Who am I – Kein System ist sicher

- et undervisningsmateriale til tyskundervisningen

Undervisningsmateriale

'Who am I – Kein System ist sicher', instruktion: Baran Bo Odar, Tyskland 2014.

Hackergruppen CLAY (Clowns Laughing @ You) består af den generte Benjamin, den åbne Max, den lidenskabelige Stephan og den frygtsomme Paul. I det virkelige liv er der ingen, der interesserer sig for Benjamin, men på internettet er han i kraft af sine hackeraktiviteter meget efterspurgt. Det betyder også, at en kvinde begynder at interessere sig for ham.
  
Hackergruppen fra Berlin ønsker at få verdensomspændende opmærksomhed, men det, som begynder som en joke, bliver alvor, og både BKA – den tyske efterretningstjeneste – og Europol indleder undersøgelser imod dem. Fra outsider til eftersøgt person, fra enegænger til gruppemedlem, livet i den virkelige og i den virtuelle verden, forestilling og virkelighed – hvordan føles det? Hvordan forandrer man sig? Det er spørgsmål, som bliver taget op i filmen, og som inviterer til refleksion.

Materialet er udarbejdet af Goethe-Instituttet. Materialet henvender sig til tyskelever fra niveau A2 og kan bruges både før og efter filmvisningen. 

Trailer

Materialetype: