• Om undervisningsmaterialet
  • Særfagligt
    • Historie
    • Samfundsfag
    • Mediefag
  • Filmklip: 'Danmark for Folket'
  • Filmklip: 'Vi vinder Folket'
  • Links og litteratur

Om undervisningsmaterialet

Marcherende stormtropper i tæt sluttede falankser og heilende menneskemasser, der hilser Føreren. ’Propaganda’ er et ord, der vækker dystre associationer om diktatur, forfølgelse, løgn og censur. Men så det virkelig sådan ud i 1930’ernes Danmark? Hvordan udspillede kampen om folket sig egentlig på det store lærred? Hvilke strenge slog de politiske partier an for at vinde deres sag? Hvordan var fronterne mellem partierne trukket op? Og hvor meget af datidens propagandistiske tankegods går igen som stridspunkter i dag?

Materialet indeholder et 14 siders pensumrettet kompendie om propaganda i danske partifilm i mellemkrigsårene (se PDF til venstre under menuen). Her bliver den historiske baggrund ridset op og suppleret med klip og stills fra filmene ’Vi vinder Folket’ og ’Danmark for Folket’.

Materialet fokuserer desuden på, hvordan man kan bruge historiske film til at tale om propaganda og demokratisk dannelse og mediehistorisk udvikling i dag. En række udvalgte klip fra de to propagandafilm peger på forskelle og ligheder mellem etablerede partier og nye antidemokratiske bevægelser. Og mellem den historiske periode og elevernes egen nutid. For at få en direkte nutidskobling anbefales det at bruge Medierådet for Børn og Unges materiale om Nettes Vildveje afsnit 02 (side 19-31)  

Vær opmærksom på, at klippene også kan bruges uden det pensumrettede baggrundsmateriale.

Materialet indeholder:

  • 13 korte klip fra de to propagandafilm: ’Danmark for Folket’ (7 klip) og ’Vi vinder Folket’ (6 klip). 
    Klippene og den mellemliggende handling bliver beskrevet, så det er muligt kun at bruge klip, hvis der ikke er tid til at vise hele filmen. Der står også, hvad man med fordel kan fokusere på, når man viser de nekelte klip. 
    Alle klippene kan downloades og arbejdes med lokalt på skolens værktøjer. Se de to faner med ’Filmklip’ til venstre i menuen.
  • Spørgsmål og øvelser rettet mod de enkelte klip. Se Særfagligt for relevante spørgsmål til fag til venstre i menuen.
  • 14 siders pensumrettet kompendie om propaganda i danske partifilm i mellemkrigsårene. Se PDF til venstre under menuen.

Vær opmærksom på, at klippene også kan bruges uden det pensumrettede baggrundsmateriale.

Filmene kan også ses i deres helhed her på Filmcentralen (se nederst på siden). De varer henholdsvis 45 og 39 minutter.

Særfagligt

Undervisningsmaterialet har to overordnede formål:

  1. At give indsigt i dansk politisk filmpropaganda, dets virkemidler og kampen for det gode samfund i mellemkrigstiden.
  2. At få eleverne til at reflektere over, hvordan filmene arbejder med modsætningsforhold mellem partier, bevægelser og grupper. En dialog som med afsæt i de historiske eksempler kan lede frem til diskussion om, hvordan den aktuelle politiske debat sætter modsætninger op.

For at få en direkte nutidskobling anbefales det at bruge Medierådet for Børn og Unges materiale Nettes Vildveje afsnit 02 (side 19-31) 

 

Historie

Med udgangspunkt i definitionen på historiebrug som “udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art”[1], kan undervisningsmaterialet bruges til historiebrugsanalyse, som ved hjælp af samfundsfagslige begreber og teori åbner mulighed for at diskutere forholdet imellem partierne og deres egen brug af den historiske fortid. Derved kan det forhold “at historiefaget [..] ikke kun opererer med én fortælling om fortiden, men rummer mange konkurrerende, komplementære og overlappende forestillinger om fortiden”[2], gøres synligt for eleverne.

Faglige mål:

  • Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk-metodisk til eksempler på brug af historien.
  • Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.

Kernestof:

  • Ideologiernes kamp.
  • Velfærdsstaten.

Øvelser og opgaver Historie A og B:

  1. Hvordan præsenterer partierne sig selv i indledningen af filmene?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 1 og Vi vinder Folket 1
  2. Hvordan beskriver filmene partiets modstandere? Hvem er de og hvor findes de?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 2 og Danmark for Folket 3
    og Vi vinder Folket 4 og Vi vinder Folket 5
  3. Hvilke indtryk får man af de politisk aktive unge i 1930’erne?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 4 og Vi vinder Folket 3
  4. Hvordan anvendes historiske begivenheder og personer i propagandafilmene?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 5 og Vi vinder Folket 2
  5. Hvordan fremstiller filmene medlemsskabet af partierne? Hvorfor skal filmenes publikum melde sig ind?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 6 og Vi vinder Folket 5
  6. Hvordan portrætterer filmenes afslutninger Danmark og danskerne?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 7 og Vi vinder Folket 6

[1] Niels Kayser Nielsens http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/

[2] Knudsen, Heidi Eskelund (2015). Fagdidaktik i historie. Frydenlund, s. 48-49.

Samfundsfag

Undervisningsmaterialet kan være befordrende for en refleksion over sammenhængen mellem propagandaen som fænomen og den måde, holdninger skabes og distribueres. Som Torben Spanget Christensen har formuleret det i Fagdidaktik for samfundsfag, er det en væsentlig del af samfundsfagets “begrundelse, at elevens holdningsdannelse og identitetsdannelse påvirkes af den samfundsfaglige viden og analyse, der tilegnes i faget”. Eleverne skal således “uddannes til at kunne indgå i sociale, økonomiske og politiske processer, hvor de både formår at tage et standpunkt og at kunne argumentere for det, eller hvor de både formår at tage og at kunne være kritisk over for det”[1]. Sammen med Nettes Vildveje kan materialet også bruges til at tale om radikalisering på nettet. 

Faglige mål:

  • Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.
  • Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof:

  • Sociologi: Massemedier og politisk meningsdannelse.
  • Politik: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, nationalsocialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd.

Øvelser og opgaver Samfundsfag A og B:

  1. Hvordan ser Danmark og danskerne ud i de viste klip?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 1 og Danmark for Folket 7 og Vi vinder Folket 1 og Vi vinder Folket 6 (intro og afsluttende montage fra begge film)
  2. Diskuter hvilke befolkningsgrupper, filmene særligt henvender sig til. Hvilke vælgere var målgruppen?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 2 og Danmark for Folket 5 og Vi vinder Folket 2 og Vi vinder Folket 4
  3. Er datidens ungdom mere politisk engagerede ud fra fremstillingen i klippene end nutidens?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 4 samt Vi vinder Folket 3
  4. Diskuter om der er fællesnævnere mellem de emner og modsætninger, de to film er bygget over, og nutidens politiske debat?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 3 og Vi vinder Folket 5
  5. Hvordan forholder partierne sig til demokratiet og demokratisk deltagelse?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 3 og Vi vinder Folket 5
  6. Diskuter hvordan der propaganderes i nutidens mediebillede.
    Brug evt. afsnit 02 (fra side 19-31) i onlinepublikationen ’Nettets Vildveje’ som afsæt. https://indd.adobe.com/view/074f3132-7299-42c8-980a-30fa78a6ae39

[1] Christensen, Torben Spanget (2015). Fagdidaktik i samfundsfag. Frydenlund, s. 42

Mediefag

Eleverne skal i mediefag lære at analysere levende billeder i en kontekst. Herigennem får de viden og kompetencer, der er afgørende, når man er borger i et samfund, hvor man hver dag skal forholde sig til mediebåren information og audiovisuelle oplevelsesformer. Men eleverne er ikke blot mediebrugere. De er også deltagere i mediesamfundet, hvorfor viden og kundskaber om og redskaber til selv at kunne producere og distribuere egne medieprodukter er et væsentligt omdrejningspunkt i fagets identitet.

Faglige mål:

  • at udvikle elevernes evne til analyse, perspektivering og vurdering af medieproduktioner, herunder egne produktioner.
  • at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Kernestof:

  • grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer og centrale genrer og programtyper.
  • produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis og storyboard

Øvelser og opgaver Mediefag B:

  1. Foretag en sammenlignende analyse af de fire klip med særligt fokus på, hvordan de arbejder med at opstille modsætninger for at vinde publikum for deres sag. Find eksempler på forskelle og ligheder i filmenes overordnede tematikker.
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 1 og Danmark for Folket 7 og Vi vinder Folket 1 og Vi vinder Folket 6 (intro og afsluttende montage fra begge film)
  2. Diskutér og sammenlign, hvordan filmenes forskellige brug af dokumentariske og fiktionsprægede virkemidler påvirker filmenes overbevisningskraft.
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 2 og Danmark for Folket 5 og Vi vinder Folket 2 og Vi vinder Folket 4
  3. Hvordan skildres partierne som massebevægelser?
    Tilhørende klip: Danmark for Folket 4 og Vi vinder Folket 3 og Vi vinder Folket 5

Remediering

Udover at analysere de udvalgte klip fra filmene i deres helhed opfordrer vi til, at materialet bruges til at remediering. Remediering kræver, at mindre elevgrupper udvikler storyboard og taler om, hvilke tematikker og virkemidler fra filmene, der skaber den ’bedste’ propaganda. Eleverne kan fx lave korte propagandafilm for at vinde jævnaldrende for et konkret budskab, eventuelt i forbindelse med valgkampe. Ved at bruge downloadede klip (og eventuelt tilføje nyproduceret materiale) skal eleverne overveje, hvilke sekvenser, der giver den mest overbevisende fortælling og redegøre for de valgte virkemidler og teknikker.

Vær opmærksom på, at remedieret materiale (samt det originale undervisningsmateriale) ikke må publiceres online uden clearing af ophavsretten med relevante parter. Dette gælder både undervisere og elever.

Filmklip: 'Danmark for Folket'

Her ligger der udvalgte klip fra 'Danmark for Folket'. De enkelte klip og den mellemliggende handling er beskrevet, så det er muligt kun at bruge klippene, hvis der ikke er tid til at vise hele filmen.

Danmark for folket 1

Klippet er titelskiltet. Læg mærke til at HIPA er filmens opdragsgiver. Læg også mærke til, at to af dansk films største skuespillere, Ib Schønberg og Arthur Jensen, optræder side om side med statsminister Thorvald Stauning i filmens fortekster.

Filmen åbner med en montage fra avisen Social-Demokratens redaktion og trykkeri i København og et 5 minutters panorama henover den moderne og effektive by. Derefter lander et propagandanummer af avisen i entreen hjemme hos den unge lagerforvalter Henning, som bor hos sine forældre. Ingen i familien interesserer sig for politik.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 2

Klippet præsenterer to af dansk films største stjerner, Ib Schønberg og Arthur Jensen. De har to mindre roller som henholdsvis godmodig, folkelig og klog socialdemokrat og forvirret klodset og politisk højtflyvende kommunist. Forskellen mellem de to manifesteres kropsligt: Arthur Jensens kommunist er lille og svagelig, mens Schønberg er solid og rund. Og de to politiske modstandere er i konstant, venskabeligt mundhuggeri.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 3

Det eneste, der er værre end kommunister, er de politisk ligeglade. Ib Schønberg kalder dem ’politisk invalide’. Bemærk at ’fjenden’ for socialdemokraten her befinder sig på venstrefløjen, ikke blandt de højreorienterede eller nationalistiske bevægelser.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 4

Filmens unge kvindelige heltinde, DSU’eren Inger, øver med sit sangkor. Danmark for Folket-sloganet ses ’diskret’ i baggrunden. I pausen taler Inger med sine venner og sin far om, hvor godt det er at være politisk aktiv, og hvor meget det giver både samfundet og den enkelte. De taler om det sunde og rigtige ungdomsliv, som står i modsætning til det amoralske og letsindige liv, Henning lever. Et liv, som filmen efterfølgende skildrer.

Dagen efter møder Henning Inger og hendes venner på vej på cykel til Roskilde Højskole for at høre statsminister Stauning tale. Bemærk at Stauning er så stor en stjerne, at de unge cykler fra København til Roskilde for at se ham.

Stauning taler om partiets historie, demokratiets betydning og hvorfor det skal forsvares.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 5

Taler om socialdemokraternes ofre og kampe for at sikre de sociale landvindinger, som nu præger landet. Ungdommen er essentiel for at få gennemført partiets politik og sikre velfærden.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 6

Henning takker Inger mange gange og føler sig som et nyt og bedre menneske. Han skammer sig over hvor letsindig og ligeglad, han har været før.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Danmark for folket 7

Hennings forældre og parrets venner besøger Inger og Henning i deres nye lejlighed. Hennings forældre skammer sig over først nu at være blevet klar over, hvor vigtigt det er at være ikke bare demokrat, men socialdemokrat. De synger i fælleskab Danmark for Folket, musikken forsætter i en montage over det danske land, de smukke landskaber og glade indbyggere på landet og i byen.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Filmklip: 'Vi vinder Folket'

Her ligger der udvalgte klip fra 'Vi vinder Folket'. De enkelte klip og den mellemliggende handling er beskrevet, så det er muligt kun at bruge klippene, hvis der ikke er tid til at vise hele filmen.

Vi anbefaler, at man ser 'Danmark for Folket' først. 

Vi vinder folket 1

Klippet viser forteksterne til filmen. Læg især mærke til undertitlen: "En Film om Kampen for Folkets ret til Arbejde, Brød og Frihed". Både Dannebrog og hagekors bruges fra første billede. Sloganet er historisk brugt af både det yderste venstre og højrefløjen siden 1. verdenskrig. Filmen begynder med en montage af det arbejdende Danmark, især på landet. Her er ingen moderne storby, der pulserer af liv og optimisme som i 'Danmark for Folket'.

Videre går det rundt i landet, hvor elendigheden florerer under tidens ’demokratiske’ regime, på trods af at Danmark er verdens ældste kongedømme og en gammel kulturnation. Man ser runesten fra Snoldelev med det gamle soltegn (svastikaet) som belæg for, at nazismen er både gammel og dansk. Filmen viser landets mange kirker og købstæder. Danmark er ikke bare et smukt land, men tilmed rigt, står der i en mellemtekst. Montage rundt i det danske landskab.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Vi vinder folket 2

Folkets, især de unges, fremtid nedbrydes både moralsk og fysisk. Det er derfor, Frits Clausen kalder det danske folk til kamp. Der skabes en historisk kobling til den jyske frihedshelt Niels Ebbesen. Folket må trælle for højfinansen - et let tilsløret angreb på jøderne, som nazisterne påstod sad på bankerne og verdensøkonomien. Bøndernes hårde arbejde bliver ædt op af kurstab, skatter og renter, og staten forgriber sig på dem, der ikke kan betale deres gæld. Demokratiet er fjenden og skyld i bøndernes hårde kår og massearbejdsløsheden i byerne.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Vi vinder folket 3

Flere og flere følger derfor Frits Clausen. Flere hagekors og mænd der heiler.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Vi vinder folket 4

Viser forfølgelsen af de første, der sluttede sig til DNSAP - et iscenesat bagholdsangreb skal vise fejheden i modstandernes overfald. Plakater hænges op med hjælp fra politiet. Det peger på, at partiet er normalt og accepteret, selvom marxisterne chikanerer ved at ødelægge ophængte plakater og vejvisere til stævnepladsen.

Scenen med nummerplader viser, at deltagerne strømmer til fra hele landet. Der er internationale gæster, heriblandt den norske nazileder Vidkun Quisling. Mange har folkedragter på som en hyldest af det traditionelle og nationale, og de danser folkedans.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Vi vinder folket 5

Frits Clausen og partiet kommer i Folketinget med tre mandater. Folketinget kaldes ’rævefarmen’ i mellemteksterne – det er der, rævekagerne laves. Det er dog ikke i parlamentet, men udenfor blandt folket at ’det sker’, især væk fra København. Flere marcherende optog med faner, hagekors og heilende unge mænd. Slagsmål med moddemonstranter.  

Der kan både dyrkes idræt og trænes til fremtiden under ledelse af ældre kammerater. Deltagerne ligner mere paramilitære tropper end spejdere og idrætsudøvere. Børn og unge lærer at heile korrekt.

Tilbage til landsstævnet i Kolding besigtiger Frits Clausen tropperne, og der aflægges førerløfte. Man skal have passereseddel fra politiet for at kunne deltage i stævnet.

Ungdomsgruppen nedlægger kranse ved krigsgravsteder, og historien bringes igen i spil.

DOWNLOAD KLIPPET HER

Vi vinde folket 6

Frits Clausen taler til stævnets afslutning om partiets program og mærkesager. Om en uomtvistelig arveret til det tegn, kampen føres under - hagekorset fra Snoldelevstenene og Dannebrog. Det er partiets opgave at sikre freden og folkets fremtid. Fællessang med lurblæsere. Niels Ebbesens statue og året 1340 toner over i Frits Clausen anno 1940 med moderne typografi. Montage af billeder fra hele landet, legende børn og smukke landsskaber. 

DOWNLOAD KLIPPET HER

Links og litteratur