Om filmen
I 2015 angreb dansk-palæstinenseren Omar el-Hussein med skydevåben kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Attentatet mod Lars Vilks i Krudttønden var nøje planlagt, men Omar ender med at dræbe dokumentaristen Finn Nørgaard. Straks efter søger Omar et nyt mål, der stemmer overens med hans mission: at følge Islamisk Stats idé om at dræbe de vantro. Valget falder på den jødiske synagoge, hvor han i forsøget på at trænge ind i synagogen dræber vagten Dan Uzan. Omar må dog flygte og sårer flere politimænd, inden han selv bliver dræbt.
Formålet med dokumentarfilmen ‘Angrebet – Omars vej til Krudttønden’ er at forstå, hvordan en tilsyneladende almindelig dreng ender som religiøs terrorist. For at finde svar på det går filmen tilbage til Omars barndom og ungdom. Gennem grundig research, brug af arkivbilleder, overvågningsvideoer og rekonstruktioner giver filmen et detaljeret portræt af Omar, hans relationer, miljø og forskellige møder med systemet.
Filmen følger to tidsspor, som mødes i selve angrebet. Det første spor skildrer Omars opvækst, frem til han ender med en fængselsdom, mens det andet spor med flittig brug af rekonstruktioner følger ham i dagene fra hans løsladelse og frem til angrebet.
I det første spor får vi gennem interviews med tidligere venner og lærere indsigt i Omars barndom og ungdom. På den ene side er Omar vokset op med en kærlig og veluddannet mor, der støtter ham, mens han i skolen fremstår intelligent og reflekterende. På den anden side er hans opvækst præget af uhensigtsmæssige opbrud, hvor hans mor efter en skilsmisse flytter til Jordan med ham i en årrække.
Filmens andet spor skildrer perioden op til selve angrebet. Som vi nærmer os selve angrebet i slutningen af filmen, beriges seeren med flere og flere virkelighedsnære detaljer. Rekonstruktioner af Omars ageren op til angrebet suppleres af optagelser fra overvågningsvideo af angrebet. Det er her, angrebets tragiske udfald for alvor bliver tydelig.
Dokumentarfilmen blotlægger væsentlige mangler i samspillet mellem de forskellige myndigheder. Bl.a. får gentagne bekymrende henvendelser fra Kriminalforsorgen om tegn på radikalisering ikke synlige konsekvenser hos PET, ligesom PET ikke foretager den nødvendige overvågning af Omar efter hans løsladelse kort tid før terrorangrebet.
Mellem de to hovedspor væves interviews med tre terrorforskere, hvis analyser viser, hvordan systemet flere gange fejler. Særligt PET’s ageren fremstår som utilstrækkelig og ender som den centrale del af filmens forklaring på, at Omars radikale tankesæt uhindret udvikler sig så ekstremt.
Se klip 1:
Særfagligt
FØLGENDE KERNESTOFOMRÅDER KAN AKTIVERES:
Filmen er velegnet til samfundsfag i stx og Hf på C-, B- og A-niveau. Den kan anvendes i arbejdet med følgende kernestofområder:
- Sociologi. Herunder identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre. Her kan bl.a. arbejdes med integration, assimilation, segregation, anerkendelse og kulturteori.
- Sociologi. Kriminalitetsteori, herunder årsager til at folk bliver kriminelle, samt hvordan strafudmåling bør være.
- Sociologi. Radikaliseringsprocesser og radikaliseringsteori, samt en forståelse for de politisk vedtagne anti-radikaliseringsstrategier.
FØLGENDE FAGLIGE MÅL KAN KOMME I SPIL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. Filmen handler om aktuelle problemstillinger som radikalisering og terrorangreb, og filmen giver i den grad anledning til at diskutere både sociologiske og politiske løsninger på dette. Filmen peger både i retning af vigtigheden af at forstå, hvorfor mennesker bliver radikaliseret i forhold til socialisering, men også hvilken rolle systemet spiller i både hindringen af og løsningen på radikalisering.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. Der er rig mulighed for at aktivere og anvende samfundsfaglige begreber, herunder bl.a. socialiseringsformer, anerkendelse, fællesskaber, neostammer og radikaliseringsteori.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold. Filmen handler i stor udstrækning om politik, kriminalitet og radikalisering, og den giver også et blik på, hvordan terrorhandlinger i andre lande har betydning for, hvorvidt terrorangreb bliver aktuelt i Danmark.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Filmen skaber fundament for at diskutere samfundsfaglige metoder, særligt den kvalitative metode. Filmen bygger på mange interviews, som tilsammen forsøger at skabe et billede af gerningsmanden, hans ophav og motiver, samt hvorvidt PET handlede kompetent.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Med udgangspunkt i filmen og anvendelse af relevante samfundsfaglige begreber og teorier dannes et godt udgangspunkt for at diskutere, hvad der forårsager radikalisering, og hvad løsningen er herpå.
Opgaver og øvelser
Nedenstående er bud på øvelser til under og efter filmen. Alle øvelser kan bruges, uanset om det er samfundsfag på C-, B- eller A-niveau. Øvelse 1 og 3 kan laves uden faglige forudsætninger. Øvelse 2 forudsætter viden om kriminalitetsteori.
UNDER FILMEN:
Opgave: Tag noter til følgende spørgsmål:
A. Hvilke forklaringer giver filmen på, at Omar bliver kriminel?
B. Hvilke forklaringer giver filmen på, at Omar bliver religiøs radikaliseret?
C. Hvilken rolle spiller fængselsvæsenet, Kriminalforsorgen og PET i Omars radikaliseringsproces?
EFTER FILMEN:
Øvelse 1: Årsager og ansvar for løsninger på radikalisering
Holdet inddeles i otte grupper som anført i nedenstående skema.
Gruppearbejde:
A. Hver gruppe redegør for, hvilken betydning deres aktør har for udfaldet, dvs. terrorangrebet. Gruppen supplerer med et udvalgt filmklip fra filmen, som illustrerer deres iagttagelser.
B. Hver gruppe giver bud på, hvordan deres aktør kunne have handlet anderledes for at forhindre terrorangrebet.
Storgruppearbejde:
C. Efter endt gruppearbejde fordeles grupperne i to store grupper (farverne), hvor de redegør for hver deres besvarelse. Gruppernes udvalgte klip vises i starten af redegørelsen.
D. Storgrupperne diskuterer, hvordan man kunne have forhindret terrorangrebet og potentielt kan forhindre lignende angreb i fremtiden.
Øvelse 2: Teoretiske forklaringer på kriminelle handlinger
På baggrund af kendskab til teoretiske forklaringer på kriminelle handlinger og radikalisering laves begrebsbytteri. Nedenstående teorier og begreber klippes ud og fordeles blandt eleverne.
A. Eleverne får 5-8 min. til at sætte sig ind i sit eget begreb/teori.
B. Eleverne bevæger sig rundt i undervisningslokalet og finder en klassekammerat. De fremlægger to og to for hinanden, hvorefter der byttes begreb. Der findes en ny klassekammerat, og en ny gensidig redegørelse finder sted.
NB: Da der kun er 12 teorier og begreber, vil nogle elever sandsynligvis modtage de samme teorier og begreber. Hvis en elev møder en teori eller et begreb, som eleven allerede er stødt på i legen, går eleven videre til en ny elev.
Fælles:
Endeligt projekterer underviseren alle begreberne op til fælles afklaring af eventuel usikkerhed omkring begreber og teorier.
Øvelse 3: En skriftlig opgave
Individuelt laves en skriftlig opgave på ca. 15-20 linjer. I det skriftlig produkt skal der indgå en besvarelse af a og b.
A. Filmens årsagsforklaringer på at Omar radikaliseres og udfører terrorangrebet.
B. En diskussion af hvordan pointerne fra blogindlægget “Det er terror” fra Pernille Vermund, Nye Borgerlige, udfordrer filmens påstande.
C. Fælles diskussion:
- Hvorvidt bidrager blogindlægget til at forstå og løse radikaliseringsprocesser?
- Hvilken rolle spiller medier og politikere i menneskers radikaliseringsproces?
Tværfagligt
Filmen kan anvendes i et tværfagligt samarbejde med mediefag, hvor en forløbsanalyse kan give overblik over filmens struktur og argumentation, mens en dokumentaranalyse vil rette opmærksomheden på vinklingen af stoffet og måden, hvorpå rekonstruktioner og autentiske optagelser integreres i filmen.
Endeligt kan et fagligt samspil skabe grobund for en bredere diskussion om sammenhængene mellem mediernes ofte negative omtale af muslimer og den religiøse radikalisering. Her kan samfundsfag med en kvantitativ og kvalitativ diskursanalyse kvalificeres med indsigt i mediernes fremstillingsmetoder. Et sådant tværfagligt samarbejde kunne bl.a. tematiseres omkring ’radikalisering’ eller ’integration’.
Links og litteratur
BØGER
- Aydin, Soei. Omar og de andre. Gads Forlag, 2018.
- Hansen, Hans. Kriminalitet, forbrydelse og straf. Forlaget Gyldendal, 2000.
- Hansen, Morten Thorndal. Ærkedansker, perkerdansker. Forlaget Columsbus, 2018.
- Laursen, Søren Korshøj og Ludvigsen, Lise. Radikalisering og terrorisme. Forlaget Systime, 2021.
ARTIKLER
- Justitsministeriet. Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering - national handlingsplan. 2016.
TV
- DR Detektor Special. 1 år efter angrebene i København. 29:32 min. Sendt 11.02.2016.
- DR Dokumentar. 13 timer der rystede Danmark. 43:00 min. Sendt på DR 03.03.2015.
FILMISKE VIRKEMIDLER
- Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens filmleksikon: http//filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/