Varm luft for milliarder Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Forslag til klassearbejde
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen ”Varm luft for milliarder” handler om verdenssamfundets politiske løsninger på den menneskeskabte globale opvarmning: reducering af det globale udslip af drivhusgasser. Efter et historisk oprids af de politiske diskussioner og klimaaftaler forud for Kyoto-aftalen fra 1997 fokuserer filmen på et centralt element i Kyoto-aftalen: handlen med CO2-kvoter i sin helhed og EU’s kvote-system i særdeleshed.

Kyoto-aftalen indebærer, at det globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008-2012. EU skal reducere sine udslip med 8 %. Kyoto-aftalen trådte i kraft, da Rusland som det 55. land ratificerede aftalen i 2005. Forhandlinger med de lande, der har valgt at stå udenfor Kyoto-aftalen, fortsatte imidlertid.

Det var nogle af de største drivhusgasudledere – USA, Indien og Kina – som valgte at stå udenfor det videre samarbejde. Alligevel var det USA’s markedsorienterede model for, hvordan udslippet kunne reduceres, som blev realiseret. Idéen om at handle med CO2 kom til udfoldelse i EU’s CO2-kvotesystem i januar 2005, hvor verdens første ton CO2 blev solgt på det europæiske kvotemarked.

Det er handlen med CO2-kvoter, filmen kaster et kritisk blik på. Gennem forskellige cases dokumenteres de sikkerhedsproblemer, der er i forhold til handlen med CO2-kvoter. Vi præsenteres for alt fra momssvindel og hvidvaskning af penge til elektronisk tyveri af CO2-kvoter. Bl.a. blev EU’s kvotesystem udsat for omfattende svindel - en såkaldt ’momskarrusel’, der unddrog medlemsstater for tocifrede milliardbeløb. Filmen dokumenterer, hvordan Danmark med en lempelig lovgivning var centrum for svindlen.

Filmen giver også et interessant indblik i de såkaldte CDM projekter (Clean Development Mechanism), som går ud på, at et land eller en virksomhed, som skal reducere sin udledning af CO2, kan betale sig fra selv at gøre noget og i stedet betale for et projekt, der fører til reduktioner i et andet land. For at projektet kan godkendes under CDM, skal det bidrage til en bæredygtig udvikling.

Filmen tager os med til Kenya og LifeStraw-projektet og dokumenterer, at 900.000 LifeStraw (vandrensningsfiltrer) i 2011 bliver uddelt i det vestlige Kenya, og derfor skulle medføre at befolkningen ikke behøver at koge deres vand. Ved ikke at koge vandet, er der en kraftig reduktion af brugen af brænde og derved CO2. Den private virksomhed bag LifeStraw, VestergaardFransen, dokumenterer i sine undersøgelser, at befolkningen bruger de uddelte LifeStraw, men også at der rent faktisk er flere der egentlig gerne vil koge deres vand, men ikke har råd.

Inden for den økonomiske terminologi kaldes dette for ’suppressed demand’. Det vil sige, at VestergaardFransen ikke bare får modregnet de besparede CO2-kvoter i forhold til deres egen dokumentation om, hvor mange der bruger LifeStraw og derved sparer CO2 ved ikke at koge vand, men også får modregnet den besparelse af CO2 det formodes at folk ville foretage hvis de havde råd til at koge vandet (’suppressed demand’), som så VestergaardFransen kommer til undsætning med ved at uddele LifeStraw. VestergaardFransen kan nu sælge de besparede CO2-kvoter. Jo mere CO2 der kan bespares, des bedre forretning. Problemet ved projektet bliver imidlertid tydeligt, da filmen afdækker, at nærmest ingen i befolkningen bruger LifeStraw.

Samtidig med at seerne får indblik i den ene sikkerhedsbrist efter den anden ved EU’s kvotesystem, ses en konstant dalende pris på CO2-kvoterne. Fra at have kostet 225 kr. i 1997 kunne de billigste kvoter købes for 37 øre i 2013. Det er blevet ekstremt billigt at forurene, og det dokumenteres således også, at verden ikke har formået at reducere deres drivhusgasudslip som forventet. Dette til trods er Kyoto-aftalen netop blevet forlænget til 2020.

Filmen tager dog ikke en galopperende finanskrise i betragtning, når forklaringen på de ekstremt lave priser skal gives. Den kigger isoleret på kvotemarkedet og dets mangler i søgen efter forklaringer, og undlader i den forbindelse også at diskutere den reelle betydning af, at de store udledere, med USA og Kina i spidsen, ikke er med i kampen om at reducere udslippet.

Se eventuelt anmeldelse af filmen i Politiken her.

Særfagligt

Samfundsfag A-niveau

”Varm luft for milliarder” er meget relevant i undervisningen i samfundsfag på A-niveau. Et af de faglige mål på samfundsfag A-niveau er at: ”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”. Dvs. at eleverne skal tilegne sig viden om og undersøge et politikområde. Dette kunne eksempelvis være klimapolitik. Eleverne skal gøres i stand til at identificere centrale aktører og deres interesser, samt kunne arbejde med udviklingstendenser indenfor området. Når politikområdet er klimapolitik, skal eleverne bl.a. kunne forklare og analysere EU’s rolle. Her fungerer filmen som et godt supplement til at forstå, hvilken rolle EU spiller på klimaområdet.

Filmen kan også bruges i arbejdet med kernestofområdet ”økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling”. Filmen skildrer netop hvordan et politikområde – EU’s CO2-kvotesystem – bliver markedsstyret, og den udstiller de fordele og ulemper der er ved at anvende markedsmekanismer som løsningsmodel på den globale opvarmning.

Om end filmen lægger vægt på at tydeliggøre markedssvigt, leverer den et brugbart fundament til i undervisningen at diskutere hvad der bør styre klimapolitikken: markedet og/eller staten. Den lægger også op til en diskussion om, hvorvidt styringsinstrumenterne skal være afgifter, omsættelige kvoter eller tilskud.

Det kan være hensigtsmæssigt at sondre imellem styring på makroplan (de økonomiske politikker) og mikroplan (eks. adfærdsregulering) og lade eleverne indgå i en åben diskussion om adfærdsregulering som en løsningsmodel i kampen mod den globale opvarmning. Dette emne lægger sig op af et andet kernestofområde på samfundsfag A-niveau: ”Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”.

Uanset hvilket af de to ovennævnte kernestofområder der arbejdes med, er det oplagt at inkludere et arbejde med typer af goder (private goder, fælles goder, billetgoder, meritgoder) og diskutere, hvorvidt et godt klima er et globalt fællesgode. I arbejdet med klimapolitik, og for at opnå fuld forståelse af flere af filmens pointer, er det en fordel, at eleverne er bekendt med økonomisk teori om prisdannelse. Det vil sige, at de skal kunne forklare forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Endeligt kan filmen også bruges til at fokusere på emnet ”bæredygtig udvikling”, som er formuleret i førstnævnte kernestofområde.

Klimaets forandringer er et globalt fænomen, som kræver globalt ansvar og handlen. I forlængelse af de økonomiske og politiske styringsmekanismer er det oplagt at inddrage både EU og FN’s rolle.

Naturgeografi C og B-niveau

Filmen er særdeles anvendelig i Naturgeografi på C- og B-niveau. Læreplanen og den tilknyttede vejledning er fra ministeriets side blevet ændret de seneste år, således at kernestofområdet er blevet indskærpet til: ”Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af ”Jord-systemet”, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår. Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf. Denne tekst er fra B-niveau, som kun adskiller sig minimalt fra C-niveau.

Klimapolitik falder naturligt inden for dette område. Det er oplagt at arbejde med filmen på den måde, at eleverne igennem flere lektioner arbejder med klima og fagligt rustes til arbejdet med klimaets forandringer. Det giver mening, at eleverne erhverver sig en basal viden om klima for derefter at kunne arbejde med indikatorer på, at klimaet ændrer sig, årsager til at det forandres, konsekvenser ved forandringerne, samt løsninger på klimaforandringerne.

Netop det at anvende den naturvidenskabelige viden om klima til at tolke samspillet mellem naturen og samfundet står som en central kompetence i (natur)geografi og er også udtrykt i det faglige mål om at ”udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge”.

I arbejdet med løsninger på klimaforandringerne er filmen særdeles anvendelig. Den giver et godt historisk oprids af klimaforhandlingerne og et solidt indblik i den gældende Kyoto-aftale. Filmen kan bruges som afsæt til at diskutere, hvorvidt de politiske løsninger er en farbar vej, eller om der skal prioriteres anderledes i kampen mod den globale opvarmning. I og med at filmen overvejende har fokus på EU’s kvotesystem og dets mange iboende fejl, vil det være hensigtsmæssigt at supplere med artikler, som argumenterer for kvotesystemet. I denne diskuterende del aktiveres det faglige mål om at ”indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser”.

Tværfagligt

AT

Et AT-forløb med fagkombinationen naturgeografi og samfundsfag er oplagt. I en AT-sammenhæng vil naturgeografi først og fremmest danne et naturgeografisk vidensfundament om klima, men også bidrage med en afgørende faglig viden omkring årsager og konsekvenser ved klimaforandringer. Emnets kompleksitet forstås bedst, når naturgeografien komplementeres med samfundsfagets begreber og teori om klimapolitik og den viden om økonomi og økonomiske styringsmekanismer, der knytter sig hertil. Samfundsfag har et fagligt mål om at ”forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier. Der er rig mulighed for at anvende økonomiske teorier og begreber, såvel som at behandle politiske institutioners rolle.

Med EU’s kvotesystem som sit problemfelt appellerer filmen til en bred analyseramme, der kombinerer naturvidenskabelig viden med samfundsfaglig viden. Det i naturgeografilæreplanen beskrevne faglige mål om at ”analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag” giver rigtig god mening i et fagligt samarbejde med samfundsfag. Det giver også god mening at kombinere de to fags metoder. Naturgeografi abonnerer blandt andet på den problemorienterede metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger, som fx klimaets forandringer, indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser. Samfundsfag kan hertil metodisk gå ind og arbejde med problemstillingens natur og størrelse. Hvordan ser det ud med CO2-udslippet? Hvem udleder hvor meget? Hvordan er opbakningen til CO2-kvotesystemet og til Kyoto-aftalen som helhed? Med kvantitative og kvalitative metoder kan samfundsfag udforske problemstillingen omkring CO2-kvotesystemet som en løsning på den globale forandring.

Forslag til klassearbejde

Før filmen

Klassen deles op i to lige store grupper.

Del 1: Filmen er i den sværere ende. Derfor er det godt at foretage en begrebsafklaring, inden eleverne ser filmen. Nedenfor i skemaet ses en række centrale begreber. Opret et fælles, interaktivt dokument (fx google docs) hvor skemaet føres over. Del eleverne ind i 2-3 mandsgrupper og giv dem ansvaret for ét begreb hver, som de skal uddybe i deres celle i skemaet. Resultatet bliver således ét samlet og udfyldt skema. Hver gruppe fremlægger kort (2 min.) deres begreb.

Definition af en CO2-kvote                                Hvad er hovedbestandelene i Kyotoaftalen?
Hvordan fungerer handel med CO2-kvoter? Udbud og efterspørgsel?

Del 2: Denne del har en opsummerende funktion af mere naturgeografisk karakter. Klassen inddeles i grupper af 2-3 personer, som hver har ansvaret for at opsummere nedenstående begreber/fænomener. Denne del 2 er ment som en påmindelse om, hvorfor man søger efter (politiske løsninger).

Forklar drivhuseffekten Forklar figuren 'strålingsbalance' og hvilken rolle en global opvarmning har i figuren
Redegør for de centrale drivhusgasser (hvor de kommer fra og deres effekt på klimaet) Skitsér, hvilke andre løsninger på klimaforandringerne der er ud over de politiske.

Under filmen

Notér dig de fremstillede svagheder ved CO2-kvotesystemet

Notér dig de aktører, som er af betydning i CO2-handelssystemet.

Efter filmen

Et rollespil: På tavlen tegnes i plenum hvilke aktører som er af betydning i CO2-handelssystemet.

Klassen opdeles i grupper, som bliver tildelt de forskellige aktørers rolle. Eleverne får nu 30 min. til at nedskrive alt om deres aktør (hvem aktøren er, vedkommendes interesser og argumenter). Det kan være hensigtsmæssigt at give aktøren ‘EU-kommissær’ til nogle dygtige eleverne, da denne aktør får det svært i rollespillet. Rollespillet kan starte med læreren som dirigent. Omdrejningsspørgsmålet for rollespillet er, “hvilken rolle skal CO2-kvotesystemet spille i løsningen på klimaforandringerne”.

Litteratur og links

  • Peter Nedergaard, 2009: ”Klimapolitik”. 2. udgave. Columbus Forlag.
  • NOAH, 2010: ”Handel med CO2”. NOAHs forlag.
  • The EU Emissions Trading System (EU ETS). http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/index_en.htm
  • Anne-Lise Lykke-Andersen et al., 2008: ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”. Geografforlaget.
  • Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, 2008: ” Alle Tiders Geografi”. Geografforlaget.
  • Henrik Kureer, 2010: ”International Økonomi – A-niveau”. Systime.
  • Per Henriksen, 2009: ”Økonomi ABC”. Forlagets Columbus