Forhandleren Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

I ”Forhandleren” er omdrejningspunktet EUs mægler/forhandler, der skal forsøge at understøtte en forhandlingsaftale mellem Kosovo og Serbien. Forhandlingsdelegationer for de to lande mødes på EU mæglerens kontor i Bruxelles.

Med tanke på Kosovokrigen og de øvrige krige på Balkan i 90’erne er baggrunden for denne film dybt alvorlig. Alligevel virker forhandlingerne i filmen ind imellem komiske, til tider nærmest pinlige. Det er uden tvivl tilsigtet fra filmskaberens side. De to forhandlingsdelegationer forfalder til endeløse diskussioner om små detaljer eller ’barnagtige’ skænderier.

Omvendt formår filmen også at vise, hvad der står på spil for både den serbiske og kosovoske side. Det handler ikke kun om, at de to chefforhandlere har dyb mistro til hinanden pga. konflikten. Det handler også om, at begge sider skal hjem med en evt. aftale, der er et kompromis. Et kompromis de hver især skal kunne forsvare over for deres politiske bagland – og ikke mindst overfor deres respektive offentlighed. Som EU-forhandleren gør opmærksom på i filmen, så er det nemt at sige NEJ og holde fanen høj, mens det er langt sværere at sige JA. Derfor viser filmen at EU-forhandleren forstår de to chefforhandlere. Men det fremgår også tydeligt, at han ind i mellem er godt træt af dem.

”Forhandleren” kører på to niveauer. Dels har vi det psykologiske spil mellem to fjendtlige parter i et kontorlokale i Bruxelles. Dels er vi vidne til en lektion i international politik, som bl.a. handler om centrale samfundsvidenskabelige begreber/spørgsmål i den forbindelse. Hvad er en stat? Hvad er suverænitet? Og hvordan afslutter man en væbnet konflikt?

Foto: Bullit Film ApS

Særfagligt

Samfundsfag A og B (Historie A og B)

Det er oplagt at lade filmen indgå i et klassisk forløb om international politik på samf A-niveau. Her handler det bl.a. om definitionen af stat, nation, suverænitet og konflikt mellem stater/internationale aktører. Men man kan også tænke filmen ind i et forløb, der kan bruges på samf B-niveau.

Når man ser historisk på Kosovokonflikten, så skal den selvfølgelig ses i sammenhæng med den øvrige opløsning af Jugoslavien i 1990’erne. Og netop i 90’erne opstod der i forbindelse med Sovjetunionens og den øvrige østbloks sammenbrud en række nye stater. På mange måder skete der en ”revitalisering” af den nationale bevidsthed, også i EU-lande. Det skete samtidig med at EU’s integrationsmotor arbejdede videre, både i dybden og i bredden.

I forbindelse med et EU-forløb kan man køre et tema, der handler om at EU som institution og som politisk projekt måske er med til at gøre det nemmere for nationale mindretal at søge hel eller delvis uafhængighed. Også uafhængighed fra allerede eksisterende EU-lande. Dette kunne bl.a. være skotter, baskere og flamlændere. Omvendt kan EU også virke som en fredsskabende størrelse i forhold til lande/områder, der søger et EU-medlemskab. Det viser ”Forhandleren” et godt eksempel på. Et forløb der griber fat i ovenstående elementer, kan også indgå i et rejseforløb, hvor klassen fx tager til Skotland, Kroatien eller Catalonien.

Nogle af de samfundsfaglige mål på både A og B-niveau, der kan komme ind under dette forløb er: ”undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold” og ”dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser”

FORSLAG TIL TEMA

EU og nationalstaternes fremtid? 

  • EU’s udvikling (kort)
    • Hvordan virker EU?
    • EU’s institutioner
  • Hvad er en nation?
  • Hvad er en stat?
  • Hvad er EU for en størrelse?
    • En overstatslig institution?
    • En mellemstatslig institution?
    • Hvilken rolle spiller medlemsstaterne i forhold til EU?
      • Hvilken betydning har evt. nationale mindretal for EU?
    • Hvilken betydning har EU over for stridende parter i EU’s nærområde?

Det er en god idé at vælge en særlig vinkel under arbejdet med overstående tema, eksempelvis Jugoslavien eller Catalonien.

Foto: Bullit Film ApS

Tværfagligt

TEMAER

  • 1864
    • Den nationale krig
  • Folkedrabet på hereroerne
    • Kolonikrigen
  • 1. Verdenskrig
  • 2. Verdenskrig
    • De totale krige
  • Vietnamkrigen
    • Den kolde krigs stedfortræderkrig
  • Jugoslaviens opløsning
    • Efter den kolde krig
  • Krig mod terror
    • Den asymmetriske konflikt

Det er oplagt at lade ”Forhandleren” indgå som et element under Jugoslaviens opløsning. Også for at vise, at der er en tid efter at den egentlige væbnede konflikt er slut. Man skal finde ud af, hvordan man kommer videre, og det er ikke nemt. Den overvejelse giver også et godt afsæt for arbejdet med det sidste element ”Krig mod terror”. Vi befinder os aktuelt i en situation, hvor verden ikke aner hvordan ”krigen” mod terror skal slutte. Her har man et solidt afsæt for en forbindelse til samfundsfag – ikke mindst til et samf A-forløb om international politik.

Foto: Bullit Film ApS

Litteratur og links

Catalonien insisterer på folkeafstemning om uafhængighed” Orientering (DR) d.17/12-13
(Orientering har løbende interessante indslag om udviklingen i bl.a. Catalonien, Skotland o.s.v.)

Hereroerne og Jugoslavien Folkedrab.dk

Krigen 1864: Museum Sønderjylland  

Peter Frederiksen m.fl. “Grundbog til historie” Systime 2001

Hans Branner ”Global politik” Columbus 2007

Foto: Bullit Film ApS