Om filmen
‘Et militærdiktatur bag facaden’ skildrer det komplekse forhold mellem demokrater og militær i Myanmar efter juntaens fald. Dokumentarfilmen indledes med juntaens blodige nedkæmpelse af opstanden i 1988, der fører til Aung San Suu Kyis 20-årige husarrest.
Herfra er fokus på tiden efter 2011, hvor militæret forsigtigt løsner grebet om magten. Militærets ledelse forsøger at skabe et demokrati, hvor de beholder en central position og formelt stadig har magt over regeringens centrale beslutninger. Dermed bliver dokumentarens kerne en række interviews med nøglepersonerne, heriblandt de generaler under militærjuntaen som kommer til at indtage fremtrædende positioner i regeringen efter juntaens fald. Blandt disse er minister Aung Min og Thein Sein, der er præsident i årene 2011-16.
Vi får fra begyndelsen en indsigt i juntaens overvejelser om en eller anden form for åbning af det burmesiske (den dominerende befolkningsgruppe i Myanmar) samfund. Og herunder en eller anden form for demokratisering af Myanmar, men uden at de mister kontrollen. Disse mennesker fremstår relativt åbne. Men man får også en forståelse/indsigt i deres samfundsopfattelse og hærens rolle i den forbindelse.
Det videre forløb i filmen handler om, hvordan Aung San Suu Kyis parti, NLD (National League for Democracy), og den gamle junta aftaler en form for magtdeling, hvor militæret får lagt begrænsninger for regeringens indflydelse ind i forfatningen. En magtdeling som NLD, logisk nok, ikke omfavner med glæde. Og via interviewene med de gamle militærfolk hører vi også deres utilfredshed med NLD’s forsøg på at udfordre forfatningens begrænsninger. Aung San Suu Kyis talsperson, Win Htein, er i filmen meget åben om magtspillet mellem NLD og militæret. Han fortæller direkte om, hvordan NLD hele tiden søgte at udvide deres snærende politiske handlemuligheder. I korthed så var det for NLD et ultimativt mål at få omskrevet forfatningen. En omskrivning der ville fjerne den militære kontrol over politikken og økonomien. Omvendt, så umuliggjorde den eksisterende forfatning en sådan omskrivning, så længe de af militæret indsatte parlamentsmedlemmer (ikke-demokratisk valgte) blokerede.
På trods af disse spændinger opstår der efter valget et samarbejde mellem NLD-regeringen og militæret. I denne del af filmen får man også en fornemmelse af, at Aung San Suu Kyi og de øvrige topfolk i NLD ikke kun var demokratiske idealister; de var også magtpolitikere. Mest tydeligt får den fornemmelse næring i forhold til håndteringen af rohingyaerne. Her mærker NLD og Aung San Suu Kyi et dobbelt pres fra militæret og en folkestemning mod rohingyaerne.
Fagligt er magtspillet mellem NLD og militæret centralt, men spørgsmålet om Myanmars interne konflikter kan perspektiveres til andre postkoloniale stater. Filmens temaer kan belyses af Myanmars videre udvikling, hvor det centrale må være militærkuppet den 1. februar 2021.
Se klip og hør militæret fortælle om demokrati og Aung San Suu Kyi
Særfagligt
’Et militærdiktatur bag facaden’ er velegnet til brug i samfundsfag A i et forløb om international politik.
Forløbet kunne tage udgangspunkt i, at verden er i ”opbrud”. Et opbrud, der kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det internationale system ændrer sig. USA mister global magt, og Kina får mere global magt. Forståelsen af trusselsbegrebet i relation til eksempelvis skrøbelige stater – men også set i lyset af globaliseringen både på det økonomiske, kulturelle og politiske område. Skaber man som lærer et sådan forløb med disse fokuspunkter, fungerer ’Et militærdiktatur bag facaden’ som en case, som eleverne selv kan tage udgangspunkt i og folde fagligt ud.
KERNESTOFOMRÅDER:
- International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Metode:
- komparativ metode og casestudier
FAGLIGE MÅL PÅ A-NIVEAU:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Opgaver og øvelser
’Et militærdiktatur bag facaden’ er en film med mange personer og politiske positioner involveret. Eleverne har derfor behov for hjælp til at forstå og strukturere indholdet. Her giver filmens kapitelinddeling et skema, som eleverne løbende skal udfylde.
Det optimale vil være at opdele klassen i grupper, så de kan se filmen i grupperegi. Her kan de selv standse filmen efter hvert kapitel og udfylde den del af deres skema. De har også muligheden for at spole tilbage, hvis der er noget, de er i tvivl om.
Man kunne som alternativ vælge at se filmen i klassen. Der styrer læreren så start- og stopknappen, og så kan man på klassebasis udfylde et fælles skema.
UNDER FILMEN:
Opgave 1: Udfyld nedenstående skema med kapitelstruktur (ligger også som PDF)
Opgave 2 - En midtvejsøvelse
- Stop filmen efter 6. kapitel ’Pagten’
- Gruppediskussion med udgangspunkt i gruppens noter i skemaet:
- Hvilken pris betaler NLD ved at indgå en aftale med militæret?
- Hvad opnår NLD ved at indgå aftalen?
- Hvilke alternative muligheder havde NLD eventuelt?
- Kort plenumdiskussion i klassen:
- Gjorde NLD det rigtige?
EFTER FILMEN:
Opgave 3: Politisk rådgivning om Myanmar
Selvstændigt projektforløb til slutningen af 3g, hvor eleverne virkelig kan folde deres faglighed ud som politiske rådgivere og forhandlere.
Holdet inddeles i fire grupper:
- Gruppe 1: Udenrigspolitiske rådgivere for USA
- Gruppe 2: Udenrigspolitiske rådgivere for Kina
- Gruppe 3: Udenrigspolitiske rådgivere for EU
- Gruppe 4: Rådgivere for FN’s generalsekretær
Hver gruppe skal udarbejde et skriftligt politisk notat om konflikten/kuppet i Myanmar til deres respektive ledere. Se de fire oplæg til gruppearbejde i Bilag 1. Hvis man har et hold med særligt dygtige elever, kunne man evt. tilføje en ASEAN-gruppe.
En vidensbank til notatskrivningen:
Det er en god ide at udarbejde en vidensbank, som grupperne kan søge i. Her kan man bruge nogle af de kilder, der ligger i dette undervisningsmateriale. Grupperne skal selvfølgelig stadig have mulighed for at finde kilder uden for vidensbanken.
Efter notaterne - Stormagtsforhandlinger om Myanmarkonflikten:
FN-gruppen indkalder de andre grupper til forhandlinger om mulige løsninger på situationen i Myanmar.
- Alle grupper tager udgangspunkt i deres eget notat, og dets positioner, i forhandlingerne.
- Målet er via FN-gruppens mægling at skabe enighed mellem Kina, USA og EU om en mulig løsning og fælles udtalelse. Lykkes det ikke for FN, er der sket et forhandlingssammenbrud.
Tværfagligt
Et tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag og historie er oplagt med fokus på afkoloniseringens betydning. Med udgangspunkt i Myanmar kan emnet bredes ud til andre aktuelle konflikter i lande med en fortid som kolonier. Det er dog en pædagogisk udfordring, at der ikke er meget undervisningsmateriale, der behandler Myanmar og landets overgang fra koloni til selvstændig stat.
Alternativt kan filmen kobles til et forløb om folkedrab. Her kan eleverne trække på deres viden fra arbejdet med ’Et militærdiktatur bag facaden’, når de skal vurdere, om Myanmar gør sig skyldig i folkedrab mod rohingyarerne, når de fx sammenligner med hereroernes skæbne i Namibia i begyndelsen af 1900-tallet eller kinesernes skæbne i Nanking.
Via www.folkedrab.dk får eleverne en række metodiske og teoretiske analyseredskaber, som de kan gøre brug af, når de skal afgøre, om der er tale om et folkedrab
Links og litteratur
- Branner, Hans: ’Global Politik’ 4.oplag. Columbus 2020
- Sjöberg, Alexander: ’Myanmars militær forment adgang’ Politiken 18. oktober 2021
- Nielsen, John: ’Kina spiller dobbeltspil i Myanmar’ (kronik). Jyllands-Posten 1. november 2021
- Thomsen, Claus Blok: ’Militær brænder byer ned til grunden’. Politiken 6. november 2021
- Gram, Steffen: ’Myanmar i frit fald – Verden ifølge Gram’ DR 10. august 2021. Verden ifølge Gram | Myanmar i frit fald | DR LYD
- Kowal, Charlotte: ’Politiske fanger i Myanmar bliver genforenet med deres familier’. DR 19. oktober 2021. Politiske fanger i Myanmar bliver genforenet med deres familier | Udland | DR
- Wells, Patrick ’Massakren i Myanmar’ (Frontline: ‘Myanmar’s Killing Fields’) USA 2018 (Kan ses på CFU.DK)
- Udenrigsministeriets reaktioner på Myanmar. Søg (um.dk)
- Oxfam International – reaktioner I forhold til Myanmar. Search results | Oxfam International
FILMISKE VIRKEMIDLER
- Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens filmleksikon: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog