Om filmen
'Med ret til at dræbe' er en dokumentarfilm om modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer under Besættelsen. Filmen er baseret på Peter Øvig Knudsens bog 'Efter drabet', og Peter Øvig Knudsen er selv medinstruktør på filmen.
Filmen er bygget op med en blanding af interviews, filmiske rekonstruktioner af de omtalte modstandslikvideringer og originale filmklip og billeder. Derfor kan man nemt plukke relevante afsnit ud, der passer til ens konkrete undervisning.
Filmen begynder med en kort forklaring på, hvorfor likvideringen af stikkere var nødvendig for modstandsbevægelsens overlevelse.
Dernæst følger en række interviews med gamle modstandsfolk om deres deltagelse i likvideringer, deres motiver for deltagelsen og deres følelser op til og efterfølgende.
En særlig del af filmen omhandler modstandsmanden Flammen og hans gruppe ”De ensomme ulve”, deres aktiviteter og Flammens død.
Den sidste halvdel af filmen fokuserer på de mere gedulgte sider ved likvideringerne. Det drejer sig bl.a. om motiverne i forhold til visse af likvideringerne. Det kunne dreje sig om personer, der ønskede at få fjernet andre personer, som kunne afsløre deres dobbeltspil med besættelsesmagten, deres indblanding i sortbørs osv. Andre likvideringer igen var ”blot” regulære rovmord i en politi-løs og forrået tid.
Endelig tages eftertidens syn på likvideringerne op, herunder hvordan politikere, ikke mindst Frode Jakobsen, sikrede, at der efterforskningsmæssigt blev lagt låg på alle likvideringerne, også de mere tvivlsomme af dem. Hartvig Frischs beskrivelse af likvideringerne som mord tages også op i filmen, og det beskrives efterfølgende, hvordan en række modstandsfolk efter krigen havde svært ved at leve med deres handlinger, og at mange af dem derfor begik selvmord.
Sidst i filmen er der et par interviews med efterladte til likviderede. Her sættes der fokus på det smertefulde i at savne en elsket person, der af alle andre betragtes som skurk.
Særfagligt
HISTORIE A og B
Filmen kan med fordel benyttes i et forløb om Besættelsen i Danmark. Et forslag til undertema kunne være "Modstandsfolk, værnemagere og tyskerpiger".
Fokus:
- Hvordan så samtiden (under krigen) på disse tre grupper, og hvilken udvikling var der i de respektive syn?
- Hvordan forholdt eftertiden sig til disse tre grupper, og hvordan blev deres handlinger bedømt?
- Retsopgør, ”folkedomstol”, social stigmatisering osv.
Der er i dag gode muligheder for at finde relevant kildemateriale, bl.a. interviews med ”tyskerpiger”, uddrag fra illegale aviser m.m.
De faglige mål kunne derfor være:
- ”Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden”
- ”Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden”.
Kernestoffet bliver dækket via ”ideologiernes kamp”, men kernepunktet om ”menneskerettigheder” fra bekendtgørelsen kan også sagtens dækkes ind her.
Placeringen af forløbet bør nok ikke være før 2.G, da emnet godt kan være komplekst.
Tværfagligt
Filmen kan med fordel benyttes i et tværfagligt forløb med fag som historie, fransk, samfundsfag, religion og filosofi. Forløbets tema kunne være "Modstand og befrielse".
Fokus:
- Hvor langt må man gå for at nå eksempelvis sine politiske, nationale og religiøse mål?
Den danske modstandskamp kan perspektiveres eksempelvis til den algeriske befrielseskrig mod Frankrig – og endelig kan man sammenligne med situationen i dag i Irak og Afghanistan.
Hvis samfundsfag A. indgår, kan man lægge en del vægt på international politik, hvor fokus kan være den asymmetriske konflikt. Den kan relateres til den danske modstandskamp, hvor den danske modstandsbevægelse var den svage part og tyskerne den stærke modstander. I dag er fx Taleban den svage part i en konflikt, mens det danske militær tilhører den stærke aktør.
Med samfundsfag B. kan fokus i højere grad koncentrere sig om den mere danske vinkel på den aktuelle ”kamp mod terror”. Her kan man tage en vinkel op om, hvor langt et demokratisk samfund kan acceptere, at man går for at bekæmpe terror. Her kan bl.a. også Frankrigs ageren i Algeriet i 1950’erne og start-60’erne inddrages, og hvad det kom til at betyde for Frankrig under konflikten og efterfølgende. Aktuelt er der spørgsmålene om bl.a. Guantanamo og ”udlicitering” af tortur til tvivlsomme stater og regimer.
Litteratur og links
Bøger
- Peter Øvig Knudsen: "Efter drabet", Gyldendal 2001
- Hans Branner: "Global politik", Columbus 2007
- Anette Warring: "Tyskerpiger under besættelse og retsopgør", Gyldendal 1994
- Steen Andersen: "Danmark i det tyske storrum", Lindhardt og Ringhof 2003
Hjemmesider
- www.befrielsen1945.dk
(både tekst, billeder og lyd- og filmklip) - www.natmus.dk
(Frihedsmuseet) - www.historie-nu.dk
- www.amnesty.dk
SUPPLERENDE FILM
- 'Flammen & Citronen' (Ole Christian Madsen, 2008)
Filminstituttets undervisningsmateriale til filmen kan findes her. - 'Slaget om Algier' (Gillo Pontecorvo, 1965)