Mig og jøderiet Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

'Mig og Jøderiet' er en meget personlig beretning om, hvordan man kan finde en balance mellem ønsket om at fastholde en jødisk identitet og at leve i et moderne sekulariseret samfund. Den store grad af personlig beretning gør, at filmen vil være et oplagt supplement til den meget faktaorienterede gennemgang af jødedommen, man ofte laver i religionsundervisningen i gymnasiet og på HF.

Filmen er opbygget som en slags videodagbog, hvor hovedpersonen Ulrik forsøger at finde frem til, hvor meget det at være jøde betyder for ham. I den forbindelse interviewer han sin familie og sine venner for at afdække den jødiske identitets betydning og ikke mindst udvikling.

Fortælleren inddrager tre generationer af en jødisk familie, og portrættet af de forskellige generationer viser, at det er blevet sværere at fastholde den traditionelle jødiske identitet. For to generationer siden levede jøderne i Danmark et meget isoleret liv, hvor den primære omgangskreds var trosfæller. Fortælleren/instruktøren bryder med det mønster og bliver gift og får børn med en ikke-jødisk kvinde. Denne udvikling er filmens omdrejningspunkt.

Kort fortalt er det centrale i filmen, at drengebørn skal omskæres, og hvad der ligger i dette ritual, som finder sit belæg i pagten mellem Abraham og Gud. Filmen bliver særlig interessant, når den prøver at forklare vigtigheden af disse religiøse symbolhandlinger. Mange af de personer, der bliver interviewet i filmen, har overordentligt svært ved rationelt at forklare, hvorfor det er vigtigt at fastholde disse traditioner, og hermed rammer filmen ned i en central diskussion af, hvilken funktion religion har i menneskets liv.

'Mig og Jøderiet' giver altså et subjektivt bud på, hvordan disse dilemmaer opleves af den troende. Hermed har vi et godt bud på en ”indefra-synsvinkel”, som ofte kan være svær at formidle i religionsundervisningen.

Foto: René Strandbygaard / Copenhagen Film Company kort og dok.

Særfagligt

'Mig og jøderiet' egner sig fortrinligt til undervisning på alle niveauer af religionsundervisningen i de gymnasiale uddannelser, især fordi den kommer med en meget personlig og subjektiv tilgang, som ofte vil kunne fange elevernes interesse.

Filmen er oplagt i et forløb, hvor man diskuterer den udfordring, religionerne står overfor, når tiden går, og samfundet udvikler sig. Filmen kan ses som et bidrag til en tværfaglig diskussion af kulturmøder og integration i et moderne samfund, hvor vi ikke længere udelukkende forholder os til vores religiøse baggrund. Det er en befrielse, at vi i filmen ser denne udvikling afspejlet i forhold til Jødedommen og ikke kun i forhold til Islam, som der har været en tendens til i de senere år.

Foto: René Strandbygaard / Copenhagen Film Company kort og dok.

Tværfagligt

Filmen vil også nemt kunne indgå i et KS-forløb på HF i samarbejde med historie og samfundsfag, idet den netop har både samfundsfaglige og historiske elementer med. På samme vis vil den kunne indgå i tværfagligt forløb, hvor den både kan bruges som igangsætter af en tankerække hos eleverne og ligeledes fungere som opsamling til slut i et bredere forløb, der ikke nødvendigvis har haft jødedom som omdrejningspunkt.

Foto: René Strandbygaard / Copenhagen Film Company kort og dok.

Litteratur og links

GRUNDBØGER OM RELIGION MED AFSNIT OM JØDEDOMMEN BL.A.:

  • Mennesket og magterne, Esben Andreasen m.fl. Gyldendal 1996
  • Jødedom, Carsten Bo Mortensen, Gyldendal 2008
  • Kuplen, Muren, Graven, H. Følner, S. Lindhardt, B, Lund, Gyldendal 2002
  • Gyldendals religionshistorie, red. Tim Jensen m.fl., Gyldendal 1996
  • Verdensreligionernes hovedværker, Jødedommen bind 1 og 2, Judith Winther, Spektrum 2001
  • På filmens hjemmeside – http://migogjoderiet.dk/ – kan du læse mere om filmen. Desuden kan du finde undervisningsforslag til brug af filmen i gymnasiet.

ENDVIDERE KAN MAN MED FORDEL BRUGE DISSE LINKS: