Om filmen
Den danske filminstruktør Omar Shargawi tog sammen med sin svenske fotograf, Karim El Hakim, til Kairo i januar 2011 for at lave en fortælling om egyptiske gadebørn. Han kunne ikke forudse, at der dagen efter ville udbryde det, som senere er blevet kaldt Det Arabiske Forår.
Forsynet med små digitale kameraer går Omar Shargawi og en håndfuld af hans venner ud i Kairo for at dokumentere det, der ligner en begyndende revolution i lighed med den, der fandt sted i Tunesien i december 2010. Vreden mod præsident Hosni Mubarak og hans styre er tydeligvis voldsom. Og i begyndelsen er optimismen stor. I hvert fald indtil politiet slår igen mod demonstranterne. Til at begynde med er der kun tåregas i luften, men så bliver der skudt med skarpt. Derefter bliver militæret og deres tanks sat ind, hvilket giver folket nyt håb. Hæren er nemlig på deres side; tror de. Men da Mubarak går på tv og lover frie valg, og hans håndlangere på gaden samtidig begynder at overfalde alle, der ligner oprørere, bliver situationen decideret alvorlig. Tonen bliver mørkere. De humoristiske kommentarer mellem Shargawi og vennerne bliver efterhånden færre. Til sidst tør de før så optimistiske filmfolk ikke længere gå på gaden med deres kameraer.
Shargawi og vennerne får dokumenteret oprørets første barske 10 dage på en unik måde, netop fordi de benytter de små digitale kameraer, som jo noget lettere kan skjules for myndighederne. Og det unikke består også i, at filmene indfanger det, som normalt har været uden for de internationale mediers synsfelt. Hvor vi fra tv husker optagelserne overvejende fra selve Tahir-pladsen, ser vi i filmen det, man ikke – eller kun sjældent – har set på tv: optagelser væk fra pladsen, ude i sidegaderne og i folks hjem. Og bl.a. følger vi en mor midt om natten på en farefuld færd for at skaffe mælk og bleer til sin baby, mens lyden af maskinpistoler høres. Og vi følger heftige gadekampe rundt om i byen, hvor også adskillige mennesker blev såret eller dræbt lige foran filmgruppens øjne og kameralinser. Derved er '1/2 Revolution' selvfølgelig blevet en meget følelsesladet film om Det Arabiske Forår, der fører frem til Hosnis Mubaraks fald syv dage efter filmens slutning.
Men at filmen overhovedet blev til noget, skyldes stort mod fra Omar Shargawis og Karim El Hakims side. De blev begge fanget af det hemmelige politi, som ville ødelægge filmmaterialet. De blev tævet og først løsladt, da myndighederne opdagede deres internationale pas. Omar Shargawi og Karim El Hakim flygtede ud af landet med filmens materiale gemt i en barnevogn.
Særfagligt
Man kan – med god grund – spørge, hvornår det pædagogisk er mest velanbragt at vise en film i et undervisningsforløb. Der findes ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, men '1/2 Revolution' bør absolut vises som optakt i et forløb om Mellemøsten/Det Arabiske Forår. Filmen giver ganske vist ingen svar eller analyse af noget som helst, men vil stadigvæk være helt fantastisk i et undervisningsforløb. Netop pga. sin form vil filmen med største lethed aftvinge et hold/en klasse de relevante spørgsmål, som kunne danne grundlaget for de temaer/emner, man skal fordybe sig i, hvad enten det drejer sig om specifikke historiske, samfundsfaglige eller mediefaglige problemstillinger. Såvel historie som samfundsfag og mediefag kan derfor sætte filmen ind i et perspektiv, som vil gøre arbejdet med emner om Mellemøsten særdeles fagligt relevante og vedkommende for eleverne.
HISTORIE
I efterhånden mange årtier har undervisningen i Mellemøstens nyere historie været koncentreret om konflikten mellem Israel og Palæstina. Men netop Det Arabiske Forår har givet så store omvæltninger i regionen, at det vil være særdeles interessant fra en faghistorisk synsvinkel også at se på Mellemøsten fra andre perspektiver. Man kan fx undersøge skabelsen af de mellemøstlige stater efter 1. Verdenskrig og afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig samt den politiske og sociale udvikling i nogle af disse lande. Et andet perspektiv kunne være at analysere, hvorfor udviklingen og de foreløbige resultater i de forskellige nordafrikanske og mellemøstlige stater har været så forskellige. Men historiefagets valg af emner skal selvfølgelig koordineres med samfundsfag, såfremt også dette fag indgår i arbejdet.
SAMFUNDSFAG
Det Arabiske Forår kan danne grobund for en stribe kernefaglige emner i faget. Faktisk i alle fagets hovedområder. De politiske, sociale og økonomiske årsager bag urolighederne er selvfølgelig oplagt at undersøge, men også de forskellige reaktioner, som urolighederne har affødt. Det gælder både i selve regionen og internationalt. Det vil også være oplagt at undersøge Danmarks forskellige engagementer/holdninger til udviklingen i de forskellige lande. Endvidere kunne man også undersøge mediedækningen af Det Arabiske Forår, da man i vidt omfang brugte eksil-arabere som eksperter.
MEDIEFAG
Det er selvfølgelig oplagt at foretage en analyse af de mange filmiske virkemidler i '1/2 Revolution'. Filmen er optaget med håndholdt og – af naturlige årsager – meget urolig kameraføring. Dette kunne i mange andre film være kendetegnende for et forsøg på at lave en ”objektiv” film, hvor man er ”fluen på væggen”. Men man kan ikke just påstå, at '1/2 Revolution' er objektiv, så en nærmere analyse af virkningen af underlægningsmusikken, klipningen, color-gradingen m.m. vil være interessant. På mange måder indskriver filmen sig i den relativt nye dokumentarfilm-genre kaldet den personlige dokumentar, hvor instruktøren selv spiller en aktiv og synlig rolle i filmen. Filmen kan derfor give anledning til at diskutere og analysere forskellige typer af dokumentarfilm og diskutere objektivitets-begrebet i den sammenhæng. Men pga. filmens stærke indhold kan man også vælge en anden anledning til at undersøge dette vigtige emne og i stedet bruge filmen til at undersøge nogle centrale temaer for Omar Shargawi, sådan som de fremstår i en '1/2 Revolution' og i hans øvrige film, der findes på filmstriben: 'Gå med Fred Jamil - Ma salama Jamil' og 'Fra Haifa til Nørrebro'. Ikke mindst i sidstnævnte film bliver Shargawis forhold til faderen foldet ud, hvilket kan kaste et vigtigt lys på en central scene i en '1/2 Revolution'.
Tværfagligt
Filmens fulde potentiale vil selvfølgelig komme bedst frem i et tværfagligt regi. Selv om de nævnte fag hver især kan komme rundt om væsentlige forhold i forbindelse med arbejdet med en '1/2 Revolution', så vil et tværfagligt projekt (også hvis det sker som parallellæsning) i langt højere grad kunne komme rundt i alle de centrale problemstillinger, som filmen rummer, og det vil dermed give anledning til analyser i dybden.
Litteratur og links
- Lars Erslev Andersen, Helen Hajjaj og Clement Behrendt Kjersgaard (red.): 'Arabisk forår, baggrund og konsekvenser', forlaget Ræson 2011. Vær opmærksom på, at denne bog også er udgivet som e-bog i 2012 under titlen 'Efter det arabiske forår - 70 artikler (2012)', hvor der er kommet adskillige nye artikler til. E-bogen opdateres løbende med nye artikler.
- Kirsten Andersen og Jan Foght Mikkelsen: 'Dokumentaren i undervisningen, L&R Uddannelse 2009.
- Via infomedia kan man finde frem til en del gode opsamlende artikler om Det Arabiske Forår fra dagbladene. Enkelte af disse artikler kan man – via opslaget ”Det Arabiske Forår” – også google sig frem til, hvis man ikke har adgang til infomedia.
Supplerende film
- Omar Shargawi: 'Gå med Fred Jamil – Ma salama Jamil', 90 min., 2008 spillefilm.
Der findes undervisningsmateriale til filmen fra Det Danske Filminstitut. - Omar Shargawi: 'Fra Haifa til Nørrebro', 52 min., 2010, dokumentarfilm.
Der findes undervisningsmateriale til filmen fra Det Danske Filminstitut.