Lav på venstre side af personen en oversigt over de ydre faktorer.
    • Diskutér, hvilke ydre faktorer Anders udsættes for. 
  • Plenum
    Grupperne fremlægger deres arbejde.

Andet modul:

  • Dialogblomst: Klassen deles op i to grupper, der sidder i hver sin cirkel.
    Hver cirkel har en genstand (fx et penalhus). Man må kun tale, når man har genstanden. Man giver tegn til, at man gerne vil have genstanden, så man kan tale. Diskutér med udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS):
    • Kan dokumentaren hjælpe Anders med at få det bedre? 
    • Hvordan kan det hjælpe Anders at fortælle om overgrebene og at opsøge Peter?
    • Hvilken funktion tjener dokumentargenren i denne proces?
  • Grupper á fire personer (brug observatør, hvis der er mere end fire personer i gruppen)
    • Gennemgå Festingers teori om den kognitive model, så alle er sikre på teorien. 
    • Fordel roller, så hvert gruppemedlem skal være henholdsvis: 
      • Peters kognitive komponent.
      • Peters affektive komponent.
      • Peters adfærdsmæssige komponent.
      • Den spørgende Anders.
    • Anders spørger eller tilfører en information (hvad har Anders behov for at spørge om?), og de tre komponenter svarer efter tur.
    • Vurdér efter et par spørgerunder, om den stress, som Peter og Anders oplever, kan forklares med Festingers model om kognitiv dissonans?
  • Plenum
    Opsaml gruppernes erfaringer med Festingers model.
Foto: Final Cut for Real ApS

Opgave 4: Seksuelle overgreb blandt mindreårige

Seksuelle forhold mellem søskende, eller som i denne dokumentarfilm søskendelignende forhold, kaldes ofte “Hans-og Grethe-Syndromet”. Syndromet optræder ofte i familier, hvor forældrene virker fysisk og følelsesmæssigt fraværende for børnene på grund af fx skilsmisse, misbrug eller psykiske lidelser. Fra barnets perspektiv bliver det seksuelle et udtryk for søgen efter omsorg, mens manglende voksenopsyn kan forklare, at der ikke sættes grænser. For både krænker og den krænkede kan syndromet skabe alvorlige selvværdsmæssige, identitetsmæssige og relationelle udfordringer. Desuden har familien ofte svært ved at håndtere situationen, hvilket kan føre til udstødelse eller tavshed. 

Før filmen:
Som introduktion til anvendelse af teorier går man rundt blandt hinanden og finder over tre omgange en klassekammerat til “teori-battle”: Man skiftes til at nævne en teori eller et begreb inden for emnet IDENTITET, som den anden så skal definere og/eller eksemplificere.

Under filmen:
Skriv én-to scener ned, hvor du mener, du kan anvende psykologifaglig teori

Efter filmen:

  • Grupper á fire personer
    Lav et mindmap over hhv. Peter, Anders og faderen. For hver person skal I anføre de psykologiske teorier, som kan bidrage til at forklare deres adfærd. Man kan videreføre opgaven til at lave øvelsen Ekspertkarrusel:
    • Hver gruppe laver en planche med mindmaps og forbereder et kort oplæg. 
    • Hæng plancherne op. 
    • Gå i nye grupper, hvor hver person holder oplæg ud fra sin planche til de andre. 
    • Rotér i en ‘karrusel’, og formidl jeres arbejde, indtil alle har fået præsenteret alle plancher. 
  • Grupper af tre-fire personer 
    Gå sammen i nye grupper.
    • Diskutér i grupperne hvilke teorier, der bedst forklarer hvilke adfærd.
    • Diskutér hvilken viden, man mangler, og med hvilken metode man kunne indhente denne viden.
Foto: Final Cut for Real ApS

Links og litteratur

BØGER

  • Beck, Steen: ‘Dialog og dannelse’. Frydenlund 2021.
  • Brørup, Mogens et al.: 'Den nye psykologihåndbog'. Gyldendal uddannelse 1990.
  • Hannibal, Jette: 'Intro til psykologiske metoder på c-niveau'. 2014.
    https://docplayer.dk/14043383-Intro-til-psykologiske-metoder-paa-psykologi-c.html
  • 'Ronald D. Laing' i Schultz Larsen, Ole: 'Psykologiske Perspektiver'. Systime 1999.
  • Schultz Larsen, Ole: 'Psykologiens Veje'. 3.udg. Systime 2018.
  • Seligman, Martin: 'At lykkes – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel'. Mindspace 2011.
  • Stenlev, Jette: 'Cooperative Learning'. Kagan Publishing 2008.

ARTIKLER

HJEMMESIDER