Greta elev

Hjem

Om filmen

Klimakrisen er en af de mest centrale politiske problemstillinger i nyere tid. Alligevel har politikerne virket sært handlingslammede, og de helt store løsninger lader stadig vente på sig. I 2018 beslutter den kun 15-årige Greta Thunberg sig for at tage sagen i egen hånd. Hun skriver “Skolstrejk för klimatet” på et papskilt og sætter sig foran den svenske Riksdagen under den fire uger lange svenske valgkamp. Greta er frustreret og ked af politikernes manglende handlinger på klimaområdet og vil have politikerne til at tage klimakrisen alvorligt. Hurtigt får Gretas aktion både borgeres og mediers opmærksomhed. Aktionen udvikler sig til en bevægelse med Greta som en central frontfigur. 

Vi følger Greta fra hendes første dage alene under strejken og til hendes besøg i FN og EU, samt hendes møde med andre unge klimaaktivister. Undervejs hører vi, hvilke dilemmaer Greta må slås med – både i forhold til sit eget liv og med hensyn til den fortsatte klimakamp. Greta vælger undervejs i filmen at tage en lille sejlbåd over Atlanten for at deltage i FN´s klimakonference. Her har dokumentaren helt eksklusivt adgang til Greta Thunberg, og vi får som seer et unikt indblik i både hendes personlige og politiske kamp for et bedre klima. 

Dokumentarfilmen formår at stille nogle af de helt store spørgsmål: "Hvad kan vi gøre ved klimaforandringerne?”, “Hvorfor er vi så langsomme til at reagere?” og “Hvis ansvar er det?”. Vi kommer helt tæt på Greta Thunberg og hendes personlige kamp, men får også et indblik i politiske bevægelser og institutioner. Dermed giver ‘Greta’ et godt indblik i forholdet mellem samfundet, institutionerne og det enkelte menneske – hvor meget kan vi selv gøre, og hvad er politikernes ansvar?

‘Greta’ er en observerende dokumentar, der mest skildrer klimakampen fra Thunbergs synspunkt. Der er et klart ønske om, at vi som seer skal forstå problematikkens omfang. Men filmen er også en kritik af, at politikerne endnu ikke har formået at handle på klimakrisen. 

‘Greta’ er særdeles relevant til arbejdet med klimakrisen og til et indblik i den folkelige mobilisering i klimakampen.

Klip: Greta begynder sin strejke foran den svenske Riksdagen
 

 

Opgaver under filmen

  • Hvorfor vil Greta strejke for klimaet? Notér alle de argumenter, hun kommer ind på undervejs.
  • Hvordan reagerer omverdenen på Gretas strejker og taler? Se både på de positive og negative reaktioner. 
Foto: Anders Hallberg / B-Reel Feature Films

Opgaver efter filmen

Øvelse 1: Giddens´ paradoks 

Par

Redegørende: 
Læs “Klima og Bæredygtighed” s. 47-50 om klimaadfærd og Giddens’ paradoks og besvar nedenstående spørgsmål: 

  • Redegør for Anthony Giddens’ begreb 'den pragmatiske accept', og inkludér begreberne 'future discounting' og 'Giddens’ paradoks'?
  • Redegør for Anthony Giddens’ begreb 'den kyniske pessimisme', og forklar, hvordan denne reaktion kan føre til dissonans?

Analyserende: 

  • Brug jeres noter til filmen, og prøv at forklare, hvorfor nogle mennesker vælger at handle på klimaforandringerne, og andre ikke vælger at handle? Brug Giddens’ begreber til at forklare det, I har noteret og set. 
  • Hvordan adskiller Gretas handlinger sig fra de almindelige handlemønstre? Inddrag Giddens’ begreber igen, samt jeres noter fra filmen. 

Diskuterende: 

  • Diskutér filmen med udgangspunkt i Giddens´ paradoks. Hvorfor fik Greta Thunberg så stor opmærksomhed? Synes I, at hun har gjort en forskel? 
Foto: B-Reel Feature Films

Øvelse 2: Teori om klimaadfærd 

Grupper

I denne øvelse skal I først læse om og forstå de forskellige typer af klimaadfærd. Derefter skal I se og analysere et kort klip fra filmen ’Greta’. Til sidst skal I anvende begreberne i en fiktiv paneldebat. 

Redegørende: 
I skal fordele jer i grupper, sådan at hver gruppe har en teori om klimaadfærd (fem grupper eller to gange frem grupper afhængig af gruppestørrelse). Hver gruppe vælger en teoretisk forklaringsramme fra figur 2.6 på s. 51 i “Klima og bæredygtighed” og forbereder et kort og præcist oplæg om teorien, som I holder for resten af klassen (eller i matrixgrupper). I kan læse om teorierne i “Klima og bæredygtighed” s. 46-68. 

Analyserende: 
Se klip 1 nedenfor, hvor Greta beslutter at sejle over Atlanten til FN klimatopmødet, samt selve sejladsen. 

  • Hvorfor beslutter Greta sig for at sejle?
  • Vend tilbage til teorierne om klimaadfærd. Se figur 2.26 i “Klima og Bæredygtighed” s. 51. Prøv at komme med et bud på, hvilken type klimaadfærd Greta udviser?
  • Hvordan reagerer omverdenen på, at Greta vælger at sejle?

Klip 1
 

Diskuterende:
I har alle set klippet, hvor Greta sejler over Atlanten. Nu skal I bruge det som udgangspunkt for en debat om, hvordan I skal tage på studietur. Skal I rejse med fly? Eller taget toget eller bussen?

Del jer igen i fem grupper, som har ansvaret for hver deres teori om klimaadfærd; gerne den samme teori som i den redegørende opgave. 

Find herefter argumenter for/imod en transportform for jeres studietur. Argumenterne skal tage udgangspunkt i jeres teori, og I kan lade jer inspirere af debatindlægget på s. 55, tekstboks 2.3 i "Klima og bæredygtighed". Det kan også være en ide at undersøge, hvor meget CO2 de forskellige mulige transportformer udleder. 

Opstil nu et TV-studie og gennemfør en fiktiv debat. Vælg en ordstyrer, som forbereder spørgsmål og styrer debatten, samt én eller to journalister, der skriver et kort referat. 

Foto: B-Reel Feature Films

Øvelse 3: Medier: Medialisering, priming og framing

Par eller grupper

Redegørende: 
Læs om medialisering i "Politikbogen", kap. 7.2 og 7.4. Når du har læst kapitlet, skal du kunne definere og forklare følgende begreber: 

  • medialisering og dets kendetegn
  • priming
  • framing. 

Analyserende:
Se klip 2 nedenfor, som starter med, at Gretas budskab spreder sig på sociale medier til større og større folkemængder, mainstream medier og politikere. Beskriv trin for trin den udvikling, I ser:

  • Hvordan spredes Gretas budskab?
  • Hvilke medier er med til at sprede det? 
  • Hvordan modtages budskabet?

Klip 2
 

Se herefter klip 3 nedenfor, hvor kritikerne af Greta Thunberg og hendes projekt bliver vist.

  • Hvem kritiserer Greta og hvordan?

Klip 3
 

  • Brug figur 7.4 til at se på, hvordan medialiseringen kommer til udtryk i de to klip. Hvilket af de fem kriterier er mest relevant i mediernes fremstilling af Greta og hendes kamp for klimaet?
  • Hvordan kan begreberne priming og framing anvendes i forhold til mediernes fremstilling af Greta Thunberg? 

Diskuterende:

  • Er Greta Thunberg selv med til at sætte dagsordenen gennem en særlig priming eller framing af klimakampen? 
  • Diskutér efterfølgende, hvordan dokumentarfilmen fremstiller Greta Thunberg og hendes kamp? Hvilken priming og framing gør dokumentaren brug af?