Filmen er én af to film, der er produceret i et samarbejde imellem Det Danske Filminstitut og TV2, som under fællestitlen ”Follow the money” har haft til formål at udvikle nye fortælleformer inden for den undersøgende journalistiske dokumentarfilm. Den første i serien omhandler Klaus Riskær Pedersen ('Riskær – avantgardekapitalisten'), som der også foreligger en undervisningsvejledning til (se 'Litteratur og links').

'Forførerens fald' handler om entreprenøren Peter Linck, som efter sin succes med Euroman kaster sig over dagbladsprojektet Dagen, som han dog går ned med efter kun 40 dages udgivelse. Filmens hovedspor er et forsøg på at give et portræt af et menneske, der nærmest manisk kaster sig ud i et projekt, som, alle på forhånd mener, er dømt til fiasko. Vi kommer meget tæt på Linck og hans familie- og vennerelationer. Filmens andet spor er selvfølgelig at give et signalement af den avis, som Peter Linck ville skabe og at finde forklaringen på, hvorfor projektet kuldsejlede. 

Om Poulsens og Munch-Petersens film indfrier målsætningen med at udvikle nye fortælleformer inden for den undersøgende journalistiske dokumentarfilm kan vel diskuteres – men ikke at filmen bruger det helt store udtræk af faktionsgenrens muligheder for at udnytte virkemidlerne fra den filmiske værktøjskasse. Og netop det gør den særdeles anvendelig i en undervisningssituation.

Foto: Koncern TV- og Filmproduktion

SAMFUNDSFAG, DANSK OG PSYKOLOGI 

Filmen lægger op til flere tværfaglige samarbejdspartnere. Måske mest oplagt er samfundsfag – i sammenhæng med en kortlægning af den danske dagbladssituation og avisernes generelle livsbetingelserne i dag, hvor mediestrømmen/nyheder/underholdning har adskillige konkurrerende platforme. I faget dansk – hvor medier også spiller en central rolle – kunne det være interessant og udbytterigt at fokusere på Dagens journalistik og sammenligne den med andre dagblades, da Peter Linck og hans medarbejdere jo mente, at de med deres avis havde fundet nye journalistiske udtryksformer. Også faget psykologi kunne inddrages i et sådant projekt, da der tilsyneladende er en del psykologiske fællestræk for nogle af de mest markante og (delvis) succesrige danske entreprenører, der har været på kant med samfundets rammer og normer. Her tænkes på folk som Kurt Thorsen, Klaus Riskær Pedersen og Stein Bagger.