Ocho Apellidos Vascos

- et undervisningsmateriale til spanskundervisningen

UNDERVISNINGSMATERIALE

'Ocho Apellidos Vascos', instruktion: Emilio Martínez-Lázaro, Spanien 2014

Når syd forelsker sig i nord... Baskisk og andalusisk kultur tørner sammen med et farverigt brag i denne skønne komedie, der slog alle publikumsrekorder ved premieren i Spanien i 2014. 

På en bar i Sevilla hører baskiske Amaia en lokal, Rafa, fortælle vittigheder om Baskerlandet. De kommer op at skændes, men ender med at sove branderterne ud i Rafas seng. Dagen efter skynder Amaia sig tilbage til Baskerlandet, men en forelsket Rafa (der aldrig har været uden for Andalusien) rejser efter hende. Det bliver begyndelse på en række pinlige og underholdende optrin, hvor Rafa både må lyve sig til de otte baskiske efternavne fra titlen og klæde sig ud som baskisk nationalist for at få svigerfarens velsignelse. 

En varm, velturneret og til tider ret fjantet romantisk komedie, der på original vis spidder vores overforbrug af fordomme og kulturelle stereotyper i hverdagen, men samtidig selv bruger disse i den humoristiske skildring af filmens brogede persongalleri. 

Den berygtede spanske filmkritiker Carlos Boyero har rost filmens medmenneskelighed og evne til at kommunikere med meget forskellige publikumsgrupper, og fremhæver især skuespilleren Karra Elejalde indsats som svigerfaren. På rollelisten findes også en anden spansk veteran, Carmen Machi, mens Amaia og Rafa spilles af stjernefrøene Clara Lago og Dani Rovira. ’Ocho apellidos vascos’ er efterfulgt af både en 2’er og en 3’er, der foregår i hhv. Catalonien og Marokko.

Materialet er udarbejdet af Den Spanske Ambassade. Find undervisningsmaterialet her: 

Se også materialet om Kortfilm i spansk til yderligere inspiration.

Trailer

Materialetype: