Krigerne fra nord Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Forslag til klassearbejde
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen ”Krigerne fra Nord” handler om unge danske mænd, som lader sig fascinere og rekruttere af den somaliske oprørsgruppe Al-Shabaab. Oprørsgruppen kæmper for at etablere et islamistisk styre i Somalia. Filmen undersøger, hvorfor et stigende antal dansk-somaliske mænd vælger at tilslutte sig Al-Shabaab. Den forsøger at give et nuanceret billede af mænd, som træffer et valg, der for de fleste er svært at forstå.

Filmen følger to personer. Den ene er en ung mand, som sammen med tre af sine venner danner en gruppe, der bliver mere og mere tiltrukket af Al-Shabaabs idéer. Han optræder anonymt. Den anden person er et af de andre gruppemedlemmers far, Abukar. Han forsøger at få fat i sin søn Mohammed, der er taget til Somalia for at kæmpe. Han vil overtale sin søn til at komme tilbage til Danmark.

Den anonyme unge mand fortæller om sit liv. Han lever en ikke-muslimsk tilværelse. Det vil sige, at han sammen med de andre i gruppen lever et utilpasset liv med masser af alkohol og kontroverser med politiet. De føler sig ensomme og er trætte af at blive set ned på af det danske samfund. De har brug for et meningsfuldt modspil til det meningsløse liv, de fører i Danmark. Filmen skildrer, hvordan flere unge europæere fra for eksempel England, Norge og Holland også har tilsluttet sig Al-Shabaab. Motivationen er hver gang den samme. Rodløshed og en følelse af at blive set ned på gør, at de finder identitet i den militante version af islam.

Gruppen i Danmark finder sammen om at ville gøre noget. Deres fællesnævner er deres families oprindelse i Somalia og troen på koranen. De mødes regelmæssigt og diskuterer situationen i Somalia, og om Al-Shabaabs gerninger er de rette. De ser videoer og taler af Al-Shabaab, hvor dikotomien mellem islam og Vesten bliver tegnet hårdt op. Al-Shabaab er optaget af modsætningsforholdet mellem islam og Vesten. De udråber Vesten som deres store fjende, og hævder, at en kamp mod denne fjende bedst sker i deres tjeneste. De unge danske mænd møder også somaliere, som støtter Al-Shabaab, i en moske i Danmark. At blive en del af Al-Shabaab er for flere af gruppens medlemmer ikke længere så fjernt.

En afgørende faktor for gruppens engagement er et telefonmøde med en af Al-Shabaabs ledere. Det er stort for gruppen, og deres gruppeidentitet bliver for alvor styrket. Den anonyme hovedperson i filmen beskriver det meget præcist med disse ord: ”Vi følte at Al-Shabaab viste os respekt, den respekt havde jeg aldrig oplevet før”.

PET overvåger gruppen, og det er gruppen godt klar over. Da et af gruppens medlemmer fortæller det hele til PET, falder gruppen fra hinanden. Tre af gruppens medlemmer tager til Somalia og kæmper for Al-Shabaab. Det er sidste gang, filmens anonyme fortæller ser sine venner i gruppen. Et halvt år senere ser han på TV et af gruppens medlemmer, Abdi, deltage i en ceremoni for nyudannede læger i Mogadishu. Abdi sprænger den 3. december 2009 sig selv og 24 andre mennesker i luften. Kort efter dør en anden af gruppens medlemmer, Hassan, ved en selvmordsbombeaktion i Mogadishus lufthavn. To personer omkommer. Den anonyme fortæller tager stærkt afstand fra handlingerne. Det tredje medlem af gruppen, Mohammed, Abukars søn, er stadig med i Al-Shabaab i Somalia. Ingen kender hans skæbne. Den anonyme fortæller falder efter gruppens opløsning tilbage til sin meningsløse tilværelse og konstaterer endeligt, ”at livet var mange gange bedre da han var i gruppen”.

Læs en anmeldelse af filmen i Filmmagasinet Ekko her.

Foto: Henrik Bohn Ipsen

Særfagligt

Samfundsfag C, B, A

”Krigerne fra Nord” kan indgå i samfundsfag på alle niveauer. Filmen er anvendelig i arbejdet med kernestofområdet ”social differentiering og kulturelle mønstre”. Her kan fokus være det faglige mål om at ”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”. Filmen kan bruges som platform for en diskussion om en eventuel sammenhæng mellem manglende integration i det danske samfund, og lysten til at knytte sig til ekstremistiske grupperinger som Al-Shabaab. I den diskussion kan man inddrage begreber som mainstream, subkultur, modkultur og delkultur.

Ligeledes kan kultur som integrationsmekanisme indgå i diskussionen om, hvorvidt det er bestemte grupperinger, der bliver fristet af bevægelser som Al-Shabaab. Hertil er det oplagt at inkludere fagområdet ’kulturelle mønstre’, som beskriver værdier, normer, betydningssystemer og symboler i forskellige grupperinger. På den måde kommer de to første mål i lærerplanen i spil: ”anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå” og ”forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier”.

Samfundsfag A

”Krigerne fra Nord” er også relevant i samfundsfag på A-niveau, hvor international politik indgår. Her er det faglige mål ”at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”. På et mere generelt plan kan filmen bruges som udgangspunkt i problematikken om udlændinge, der deltager i krig i et andet land. Dette er aktualiseret ved Syrien-konflikten, hvor mange udlændinge, herunder adskillige danskere, individuelt tager i krig. Den 24. september 2014 fremsatte FN’s sikkerhedsråd en resolution om, at det skal være en alvorlig forbrydelse for borgere at rejse udenlands for at kæmpe for militante bevægelser. De 15 medlemslande i sikkerhedsrådet vedtog enstemmigt resolutionen, som USA står bag. Den forpligter landene til at ”forebygge og bekæmpe” rekruttering og rejser til udenlandske konflikter. I denne sammenhæng kan FN’s rolle som international magtaktør behandles i undervisningen. Filmen kan således bruges til at arbejde med emnet om udlændinge, der deltager i krige i andre lande, og som grundlag for en diskussion om, hvilken rolle en international institution som FN skal spille.

Foto: Henrik Bohn Ipsen

Forslag til klassearbejde

Den typiske hellige kriger

Læs denne skildring fra Berlingske Tidende om 11 hellige krigere fra Danmark. I grupper på to skal eleverne herefter tegne en figur (brug smartart værktøj i Word). Figuren skal kortlægge, hvilke faktorer der er bestemmende for, hvorfor de 11 personer bliver hellige krigere.

Opgaven har til hensigt at give eleverne en bred vifte af årsagsforklaringer til at gå i hellig krig. De skal forstå, at de årsagsforklaringer, som “Krigerne fra Nord” kommer med, ikke altid er gældende.

Under filmen

Mens eleverne ser film, skal de noteres deres observationer i nedenstående skema. Eleverne kan enten kopiere skemaet over i deres eget dokument eller bruge det printbare skema til venstre under menuen.

Hvilke årsagsforklaringer bliver der givet på radikaliseringen?
Ydre styret (andre/samfundets skyld) Indre styret (egen skyld)              
   
Hvilke årsagsforkaringer er af sociologisk karakter?                    
 

Efter filmen

Redegørende og diskuterende gruppeøvelse

Gruppeøvelse med diskussion af filmen, hvor fokus er på aktivering af sociologiske begreber.

  1. Klassen deles op i tremandsgrupper. Hver gruppe kopierer skemaet over i deres eget dokument. Skemaet udfyldes af gruppen (ca. 35 min.). Findes også i en tom printbar version til venstre under menuen.
  2. Grupperne går sammen to og to og fremlægger deres udfyldte skema. Hvis der er forskellige bud på, hvordan begreberne kommer til udtryk i filmen, kan eleverne supplere i deres eget skema, så det bliver mere fuldstændigt.
  3. Derefter tager de to grupper hul på at formulere diskussionsspørgsmål. For at simplificere opgaven, kan man uddelegere, så hver gruppe har til opgave at formulere ét diskussionsspørgsmål (ca. 30 min.).
  4. Diskussionsspørgsmålene diskuteres i plenum

Skemaet kan have færre eller flere begreber afhængig af, hvilke sociologiske begreber klassen har arbejdet med i undervisningen. De i skemaet indførte begreber er identificerede som relevante i forhold til filmens indhold. Der er indsat ét spørgsmål, som eksempel.

Sociologisk begreb

Hvordan kommer
begrebet til udtryk i filmen?

Spørgsmål der bagefter skal diskuteres med en anden tremandsgruppe

Socialisering    
Norm    

Identitet, bindestregs-identitet, kreolsk
identitet

   
Social kategori    
Dobbeltsocialisering  

Ex.: Hvilken betydning har dobbeltsocialisering for etniske minoriteter?

Forestillet fællesskab Ex.: At dansk-somalierne i filmen har og dyrker deres eget værdifællesskab, som ikke er decideret territorielt. De føler sig overvejende som somaliere, selv om de bor i Danmark – deres fællesskab er en konstruktion, et forestillet fællesskab.   
Social, økonomisk og kulturel kapital (Bordieu)    
Doxa (Bordieu)    
Segregation, assimiliation, integration    


Et bud på en skriftlig øvelse - et notat

Du er rådgiver for “Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold”. Skriv et notat, der sætter ministeren i stand til at tilrettelægge en strategi for, hvordan Danmark bedst muligt undgår religiøs radikalisering af borgere.

Foto: Henrik Bohn Ipsen

Litteratur og links

Artikler

Berlingske - 10. december 2009

Politiken - 14. august 2013

Filmmagasinet Ekko - 12. oktober 2014 (Filmanmeldelse)

  • www.ekkofilm.dk/anmeldelser/krigerne-fra-nord/

Berlingske - 29 september 2014

Litteratur

  • Morten Hansen Thorndal, 2011: ”Ærkedansker – perkerdansker, integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning”. Columbus Forlag.
  • Hans Branner, 2012: ”Global Politik. Columbus Forlag.

United Nations - Resolutions adopted by the Security Council in 2014

Foto: Henrik Bohn Ipsen