Om filmen
Filmen fortæller om lesbiskes oplevelse med at være lesbiske i dagens Danmark. Desuden er der også et mere historisk tilbageblik til 1950’ernes Danmark, hvor det at være lesbisk var noget, der skulle foregå i det skjulte, samt til 1970’erne med kvindelejr og seksuel frigørelse.
Filmen begynder med optakten til kirkebryllup i Vamdrup mellem to kvindelige postbude – et par, man løbende møder gennem filmen. Efter optakten møder vi en anonym kvinde, der fortæller om livet som lesbisk i 1950’ernes Danmark, og den ”skam” der fulgte med. Derefter møder vi Ena fra ”Fagget Fairys”, der er en lesbisk musikduo. Ena, der har en muslimsk baggrund, forklarer lidt om, hvordan det var for hende at springe ud, og de problemer det bl.a. gav med hendes familie. Men hun kommer også ind på, hvilken betydning ”Fagget Fairys” har for mange andre unge, der står overfor at skulle ”springe ud”, fordi duoen er så åben om deres seksualitet.
Derefter følger en beskrivelse af 1970’ernes ø-lejre og det at træde frem i den forbindelse og være åben om ens seksualitet.
Vi får også en beskrivelse af et veletableret par, begge højtuddannede, der fortæller om at få børn via en donor og om ikke at definere kønsroller så entydigt i en familie. Ligeledes kommer de ind på, at de, på trods af samfundets umiddelbart større accept af homoseksuelle, vælger ikke så tydeligt at optræde som lesbisk par i det offentlige rum – særligt af hensyn til deres børn og på grund af de ”blikke”, de bliver mødt af.
Endelig er der også en præsentation af queer-bevægelsen og den leg med kønnet, som det kan handler om, når man er queer.
Som dokumentarfilm er 'Goddag mit navn er lesbisk' forholdsvis traditionelt bygget op, men dens fortællinger virker vedkommende – det er mennesker af kød og blod, vi møder, og de personlige fortællinger ligger lige til højrebenet for et sociologiforløb.
Særfagligt
Filmen kan indgå som et element i en introduktion til sociologi med fokus på norm- og værdidannelse i et samfund, samt identitetsdannelse og social kontrol. Det kan ske i 1.G – og det kan sagtens ske på C-niveau. Dog kan filmen mere udbytterigt indgå i et sent forløb på A- eller B-niveau, hvor man ønsker at løfte særligt det teoretiske niveau i sociologidelen inden eksamen.
Her vil man bl.a. kunne få dækket følgende faglige mål, fra både A- og B-niveauet: ”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre” og i forlængelse heraf, hvordan disse spiller sammen med identitetsdannelsen og socialiseringen, samt ”argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog”.
Idé til tema: Køn og identitet
Fokus:
- Kulturelle koder og deres selektering
- Identitetsdannelse i forskellige subkulturer
- Forskellige identiteter, herunder kønsidentitet (og kønsroller)
- Social disciplinering (evt. med vægt på Foucaults magtdefinition)
- Habitus og Bourdieu
Alt efter hvor meget af det grundlæggende sociologiske stof, man i tidligere forløb har fået afdækket omkring socialisering og identitetsdannelse, kan man måske relativt hurtigt komme frem til brugen af filmen og dens emne. Jeg vil anbefale, at man bruger fire-seks lektioner på Pierre Bourdieu. Den teoretiske opgradering gør, at eleverne får et begrebsmæssigt fundament for at forstå og fortolke de elementer, som filmen præsenterer. Derefter kan man så evt. lave nogle temagrupper, der kan arbejde videre med forskellige elementer fra filmen. Det kan fx være homofobi, queer-begrebet, inseminering af lesbiske par/homoseksuel adoption.
Tværfagligt
Filmen kan med fordel anvendes i et tværfagligt forløb mellem samfundsfag og fx mediefag eller historie.
Idé til tema: Filmens afspejling af samfundets syn på homoseksualitet
Fokus:
- Hvordan præsenteres den homoseksuelle i ”mainstreamfilmen” i udvalgte tidsperioder?
- Eksisterer den homoseksuelle i filmens verden?
- Synet på homoseksuelle filmstjerner
- Hvordan kan en heteroseksuel filmstjerne spille homoseksuel – og omvendt?
- Hvorledes afspejler samfundets øgede accept af homoseksualitet sig i filmens verden?
- Bøssen og den lesbiske er ”på mode”
- Bøsser og lesbiske udgør et attraktivt marked
- Bøsser og lesbiske er forbrugs-/trendikoner
- Kan fiktion fortælle noget om virkeligheden?
Omdrejningspunktet i dette tværfaglige forløb kunne netop være, hvordan det har været muligt at lave en film som 'Brokeback Mountain' med store stjerner i hovedrollerne, uden at det får karrieremæssige negative konsekvenser for skuespillerne. Dette kan man sætte op overfor, hvordan homoseksuelle skuespillere for bare få årtier siden skulle holde sig ”i skabet”. Som supplement kan man inddrage Ena fra ”Fagget Fairys”, der også på en måde er stilikon/forbillede, ikke mindst fordi hun er åben lesbisk, og dette faktisk er en væsentlig del af duoens koncept. Som modbillede til denne ”grænseløse” accept kan man så inddrage fodboldens verden, hvor det at springe ud som bøsse endnu somme steder kan være det samme som at opgive sin professionelle karriere.
Litteratur og links
Morten Hansen Thorndal ”Sociologi ABC” Columbus 2008
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) ”Klassisk og moderne samfundsteori” Hans Reitzels Forlag 2007
”Queer er det nye slagord blandt feminister” Politiken 26/12-09
”Sensuelt fascineret af kvinder – men ikke lesbisk” Politiken 17/10-09
”Da Onyszko skrev det, mange tænker ”¦” Information 4/11-09
”Fodboldens lille fede pirat surfer ovenpå” Politiken 22/11-09
”Skyd Bøssen” Information 27/8-09
http://www.mixcopenhagen.dk/ – LebisianGayBiTrans filmfestival i København
Supplerende film
'Brokeback Mountain' (USA 2005, instruktør.: Ang Lee)