Q's barbershop elev

Hjem

Opgaver og øvelser

Opgaver før filmen

Hurtigskrivning – 5 minutters individuel skrivning om Vollsmose og ghettoer. Gem og brug det efter filmen.

Opgaver under filmen

Bemærk og tag noter til følgende:

  1. Hvordan fremstilles Qasim Ahmed Nuur og Q’s Barbershop?
  2. Hvordan fremstilles livet og menneskene i Vollsmose?
Foto: Anders Nydam

Øvelser efter filmen

1. Forestillinger om ghettoen (a-, b-, c-niveau)
Gruppearbejde: Lav en analyse af den filmiske stil i anslaget nedenfor. Inddrag de mest relevante iagttagelser inden for filmiske virkemidler: billedside, kameraarbejde, klipning og lyd. Hvilken historie lægges der op til i anslaget og hvordan?

  1. Hvilken virkning har brugen af filmiske virkemidler for vores forståelse af Q’s Barbershop og kunderne? 
  2. Sammenlign fremstillingen af Q’s Barbershop og jeres forestilling om en ghetto inden, du havde set filmen (hurtigskrivning).

SE KLIP: FILMENS ANSLAG (00:00:00-00:05:00)

2. Sociale grupper, kulturelle forskelle og identitet (c- og b-niveau)
Læs afsnit 2.5 og 2.6 i 'Luk samfundet op!' (kan være en lektie), (se Links og litteratur).

  1. Find ud fra selvvalgte klip eksempler på filmens fremstilling af sociale grupper (side 43) og hvilken type socialgruppe, filmen repræsenterer.
  2. Undersøg, hvordan filmen viser kundernes kultur i forlængelse af Hofstedes løgmodel over en kulturs forskellige elementer (side 45, figur 2.12). Hvordan fremstilles kulturen?
  3. Hvordan kan vi forstå kundernes identitet med identitetsbegreberne: Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet? 
  4. Fremstiller filmen kunderne og Qasim Ahmed Nuur som integreret i det danske samfund, i så fald hvordan jf. integrationstyper figur 2.15? Underbyg med eksempler.

3. Diskurs og meningsdannelse (a-niveau)
I nytårstalen i 2018 talte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om ghettoer. Han talte her ind i en allerede tilstedeværende diskurs i det danske samfund, hvor indvandrere, flygtninge og udsatte boligområde omtales på en helt bestemt måde. Siden har den nuværende statsminister, Mette Frederiksen, også gjort ghettoen til et politisk kernepunkt. I denne opgave undersøges det, hvordan magthavere og medier taler om udsatte områder, og hvilken betydning det kan have. Dette sammenlignes med fremstillingen af livet og menneskene i ghettoen i ‘Q’s Barbershop’.

  1. Foretag en diskursanalyse (se fx 'MetodeNu – introduktion til samfundsfaglige metoder', kapitel 3.5) af LLR’s nytårstale: https://www.regeringen.dk/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2018/ 
    a. Hvordan kan denne tale ses som udtryk for den hegemoniske diskurs i vores samfund? 
     
  2. Sammenlign fremstillingen af ghettoen og dens beboere i henholdsvis nytårstalen og ‘Q’s Barbershop’. 
    a. Hvad er hensigten med nytårstalen og med dokumentarfilmen?
    b. Hvordan forholder nytårstalen og dokumentarfilmen sig til den hegemoniske diskurs, om fx utryghed vs. tryghed?
     
  3. Mette Frederiksen og regeringen annoncerede i efteråret 2020 et lovforslag om tiltag mod utryghedsskabende adfærd: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/nye-tiltag-mod-utryghedsskabende-adfaerd/.
    I lovgivningsprocessen kan man sige, at loven er i forberedelsesfasen mod beslutningsfasen jf. figur 4.2 fra 'Massemedier og kommunikation', 2. udgave. 
    a. Undersøg den politiske dagsorden om dette emne. Find en artikel med argumenter for og en artikel med argumenter imod denne lov. 
    b. Hvordan kan vi forstå ‘Q’s Barbershop’ som kommunikation i forhold til denne dagsorden?
Foto: Anders Nydam