Om filmen
Vand er forudsætningen for liv. Mennesker og dyr har brug for rent drikkevand, og planter skal bruge vand til at vokse. Men nedbør er ikke ligeligt fordelt på verdensplan og meget falder endda over områder, hvor mennesket ikke har direkte nytte af den. Med stor sandsynlighed vil klimakrisen desuden medføre mere ekstreme nedbørsforhold. Forskning i vejrmanipulation har potentialet til at afhjælpe problemer med fx tørke og oversvømmelser. Netop disse emner optager den finske klimaforsker Hannele Korhonen.
Dokumentarfilmen 'Sådan dræber du en sky' følger Korhonen, som siden 2010 har arbejdet med vejrmanipulation. Her søger hun at udvikle teknologien til at skabe de skyer, der er udgangspunktet for nedbør. Korhonens mål er at øge menneskers adgang til vand. Samtidig er Korhonen bevidst om de potentielle negative konsekvenser, som magten til at ændre vejret kan føre med sig. Hvis man får det til at regne et sted, falder der så mindre nedbør andre steder? Dette og mange andre spørgsmål rejser filmen 'Sådan dræber du en sky'.
Dokumentarens afsæt er de 15 millioner dollars i forskningsmidler, som De Forenede Arabiske Emirater udlover for at skabe regn over ørkenlandet. Her får Korhonen og hendes forskerhold bevilget halvanden million dollars til deres projekt. Sammen med otte andre forskningsgrupper har de tre år til at nå i mål, før resultaterne skal afleveres.
Korhonens projekt hedder OASIS og omhandler i grove træk måling og injektion af aerosoler i luften. Aerosoler er de partikler, som vanddråberne sætter sig på i en sky. Aerosoler kan fx være støv, hvilket atmosfæren kan fodres med, hvorefter en sky kan dannes. Resultatet af forskningen vil være et unikt datasæt, der kan anvendes sammen med de øvrige forskningsprojekter.
De øvrige projekter rummer andre perspektiver på dannelse af nedbør. Ét projekt undersøger landskabselementers påvirkning på skydannelse, såsom sænkning af overfladens albedo. Et andet projekt skal skabe kunstig opdrift, altså en måde at tvinge luften opad, så den afkøles og potentielt skaber skyer.
'Sådan dræber du en sky' følger Korhonens arbejde over tre år og giver indblik i forskningens udfordringer, hvor forskerens forventning ikke nødvendigvis går hånd i hånd med forventningerne hos dem, der finansierer projektet. Dertil skildrer dokumentarfilmen møder mellem kulturer og giver et sjældent indblik i, hvordan der arbejdes i De Forenede Arabiske Emirater.
Filmen søger gennem sit rolige tempo og poetiske udtryk at afspejle den eftertænksomhed, der til enhver tid synes at leve i Korhonen. Hun må konstant forholde sig til de etiske dilemmaer, som vejrmanipulation rejser. Korhonens forskning kan åbne muligheder for geopolitiske konflikter såvel som løsninger.
KLIP 1: HANNELE KORHONENS FORHOLD TIL NATURVIDENSKABEN
Opgaver under filmen
- Bemærk Korhonens overvejelser angående de etiske spørgsmål ved vejrmanipulation (bemærk særligt omkring 13 minutter inde i dokumentaren). Notér, hvilke potentialer og udfordringer vejrmanipulation har ud fra et etisk synspunkt. Notér konkrete eksempler på situationer, hvor øget nedbør kunne være gavnligt og problematisk. Inddrag evt. klimakrisens udfordringer.
- Notér, hvad Korhonens projekt konkret går ud på. Hvordan vil hendes forskningsgruppe skabe nedbør over De Forenede Arabiske Emirater?
Opgaver efter filmen
Samtlige øvelser kan bruges på både C- og B-niveau.
Øvelse 1: Klimaklassifikation
Anvend i makkerpar Vahls klimaklassifikation til at bestemme klimazone og plantebælte i De Forenede Arabiske Emirater.
Hydrotermfigurer til formålet kan findes her: https://en.climate-data.org.
Øvelse 2: Feedbackmekanismer
Korhonen fortæller om en del af sin forskning i nedenstående klip.
Anvend med din makker begreberne positiv og negativ feedbackmekanisme til at forklare, hvordan skyer både kan lede til et koldere og et varmere klima.
KLIP 2: KORHONENS FORSKNINGSFOKUS
Øvelse 3: Dugpunktskurven
For at en sky dannes må luften nå dugpunktet. Dette er forudsætningen for al nedbørsdannelse. Derfor skal du nu undersøge dugpunktskurven med din makker. Læs eventuelt om, hvad den viser på Naturgeografiportalen, afsnit '2.5.1. Fugtighed'.
Redegør for, hvad dugpunktskurven viser. I redegørelsen skal I komme ind på, hvilken sammenhæng kurven viser mellem lufttemperatur og maksimalt vanddampsindhold. Indsæt hertil begreberne mættet luft, umættet luft, dugpunkt, skybasis, samt maksimal, absolut og relativ luftfugtighed.
Øvelse 4: Skydannelse i flaske
Til dette forsøg skal I i grupper af fire selv prøve at danne en sky i en flaske ved hjælp af Experimentariums forsøgsvejledning: https://www.experimentarium.dk/klima/lav-en-lille-sky-i-en-flaske/.
Efterfølgende skal I diskutere disse to spørgsmål:
- Hvorfor kan der dannes en sky i flasken?
- Hvordan kan forsøget relateres til Korhonens arbejde med at danne nedbør over De Forenede Arabiske Emirater?
Skriftligt arbejde
Resultaterne af arbejdet fra hver af øvelserne anvendes til en poster-præsentation af baggrunden for Korhonens vejrmanipulationsprojekt i De Forenede Arabiske Emirater. Eleverne skal i grupper anvende begreberne til at besvare spørgsmålet: ”Hvordan vil Korhonens forskningsgruppe skabe nedbør over De Forenede Arabiske Emirater?” Posteren skal inkludere en kort beskrives af områdets klima og dugpunktskurven med relevante begreber. Dertil skal eleverne perspektivere Korhonens projekt til forsøget 'Skydannelse i flaske' (øvelse 4).
Links og litteratur
Bøger
- Kornum, Allan Andreasen et al. ‘Naturgeografi – vores verden’. Geografforlaget, 2011.
Hjemmesider
- Naturgeografiportalen på Systime: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=1#c248.
- ’Lav en lille sky i en flaske’, Experimentarium:
https://www.experimentarium.dk/klima/lav-en-lille-sky-i-en-flaske/.
(Forsøgsvejledning til øvelse 4) - ’Kan Kina kontrollere vejret?’, DR:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kan-kina-kontrollere-vejret-0 .
(’Explainer’ på DR om vejrmanipulation med diskussion af Kinas nuværende anvendelse af teknologien)