Om filmen
Om filmen
Lea Glob har på Den Danske Filmskole fået til opgave at portrættere et menneske. Valget falder på den dengang 23-årige kunststuderende Apolonia Sokol, som hun er fascineret af. Men spørgsmålet er, om det er Glob, der portrætterer Apolonia, eller Apolonia, der indfanger Glob. For efterhånden som vi lærer Apolonia at kende, væves Apolonias liv tæt sammen med instruktørens liv. Filmskoleprojektets portrætdokumentar fortsætter langt ud over deadline. Tretten år senere konstaterer Glob, at hun har haft rettet kameraet – ikke mod Apolonia – men mod selve livet.
Apolonia vokser op sammen sin franske far og polske mor i deres fælles teater i Paris; et teater der danner rammen om et bohememiljø, hvor aktivister, kunstnere og poeter samles. Efter hendes forældres skilsmisse tilfalder teatret faren, mens Apolonia må flytte med sin mor. Apolonia bliver syg med en kræftsvulst i maven, og selvom hun overlever, kommer det til at påvirke hende og hendes forhold til sin egen krop resten af livet. Sammen med sin mor flytter hun til København, men som 18-årig vender hun tilbage til teatret i Paris for at redde det fra økonomiske problemer. Senere giver Apolonia husly til den ukrainske kvinderettighedsforkæmper Oksana Shachko og flere fra den feministiske aktivistgruppe Femen, hvilket skaber store problemer. Katastroferne står nu nærmest i kø.
‘Apolonia, Apolonia’ skrider kronologisk frem uden at betone tidslighed. I stedet bliver Apolonias skiftende hjem, teatret, boligblokke, hospitalsstuer osv. markeret i pap-scenografier.
Selvom filmen er et portræt af Apolonia med Glob som fortællerstemme og interviewer, så fungerer den også som et dobbeltportræt. Begivenheder i Globs eget liv flettes sammen med portrætteringen af Apolonia og viser to livsbaner, der påvirker hinanden direkte.
I begyndelsen af filmen siger Glob: ”Intet motiv har optaget mig som hun”. Og det forstår man. For Apolonia har en uhyre fascinationskraft. Dels fordi hun er rundet af en opvækst i et bohememiljø, og dels fordi hun til stadighed omgiver sig med interessante mennesker som fx Oksana, der bliver hendes soulmate.
‘Apolonia, Apolonia’ tematiserer køn og alder i kunstverdenen. Det handler dels om udnyttelsen af unge kunstnere, dels om kvindelige kunstneres udfoldelsesmuligheder. Samtidig giver dokumentarfilmen et unikt indblik i, hvordan Apolonias kunstpraksis ændrer sig over en trettenårig periode. Med sit kamera følger Lea Glob hende tæt - fra hun lige er startet på det franske kunstakademi, Beaux-Arts de Paris, til hendes senere bestræbelser på at opnå anerkendelse i større skala.
KLIP 1: Apolonias kæreste slår op
Opgaver og øvelser
Alle opgaver kan anvendes på såvel C-, B- som A-niveau i billedkunst.
Før filmen
Individuelt
Apolonia Sokols motivverden tager udgangspunkt i portrættet som genre. Læs derfor om portrætgenren i teksten: Eriksen, Ida: ’Hvad er et godt portræt?’, 2024 på videnskab.dk.
Derudover skal du løse følgende opgave:
- Vælg et portræt af en af følgende kunstnere: Frida Kahlo, Vincent Van Gogh, Egon Schiele, Edvard Munch, Gustav Klimt, Thomas Kluge eller Maria Torp.
Overvej: Hvad fortæller portrættet om den portrætterede?
Under filmen
Under filmen skal I være inddelt i fire grupper med hvert sit fokus.
GRUPPE 1: Apolonia Sokols forhold til krop og køn
- Hvordan forholder Apolonia Sokol sig til sin egen krop og det at være kvinde undervejs i filmen?
- Hvilken indflydelse har Lea Globs klipning og voice over på, hvordan vi som seere opfatter Apolonias forhold til det at være kvinde?
GRUPPE 2: Apolonia Sokols kamp for anerkendelse
- Hvilken feedback får Apolonia undervejs på sin malerkunst og sine udstillinger?
- Hvad betoner professorerne fra kunstakademiet, når de giver hende feedback, og hvad betoner kuratorer og kunsthandlere?
- Hvordan reagerer hun på den feedback, hun modtager?
GRUPPE 3: Filmen som portræt af Apolonia Sokol som kunstner og menneske
Tidligt i filmen (00:08:25:00) bemærker instruktøren Lea Glob i en voice over: ”Om det var mig, der fangede Apolonia med mit kamera, eller om det var Apolonia, der fangede mig i sit teater, det ved jeg stadig ikke”.
- Hvilke tegn er der på, at Apolonia bliver portrætteret af Glob? Hvilke tegn er der på, at hun performer et selvportræt?
- Hvilke overvejelser gør hun sig undervejs om sig selv som billedkunstner?
- Find eksempler, hvor Apolonia fremstår autentisk og fremstår performende. Find også eksempler på, at hun reflekterer over sig selv som performer og/eller performende. Anvend i den forbindelse gerne ‘TAP – teori til analyse og praksis i billedkunst’ s. 195-199 om performativitet og Goffmanns begreber om frontstage og backstage.
GRUPPE 4: Apolonia Sokols værker
- Læg mærke til Apolonias malerier i filmen – hvad eller hvem bruger hun som motiv(er)?
- Hvilken udvikling gennemgår Apolonia i sit valg af motiver i sine malerier gennem filmen?
- Hvilken udvikling ser vi i Apolonias malestil undervejs?
Efter filmen
I grupper og i klassen
Efter filmen præsenterer I svarene på spørgsmålene for hinanden i jeres gruppe og ser de filmklip, I er blevet tildelt herunder. Med udgangspunkt i filmklippene diskuterer I jeres fokus og opgaver igen.
Til sidst fremlægger I jeres svar for hinanden i klassen og derefter bestemmer jeres lærer, om I skal lave den kreative opgave (Opgave 2) eller skriftlige aflevering (Opgave 3).
Opgave 1
Grupperne arbejder med fokuspunkter.
GRUPPE 1: Efter filmen inddrager I klippene herunder i en næranalyse af jeres fokus
Se følgende klip og næranalysér det:
KLIP 2: Apolonia i badekarret
Inddrag evt. de to følgende klip til perspektivering:
KLIP 3: Feedback på afgangsudstillingen fra dommerkommitéen ved Beaux-Arts
KLIP 4: Apolonia poserer nøgen foran John McCarthys grønne skulptur, 'Tree'
GRUPPE 2: Efter filmen inddrager I klippene herunder i en næranalyse af jeres fokus
Se følgende klip og næranalysér det:
KLIP 5: Apolonia viser sine malerier til en professor
Inddrag evt. de to følgende klip til perspektivering:
KLIP 6: Apolonia laver en aftale med Simchowitz i Los Angeles
KLIP 7: Kvindernes forår er kommet
GRUPPE 3: Efter filmen inddrager I klippene herunder i en næranalyse af jeres fokus
Se følgende klip og næranalysér det:
KLIP 8: Apolonia snakker med en amerikansk kunstkritiker
Inddrag evt. de to følgende klip til perspektivering:
KLIP 9: Forholdet mellem identitet og værker
KLIP 10: Lea Globs afsluttende kommentar
GRUPPE 4: Efter filmen inddrager I klippene herunder i en næranalyse af jeres fokus
Se følgende klip og næranalysér det:
KLIP 11: Tarot-serien
Inddrag evt. de to følgende klip til perspektivering:
KLIP 12: Apolonias tidligere underviser på akademiet giver kritik
KLIP 13: Apolonias arbejde på maleriet efter Oksanas død
Opgave 2
Opgave 2: Kreativ opgave
To og to
I skal skabe et fotografisk portræt af hinanden. Portrættet skal være iscenesat, og der skal være 1-2 attributter med på fotografiet, der fortæller noget om, hvem den portrætterede er. Overvej komposition og linjer nøje.
Derefter skaber I et fotografisk dobbeltportræt, hvor I begge er med på fotografiet. Det skal også være iscenesat og indeholde attributter.
Besvar følgende spørgsmål og sæt det ind i jeres portfolio sammen med både enkelt- og dobbeltportrætterne:
- Giv en analyse af dit valg af komposition og linjer
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem at skabe portrætter filmisk, malerisk og fotografisk?
- Hvem bestemmer, hvordan den portrætterede fremstår?
Opgave 3
Opgave 3: Skriftlig aflevering
Individuelt
klip !¤: Apolonias værker
- Vælg et af de værker, der bliver vist i klippet ovenfor og se nærmere på, hvordan Apolonia vælger at arbejde kunstnerisk med portrætgenren.
- Hvem tror du den portrætterede er? (brug evt. Lea Globs citat fra slutningen af filmen: ”Kongerne interesserede heller ikke dig, Apolonia, så du foreviger dronningerne i stedet”.)
- Grundtræk: Hvor meget ser vi af den portrætterede? (fx helfigur, halvfigur, ansigt).
- Grundtræk: Hvilken vinkel ser vi den portrætteredes ansigt fra? (fx profil, en face, 3/4-profil)
- Lav en analyse af portrættet, hvor du ser på dets formmæsige træk
- Hvordan forholder Apolonia Sokol sig til portrætgenren i sit værk?
- Diskutér: Hvad er det for en udvikling eller ændring, der sker med Apolonia Sokols malestil gennem filmen?
Links og litteratur
BØGER
- Andersen, Bonnie Bay & Line Porse: ‘TAP – teori til analyse og praksis i billedkunst’, 1.oplag, Praxis, 2021, s. 157-175 (om feminisme og kønnede blikke) og s. 195-199 (om performativitet og Goffmanns begreber om frontstage og backstage)
- Elgaard, Søren & Jørgen Eriksen: ’Figuration’, Systime, 2009, s. 52-54 (om selviscenesættelse)
- Wolter, Jonas: ’Temaer i kunsten 2’, 1.oplag, det ny forlag, 2018, s. 75-93 (om selvportrættet)
- Wolter, Jonas: ’Kunst i teori og praksis’, 1.oplag, tidernes forlag, 2023 s. 101-124 (om identitetskunst)
ARTIKLER
- Vinding, Bjarke Calving: ’Filminstruktør og kunstner i fælles front for retten til at skrive sin egen historie’, 2023 på kunsten.nu: https://kunsten.nu/journal/filminstruktoer-og-kunstner-i-faelles-front-for-retten-til-at-skrive-sin-egen-historie/
- Eriksen, Ida: ’Hvad er et godt portræt?’, 2024 på videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-et-godt-portraet/
FILMISKE VIRKEMIDLER
- Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens Filmleksikon: http//filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/