La Maternal

- et undervisningsmateriale til spanskundervisningen

UNDERVISNINGSMATERIALE

'La Maternal', instruktion: Pilar Palomero, Spanien 2020

14-årige Carla dasker rundt med sine venner og keder sig i en trøstesløs provinsflække. Hun bliver gravid ved et uheld og sendes på et hjem for unge kvinder, hvor hun skal føde og lære at passe sit barn. Personalet og de andre piger på stedet bliver en erstatning for de familierelationer, Carla ikke har derhjemme, og dette nye fællesskab er filmens kerne.

Pigernes individuelle historier og udvikling er dybt bevægende skildret og helt uden moraliserende mislyde. Det er empatisk socialrealisme og et unikt indblik i de unges livsverden – bl.a. fordi de unge skuespillere langt hen ad vejen spiller sig selv. 

’La maternal’ (engelsk titel: 'Motherhood') er en af de sjældne film, der ikke bare betragter de unge hovedpersoner, men giver os adgang til selve tilstanden. Det er selvsagt kompliceret at være teenager og alenemor samtidigt, men instruktøren docerer perfekt virkemidlerne i skildringen, og Carla Quílez i hovedrollen vandt fortjent prisen i San Sebastián for bedste kvindelige skuespiller.

Materialet er udarbejdet af Den Spanske Ambassade. Find undervisningsmaterialet her: 

Se også materialet om Kortfilm i spansk til yderligere inspiration.

Trailer

Materialetype: