Putins kys Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmens hovedperson er 20-årige Masha Drokova. Masha blev medlem af den russiske ungdomspolitiske bevægelse Nashi, da hun var 16 år. Nashi kan bedst beskrives som en ”uofficiel” ungdomsstøttegruppe for den russiske politiker Vladimir Putin.

Masha Drokova blev opdaget af Vasily Yakemenko, Nashis stifter og daværende leder, da hun i beundring kyssede Putin for åben skærm. Masha avancerede hurtigt i Nashi. Da vi møder hende i filmen, er hun talsperson for Nashi og arbejder som journalist med eget TV-program. Mashas virke som journalist har sat hende i forbindelse med uafhængige/Putin-kritiske russiske journalister, særligt med en journalist ved navn Oleg Kashin. Netop hendes kontakter med det Putin-kritiske miljø bliver hendes skæbne, og det er det skæbneforløb, vi er vidne til gennem filmen.

Nashi er ikke bare en politisk ungdomsstøttegruppe for Putin. Det er også en bevægelse, der har som formål at intimidere den russiske opposition ved møder. Formodentlig også ved at organisere voldelige overfald på oppositionsfolk og kritiske journalister. Derfor bliver Drokovas kontakter til Putin-kritikere, og hendes ønske om dialog med dem, ikke modtaget velvilligt af Nashi. Filmen viser, hvordan hun gradvist bliver mere og mere marginaliseret i Nashi, og hvordan hun arbejder med sin tvivl. For i en eller anden grad, tror hun jo stadig på Putin og det politiske projekt.

Det ender med at Masha Drokova endegyldigt forlader Nashi. Det sker i forbindelse med at Oleg Kashin bliver overfaldet, og er tæt ved at dø af de tæsk han får. Her tilslutter Drokova sig den offentlige protest, der kæmper for, at der skal indledes en ”rigtig” efterforskning af overfaldet, så de skyldige kan blive straffet.

Filmen giver et godt indblik i, hvilket politisk styre Rusland har – ikke et rendyrket diktatur, men absolut heller ikke et demokrati. Filmen og dens tema trækker en fin parallel til ”Det arabiske forår”. For selvom Putin vandt præsidentvalget i 2012, er der noget der tyder på, at oppositionen i Rusland er blevet stærkere.

Endelig er filmen også en beskrivelse af en pige, som mister sine politiske illusioner. Hun finder ud af, hvor vigtigt det er at tænke selv.
 

Særfagligt

Samfundsfag A og B

Det er oplagt at bruge filmen, hvis man vælger at sætte det moderne Rusland på dagsordenen i samfundsfag. Fx i forhold til aktuelle begivenheder, eller fordi man synes, Rusland er et stort og vigtigt land, som eleverne bør vide mere om.

De faglige mål man kan opfylde ved et sådan forløb, er fx at ”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”, og ”undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”.

Historie

I historie kan filmen indgå i et forløb, der sætter fokus på Sovjetunionens sammenbrud, og på hvad der efterfølgende er sket i Rusland. Evt. også i de øvrige gamle sovjetrepublikker.

De faglige mål, man kan opfylde ved et sådan forløb, er fx at ”forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”, og ”redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”.

Et muligt tema:

"Fra Sovjet til Rusland"
Fokus:
- Supermagt
- Stagnation – politisk, økonomisk og socialt
- Glasnost og perestrojka
Pandoras æske åbnes
- Sovjetunionens opløsning
- Ruslands genopstandelse
- De kaotiske 90’ere
- Putin – en frelser?
”Styrbart demokrati”

Her vil ”Putin’s Kiss” kunne bruges som et redskab til at samle op på konsekvenserne af den sovjetiske/russiske historie siden ca. 1970, men også som et middel til at eleverne kan diskutere, hvad Rusland er blevet til, og hvor landet er på vej hen.

Tværfagligt

Filmen er oplagt at inddrage i et KS-forløb, der sætter fokus på Rusland.

De faglige mål, man kan opfylde, er fx at ”redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng” og ”sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning”

Nogle hævder (måske også Putin selv…?), at Rusland ikke er et europæisk land på linje med landene i det øvrige Europa på grund af bl.a. den ortodokse kirke. Derfor fungerer landet politisk og socialt på en anden måde. En undersøgelse af denne tese vil på fin vis give alle tre KS-fag mulighed for at folde sig ud i et forløb.

Et muligt tema:

"Rusland – et helt særligt europæisk land?"
Fokus:
- Peter den Store, Stalin og Putin
Hård, men får tingene gjort?
- Den ortodokse kirke – og dens genkomst
- Fra et land med lighed som ideal – til et land med ekstrem ulighed
- Rusland i verden

Filmen vil her kunne være med til at vise, hvordan unge mennesker i Rusland indgår i det politiske liv, og hvordan de manipuleres. Men filmen viser også, at de russiske unge selv kan tænke, og at de måske gør sig overvejelser, som vores unge også kan gøre sig i forbindelse med, hvad der er ret og rimeligt i et politisk liv. Man kan evt. perspektivere det til aktuelle danske/europæiske politiske dagsordener.

Fat om dokumentarfilm - elevvenligt undervisningsmateriale fra DFI med bl.a. gode henvisninger til andre film, som DFI råder over.

Supplerende film

“Why Democracy – For Gud, Putin og Fædrelandet” (se www.dr.dk/Tema/Hvorfordemokrati)

Litteratur og links

Carl-Johan Bryld ”Den russiske revolution og Sovjetunionen”, Systime 2004
”Putins almægtige afmagt”, Weekendavisen 18. januar 2008
”Der er dem, der drikker vodka … og dem, der drikker cognac”, Information 17. januar 2009
”Moskvas børn er tabt efter et halvt år på gaden”, Kristeligt Dagblad 6. juli 2007

Se www.dr.dk/Tema/Hvorfordemokrati