Souleymane's Story Lærer

Hjem

Didaktiske overvejelser

Øvelserne til filmen henvender sig til fransk begynder A-niveau og fortsætter B- og A-niveau i gymnasiet. Bemærk at store dele af filmens dialog foregår på peul og ikke på fransk, men filmen giver et godt indblik i aktuelle franske samfundsforhold og giver god mulighed for at arbejde med realistisk, fransk talesprog. 
 

Gloseøvelse - instruktion til læreren: Print arkene og uddel trin 1 til eleverne først. Når eleverne har forsøgt at udfylde gloserne (med blyant) uddeles trin 2-4. Eleverne skal beholde listen til det videre arbejde. 
 

Forslag til skriftligt arbejde:
Alle de ovenstående øvelser kan evt. laves som skriftlige opgaver eller som videoafleveringer. På fransk A-niveau kan eleverne skrive en tekst om Souleymane i en af eksamensgenrerne, fx: 

  • En artikel om Souleymanes situation
  • Et læserbrev om immigration og asylregler
  • Et brev/mail fra Souleymane til Kadiatou eller til hans mor 
  • Souleymanes dagbog for de 48 timer i filmen
  • En fortsættelse af filmen – hvilket svar får Souleymane fra myndighederne, og hvad sker der videre i hans liv?
Foto: 'Souleymane's Story' (2025) Unité

Særfagligt

Foto: 'Souleymane's Story' (2025) Unité

’Souleymane’s Story’ er velegnet til fransk begynder A-niveau samt fransk fortsætter B- og A-niveau. Filmen kan eksempelvis indgå i forløb om ”les relations” eller ”le travail” (1.g/2.g) samt ”l’immigration” eller ”la France multiculturelle” eller lign. (2.g/3.g). 

Kernestofområder (begynder A-niveau samt fortsætter B- og A-niveau):

  • Et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner
  • Mundtlige og skriftlige fiktive og ikke-fiktive tekster fra det 21. århundrede fra Frankrig
  • Aktuelle forhold i fransksprogede områder med hovedvægt på Frankrig
  • Centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig og andre frankofone lande


Relevante faglige mål (begynder A-niveau samt fortsætter B- og A-niveau): 
Eleverne skal kunne:

  • præsentere og redegøre for en kendt problemstilling 
  • analysere og fortolke fransksprogede tekster inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge
  • deltage i samtale og diskussion om kendte og almene emner, herunder begrunde og forklare holdninger
  • udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende fransk (se skriftlige opgaver)
     

Tværfagligt

Filmen er velegnet til fagligt samarbejde med samfundsfag, historie og dansk. Mulige temaer kunne være ”immigration”, ”kolonialisme”, ”arbejde”, ”sandhed og løgn”. Filmen kan også indgå som materiale til SRO og SRP. 

Foto: 'Souleymane's Story' (2025) Unité