Om filmen
'Bananas!' handler om den lille fattige nicaraguanske plantagearbejders kamp mod den multinationale banangigant Dole Food. Det er Davids kamp mod Goliat; det er den uuddannede nicaraguanske bondes kamp mod den kapitalistiske elites fortrop.
Filmen starter i Los Angeles i USA, hvor en gruppe nicaraguanske bønder via den idealistiske advokat Juan Dominguez fører en retssag mod banangiganten Dole Food. De anklager firmaet for at bruge forbudte pesticider, der gør bananarbejderne syge og ikke mindst sterile. De nicaraguanske bønder og advokaten påstår, at mere end 16.000 bananplukkere i Nicaragua er blevet direkte berørt af pesticiderne, og at mindst 1000 mennesker har mistet livet af forgiftningerne siden starten af 1970’erne. Alt sammen fordi Dole Food angiveligt har brugt sprøjtegiften Nemagon bevidst. Man har kendt til Nemagons negative indvirkning på menneskets reproduktionsevne siden 1961, og sprøjtegiften har været forbudt at bruge på bananplantager i USA siden 1979.
Filmens instruktør kalder 'Bananas!' for en ”court room thriller documentary”. Den ene del af filmen foregår enten på Juan Dominguez’ lettere interimistiske advokatkontor eller i selve retssalen. Filmen klipper flittigt mellem de nicaraguanske bønder som vidner, Juan Dominguez og hans hovedadvokat på sagen, Duane Miller, og Dole Foods advokat. Det giver en god mulighed for at følge sagen tæt og understreger, at det er de smås kamp mod de store.
Filmen forstærker indtrykket af, at det er Davids kamp mod Goliat, da den tager seerne med ned til bananplantagerne og arbejderne i Nicaragua. Her præsenteres en befolkningsgruppe, som er uuddannede, fattige og uden mulighed for at gøre noget ved deres arbejdsforhold. Filmen viser, at der er mange forarmede arbejdere dernede, som ikke har den fornødne uddannelse, viden og kapital til selv at tage kampen op med multinationale selskaber som Dole Food. Filmen efterlader det indtryk, at selv samme selskab ved det og lukrerer på det, og at der er hårdt brug for flere advokater, som er villige til at kæmpe de svages kamp.
Filmen følger de 12 nicaraguanske sagsanlæg til dørs, hvor Dole Food bliver dømt til at skulle betale en erstatning på 3,2 millioner amerikanske dollars til de nicaraguanske bønder.
Særfagligt
SAMFUNDSFAG A-NIVEAU
Filmen 'Bananas!' kan bruges i samfundsfag på A-niveau, hvor international politik indgår. Ét af målene på samfundsfag A-niveau er at ”undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”. Kerneområdet ”Globalisering og samfundsudvikling” vil bidrage til opfyldelsen af målet.
Filmen handler om et globalt produkt, bananer, som i sin kamp på det globale marked skaber lokale problemer. Filmen kan danne udgangspunkt for en analyse af "globaliseringen på arbejde", og de konsekvenser jagten på konkurrencedygtighed kan bringe med sig. Filmen kan desuden danne udgangspunkt for en forsyningskædeanalyse, der illustrerer, hvor værditilvæksten bliver af, dvs. hvilke aktører der er involveret og hvem, der tjener på bananerne undervejs fra de nicaraguanske bananplantager til det multinationale selskab Dole Food.
Dette giver anledning til at arbejde med den internationale arbejdsdeling, hvor der ses et klassisk mønster: Råvarerne (bananer) kommer fra et mindre bemidlet land som Nicaragua, men produktionen styres af et større multinationalt selskab. Handlen med en råvare som bananer er karakteriseret ved at være drevet af mange udbydere og mange efterspørgere, og produktet er i store træk ens. Der hersker med andre ord fuldkommen konkurrence på bananmarkedet, hvilket betyder store prisudsving på produktet afhængig af årets høst, som kan variere meget.
Fordi der er stærk konkurrence på et råvaremarked som bananer, er priserne nærmest ikke steget de sidste 20-30 år. Dette er et problem i sig selv for råvareproducerende lande som Nicaragua, men problemet forstærkes af, at industrivarerne, som de råvareproducerende lande importerer, støt og roligt stiger hvert år. Man taler her om et faldende bytteforhold.
I en analyse af råvarehandlen og den internationale arbejdsdeling vil der således være mulighed for at inddrage flere relevante samfundsfaglige begreber, herunder international arbejdsdeling; udbud og efterspørgsel; prisdannelse; monoeksport m.m., såvel som der kan lægges et teoretisk snit på analysen med teorier om handel (Adam Smith om de absolutte fordele, David Ricardo om de relative fordele, Heckscher og Ohlin om faktorudrustningsteorien, Linders efterspørgselsteori).
Filmen efterlader seerne med et spørgsmål om, hvordan plantagearbejderne sikres bedre arbejdsforhold. Et oplagt emne at beskæftige sig med i samfundsfag er her Fair Trade.
Fair Trade defineres som et handelspartnerskab, der er baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, og som tilstræber større retfærdighed i international handel. Fair Trade bidrager til bæredygtig udvikling ved at tilbyde bedre handelsforhold og ved at sikre rettighederne for marginaliserede producenter og arbejdere – især i syd. Essensen af Fair Trade er at anerkende, at fattige mennesker ofte kan og vil selv, blot de får muligheden for at handle på retfærdige vilkår samt støtte til at opnå markedsadgang.
Fair Trade kan bruges til at diskutere, om der skal etableres et sådan sikkerhedsnet (bl.a. i form af minimumspriser) hos bananproducenterne i et land som Nicaragua. Er det den livline, der kan redde de mange, som enten helt mister deres job eller opnår forværrede arbejdsforhold pga. stagnerende eller faldende verdensmarkedspriser? Som filmens svenske instruktør Fredrik Gertten har udtalt, har filmen ikke blot fået de svenske forbrugere til at boykotte Doles bananer; salget af Fair Trade bananer er også fordoblet.
Fair Trade bygger på det kendte slogan ”trade not aid”, dvs. at man bør satse på retfærdig handel frem for udviklingsbistand. Fair Trade adskiller sig således fra traditionel udviklingsbistand, hvor der er en afsender og en ofte passiv modtager, ved i høj grad at involvere mennesker i deres egen udvikling. Denne del af emnet Fair Trade kan således bruges til at diskutere et også velkendt emne i samfundsfag A-niveau, nemlig ulandsbistand.
NATURGEOGRAFI B-NIVEAU
Det naturgeografiske kernestofområde ”Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets vilkår” kan være med til at kortlægge de klimatiske forhold, der skal være til stede for en bananproduktion. Da Nicaragua er opdelt af bjerge, er vækstbetingelser meget forskellige i landet. Der vil være behov for at forstå temperatur- og nedbørsforhold, fx ved at tolke hydrotermfigurer, og den Intertropiske Konvergenszone (ITK-zonen).
En forståelse af de klimatiske forhold, som betinger bananproduktionen, danner fundamentet for at kunne arbejde med den videre proces i bananproduktionen. Her aktiveres det naturgeografiske kernestofområde ”Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed”. Vi vil forstå, hvilken betydning bananproduktionen har for ”Menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling”.
Filmen 'Bananas!' giver et indblik i bananproduktionens konsekvenser for de nicaraguanske bønders livsvilkår. Bananproduktionens betydning i Nicaragua er et godt eksempel på, hvor landet befinder sig i den klassiske internationale arbejdsdeling. Det er i høj grad uforarbejdede varer, der eksporteres og forarbejdede varer, der importeres. Det skaber et ulige bytteforhold, som ikke er til gavn for landets økonomiske udvikling. Eleverne træner her deres perspektiverings- og kontekstkompetencer. De bliver i stand til at analysere og vurdere en konkret geofaglig problemstilling i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, og de kan udnytte deres geofaglige viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
Tværfagligt
Et tværfagligt forløb med fagkombinationen naturgeografi og samfundsfag er oplagt. Her vil naturgeografi først og fremmest danne et naturgeografisk vidensfundament om klima og klimaets betydning for produktion. Faget kan imidlertid selv bygge videre på viden om klima, når det handler om ulandsforhold og international arbejdsdeling. Men emnets kompleksitet forstås bedst, når naturgeografien komplementeres med samfundsfagets økonomiske begreber samt begreber og teorier om internationale handelsrelationer.
Med konsekvenserne ved bananproduktionen i Nicaragua som sit problemfelt, appellerer filmen til en bred analyseramme, der dels kombinerer naturvidenskabelig viden med samfundsfaglig viden, men kan også anvendes til at trække de to fags metoder frem i lyset.
Naturgeografi abonnerer blandt andet på den problemorienterede metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
Samfundsfag kan hertil metodisk gå ind og arbejde med problemstillingens natur og størrelse. Hvor mange mennesker er involveret i bananproduktionen i Nicaragua? Hvordan påvirker arbejdet deres livsvilkår? Hvor mange har mærket konsekvenserne af pesticiderne? Og kan vi bedre forstå forholdene i Nicaragua ved at foretage sammenligninger med andre mellemamerikanske lande med hjælp fra samfundsfagets begreber og teorier? Med kvantitative, kvalitative og komparative metoder kan samfundsfag udforske.
Litteratur og links
Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl. ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, Geografforlaget 2008
Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt ” Alle Tiders Geografi” 2008
Henrik Kureer ”International Økonomi – A-niveau”, Systime 2010
Hans Branner ”Global Politik”, Columbus 2011
Lone S. Jacobsen m.fl. ”International Politik”, Gyldendal 2006
'Unpeeling the banana trade' - A Fairtrade Foundation Briefing Paper, February 2009.