Om filmen
Filmen er en dokumentarfilm om mobning. Den bygger på en piges beretning om sit liv med systematisk mobning i folkeskolen. Hun er 19 år gammel, og hendes tilbageblik på en tid i helvede rummer dels følelserne, dels hendes forsøg på at håndtere situationen, bl.a. gennem ekstrem påklædning og fantasier. Tilbageblikket fortælles gennem hendes egne ord og gennem autentiske filmklip fra hendes liv, fra første klasse og til hun bliver student. Hun beskriver sin angst, ensomhed og vanskelighederne med at komme over mobningen. Filmen er et stærkt dokument om et ungt menneskes forsøg på at tilkæmpe sig en plads i tilværelsen og finde sin egen identitet og selvværd i nye fællesskaber.
Filmen er meget velegnet som casemateriale i psykologiundervisningen på grund af dens karakter af selvbiografi.
Filmens hovedperson er datter af den svenske filminstruktør Jan Troell.
Særfagligt
Psykologi
I psykologiundervisningen er filmen brugbar i 1. og 2.g, og den kan bruges på både C- og B-niveau.
Den kan indgå i forløb om socialpsykologi (gruppepsykologiske processer, social kognition, herunder stereotyper og fordomme, samt interpersonel kommunikation fra kernestoffet), og dette kan kobles på et tema om udviklingspsykologi (livslang udvikling og betydning af arv/miljø samt sårbarhed/resiliens), hvor også elementer af kernestoffet fra personlighed og identitet kan indgå (bl.a. håndtering af udfordringer – stress og coping). Det vil være oplagt at bruge filmen i et forløb om ungdom og identitet, hvor man evt. også kan tage problemet med ensomhed op. Filmen er dokumentation for begrebet ’resiliens’ fra kernestoffet i udviklingspsykologi, og den kan dermed danne udgangspunkt for en særlig behandling af dette emne, hvilket helt klart vil være en udfordring til ældre deterministiske udviklingspsykologiske teorier.
Et særligt tema om mobning kunne danne udgangspunkt for et feltarbejde i psykologi på B-niveau.
Et tema om ondskabens psykologi kunne ligeledes inddrage mobning som et eksempel på ondskab.
Tværfagligt
Et tværfagligt forløb mellem psykologi og biologi kunne fokusere på marginalisering og den medfølgende stress. Psykologi kunne arbejde med sladder og mobning samt psykologiske konsekvenser og mulige måder at undgå det på. I biologi kunne man fokusere på stresshormonernes skadelige virkning ved langtidsstress, bl.a. depression, hukommelsesproblemer og diverse sygdomme pga. svækket immunforsvar. Man kunne også inddrage historie i et sådant forløb og drage perspektiver til marginalisering i stor skala, fx jødeforfølgelserne. Et forløb om mobning kunne perspektiveres til voksenmobning, fx på arbejdspladsen eller af minoritetsgrupper.
I et tværfagligt forløb med psykologi og dansk kunne man arbejde med mobning og dens konsekvenser set fra psykologi (samfundsvidenskabeligt fakultet) og eksempler på litteratur om udstødelse af gruppen, fx selvbiografisk materiale som Maria Hirse eller fiktion (fx Christian Jungersens 'Undtagelsen').
I et tværfagligt forløb forløb med psykologi, samfundsfag og mediefag kunne psykologi levere baggrundsviden om konsekvenser af mobning, bl.a. gennem undersøgelser, mens samfundsfag kunne bidrage med læsning af avisartikler om mobning. Dette kunne tilsammen danne baggrund for en mindre videoproduktion om unges erfaringer med eller holdninger til mobning.
Litteratur og links
Eva Larsson: Mobningens psykologi. Hans Reitzels Forlag, 2002.
Maria Hirse: Den 13. – en personlig beretning om mobning. Lindhardt og Ringhof, 2002. En selvbiografisk fortælling om bl.a. mobning
Temasider, der behandler og sætter fokus på forskellen mellem drillerier og mobning. Siderne giver indblik i, hvordan det finder sted, og hvilke konsekvenser, det har for ofrene:
Debatindlæg om begrebet mobning, der er blevet et slags slangord – men også er et meget alvorligt og personlighedskrænkende overgreb:
Supplerende film
'Pigen fra Månen' – en tidligere film om Johanna Troell (hovedpersonen i 'Johanna! Yohanna!')