Fra Thy til Thailand Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen begynder med en bryllupsmiddag i Thy, Kjeld og Kae er blevet gift. I dokumentarfilmen "Fra Thy til Thailand" møder vi igen de nordjyske mænd og de thailandske kvinder fra filmen "Fra Thailand til Thy" (2007). I den nye film ligger fokus på kvindernes baggrund i Thailand.

I filmen møder vi bl.a. Sommai, der som den første fra sin landsby blev gift med en udlænding – og det er 16 år siden. Hun har i dag hjulpet mere end 10 thailandske kvinder med at blive gift med en dansker (det fremgår ikke, om hun modtager penge for det). I filmen er hun nu i Thailand med sin mand for bl.a. at hjælpe Kae med hendes opholdstilladelse. Ligeledes skal hun også hjælpe en anden kvinde, der er blevet gift med en dansk mand, med at få hendes thailandske eksmand til at lade deres fælles barn rejse med til Danmark.

Endelig er der også Saeng, der sammen med sin mor holder et møde med Sommai i landsbyen i Thailand. Mødet handler om hendes muligheder for at blive gift med en dansk mand. Alternativet for hende er at ende som barpige/prostitueret i Pattaya. Der ender hun også – og filmen slutter i øvrigt også med, at hun taler i telefon med en finsk mand, som hun har mødt Pattaya.

Filmens styrke er, at den skaber en positiv forståelse både i forhold til de thailandske kvinder og de danske mænd vi møder. Faktisk er der ikke rigtig nogle "skurke" i filmen. Dette gør, at man med sin klasse kan have en ikke-moraliserende diskussion om, hvad de thailandske kvinder og de danske mænd får ud af disse ægteskaber. En diskussion der kan handle om økonomisk tryghed, kærlighed og forholdet mellem den rige og den fattige del af verden.

Særfagligt

Filmen er relevant i forløb i samfundsfag på alle tre niveauer. Her kan bl.a. følgende faglige mål blive dækket; "Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold" (samf A og B), "Anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå" (samf C)

Af kernestof kan følgende bl.a. dækkes: "Social differentiering og kulturelle mønstre" (samf A og B) og "Identitetsdannelse og levevilkår" (samf C).

Et muligt tema:
Et bedre liv
Fokus:

  • Levevilkår
    • De danske levevilkårsundersøgelser
    • Andre former for måling og/eller definering af folks levevilkår
  • Immigration til Danmark og resten af Europa
    • Forskellige former for immigration i forhold til Europa i dag – eksempelvis polske håndværkere, marokkanske frugtplukkere, indiske læger og afrikanske prostituerede
  • Den rige verden – og den fattige verden
    • økonomisk og kulturel globalisering
      • Udnyttelse?

De danske levevilkårsundersøgelser giver et godt udgangspunkt for et tema om "et bedre liv". For det første kan eleverne få en forståelse for, at det ikke er så mange år siden, at dårlige boligforhold etc. var noget, der berørte måske flertallet af den danske befolkning. For det andet kan de måske med det førnævnte in mente i højere grad få en fornemmelse af, at der i dag er andre mennesker fra andre dele af verden, der kæmper for at forbedre deres fysiske levevilkår. Herefter kan man så gribe fat i de forskellige former for emigranter, der i dag er i Europa/Danmark, samt hvordan EU/Danmark politisk forholder sig til emnet. Her kan man se på den danske politiske debat og lovgivning. På samfundsfag A- og B-niveauet kan man evt. også se på EU-niveauets initiativer.

Alt efter den tid man har, kan man eksempelvis lade eleverne i grupper vælge en emigrantgruppe, som de skal behandle og lave en synops over. Det kan så danne baggrund for en fremlæggelse i klassen. Fokus kunne være de forskellige motiver for emigration? Situation, når de er ankommet? Hvordan modtagersamfundet ser på dem?

Tværfagligt

Et AT-forløb mellem samfundsfag og historie.

Et muligt tema:
Indvandring til Danmark i det 20. århundrede

Fokus:

  • Et historisk tilbageblik til før det 20.århundrede – til eks. huguenotter og hollændere
  • At der altid af forskellige årsager er kommet fremmede til Danmark
  • Hvorfor vi ser skævt til fremmede, der kommer til landet?
  • Synet på roepolakker og russiske jøder versus muslimer (og thailændere) i dag
  • Hvorfor udvandrer folk egentlig?
  • Politiske, økonomiske, sociale grunde.

Det ovenstående tema er jo på mange måder indlysende. Eksempelvis kunne man sætte fokus på roepolakkerne, der jo netop typisk var kvinder – og hvoraf en del af dem blev i Danmark, fordi de blev dansk gift – og så sammenligne dem med nutidens thailandske kvinder, der bliver dansk gift.

Et andet, lidt mere vildt tema med fagene dansk og historie kunne handle om "kærlighed". Det er måske tvivlsomt, om alle de dansk-thailandske ægteskaber fra filmen som udgangspunkt har egentlig kærlighed. Hvornår er det så egentlig, at vi i Danmark begynder at knytte kærlighed og ægteskab til hinanden? Hvordan definerer litteraturen kærlighed? I middelalderen havde man "høvisk kærlighed", mens adelens ægteskaber mere var etablering af politiske alliancer. I 1800-tallet skulle bonden have en hustru, der kunne styre gårdens husholdning – og også gerne føde nogle børn. Var det et ægteskab, der nødvendigvis var baseret på kærlighed?

Litteratur og links

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen "Velfærdsstatens mange liv" Columbus 2004

Niels Ploug "Social ulighed" Columbus 2006

“Kald det ærlighed" Politiken 2/10 2005

Supplerende film

"Det andet Europa", Poul-Erik Heilbuth for DR 2006.
"100 års indvandring", DR forår 2004. Seks temaudsendelser om de forskellige indvandringsgrupper der kom til DK fra slutningen af 19. århundrede (hver varer ca. 30 min).