Kampen om kemikalierne Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen følger de sidste fire måneder af de otte år, det tog for EU’s kemikaliedirektiv (REACH-direktivet) at blive til.

Hovedpersonen i forløbet er Dan Jørgensen, socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, og filmen følger hans arbejde med kemikaliedirektivet hen mod dets endelige vedtagelse. Ved siden af følger man også Greenpeace Nordens ledende aktivist/lobbyist i hans arbejde for at fremme Greenpeaces syn på direktivet. Det sker både ved almindelige lobbyaktiviteter – i forhold til bl.a. Dan Jørgensen - men også via en happening i Finland ved en kemisk virksomhed. Greenpeaces modpol er repræsenteret via en lobbyist fra CEFIC (den europæiske kemiske industris organisation). Han følges primært rundt på Europa-Parlamentets ”bonede gulve”, mens han forsøger at få kontakt med diverse EU-parlamentarikere og bane vejen for ”sine” virksomheders syn på direktivet.

Filmen giver et overskueligt billede af, hvordan EU-lovgivning bliver til, og hvordan diverse interesseorganisationer arbejder i den sammenhæng i forhold til politikerne og offentligheden. Dog savnes lidt mere omkring Europakommissionens og Ministerrådets rolle, men det må man nok være parat til at ofre af hensyn til netop overskueligheden. Det kan man så forsøge at samle op på anden vis i sin undervisning.

Særfagligt

SAMFUNDSFAG

Filmen retter sig selvfølgelig mod EU-elementet i samfundsfag. Her kan bl.a. følgende faglige mål blive dækket; ”Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold” og ”Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog”. Af kernestof er det indlysende at få dækket ”Forskellige typer politiske systemer, herunder EU”

Et muligt tema:
EU lovgiver

Fokus:

  • EU’s integrationsproces
    • Integrationsteorier
    • Konføderalisme og føderalisme
  • EU’s formelle og uformelle beslutningsprocesser
    • EU’s institutioners funktioner
  • En evt. relevant case (udover REACH-direktivet) som rollespil

”Kampen om kemikalierne” kan bruges relativt tidligt i EU-forløbet, i og med at filmen ikke gør tingene sværere, end de er. På den måde hjælper den godt med til at ”lette” arbejdet med forklare hvordan EU er skruet sammen institutionelt.

En anden ting, der plejer at virke, er rollespil. Her kunne man vælge en interessant (og evt. aktuel) anden EU-case, hvor det er eleverne, der agerer som EU-Parlament, lobbyister, Ministerråd og EU-Kommission.

Hver gruppe får en seddel med nogle stikord om, hvad de skal mene, og hvordan de skal handle m.m. Alt efter hvor kompliceret man vil gøre det kan man lave partigrupper i Europa-Parlamentet, forskellige lobbyinteresser, landefraktioner i Ministerrådet osv. Der skal i ”drejebogen” både være tid og fysisk plads til, at grupperne evt. kan indgå studehandler med andre grupper. Dvs. man skal skifte mellem at alle grupper mødes og åbent præsenterer deres holdninger og krav – og så at de får lejlighed til ”hemmeligt” at rende rundt hos hinanden og forsøge at lave underhåndsaftaler.

Tværfagligt

ET AT-FORLØB MELLEM SAMFUNDSFAG A. ELLER B. OG BIOLOGI ELLER KEMI

Et muligt tema:
Økonomisk vækst og risiko

Fokus:

  • Hvordan vurderer man risikoen ved forskellige kemikalier?
  • I hvilken grad accepterer man politisk et element af risiko ved kemikalier?
  • Hvordan skal mennesket i risikosamfundet forholde sig til, at menneskets egen måde at leve og forbruge på er en integreret del af risikoen?
  • Evt. et debatmøde mellem f.eks. NOAH og Landbrugsrådet

I dette tværfaglige forløb kunne man vælge at anskue problematikken med kemikalier i vores hverdag mere overordnet i forhold til vores levevis. Udgangspunktet kunne evt. være Becks ”risikosamfund”, hvor det er selve vores levevis, der i sidste ende kan være det, som udrydder menneskeheden.

I forlængelse heraf kunne man inddrage den tvetydighed, at de produkter der har gjort vores liv så behageligt – måske fjernet/mindsket risikoen for en alt for tidlig død – også kan være de produkter, der kan medføre kræft, manglende fertilitet osv. Her kan netop biologi eller kemi komme ind med deres metoder, og vise, hvordan man foretager en risikoanalyse af produkter/stoffer. Og samfundsfag kan så følge op i forhold til, hvordan sådanne vurderinger kan bruges i et politisk spil – som vi ser det i filmen.

For at illustrere disse problematikker kunne man evt. i klassen arrangere et debatmøde mellem en repræsentant fra en miljøorganisation (eks. NOAH) og en repræsentant for industrien/landbruget (eks. Landbrugsrådet)

AT-faglige mål, man evt. kan få ”krydset af”, kunne være: ”Vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger” og ”Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter”.

Litteratur og links

Hans Branner ”Det ny Europa”, Columbus 2004

Benny Jacobsen m.fl. ”Sociologi og modernitet, Columbus 2006

www.noah.dk

www.landbrug.dk (Landbrugsrådets undervisningsside)

www.eu-oplysningen.dk (Folketingets EU-oplysning: rigtig god, hvis man skal have generel information om EU, men også ofte hvis det handler om konkrete EU-cases)