Om filmen
‘Before the Flood’ følger Leonardo DiCaprios rejser som FN-ambassadør på klimaområdet. Rejserne bringer ham rundt til klimaeksperter og beslutningstagere samt til de områder, hvor klimaændringerne kan mærkes. Filmen viser eksempler på, hvordan udvinding og forbrug af fossile brændstoffer påvirker miljøet. Vi besøger områder, hvor den globale opvarmning fører til afsmeltning af is, stigninger i havniveau og voldsom nedbør.
Dette giver anledning til overvejelser om, hvad såvel industrialiserede lande som udviklingslande kan og bør gøre i forhold til vedvarende energiforsyning. Men også hvordan vi ved at ændre vores forbrugsmønstre ikke blot kan påvirke klimaændringerne, men også skåne nogle af jordens sårbare økosystemer.
Dokumentarfilmen deler DiCaprios frustration over det amerikanske nyhedsbillede, hvor skepsis over for menneskets rolle i klimaændringerne får meget plads. Med store sceniske billeder, et besøg på klimatopmødet COP21 og samtalerne med verdensledere udfordrer dokumentarfilmen klimaskeptikernes verdensbillede.
Titlen ‘Before the Flood’ refererer til Hieronymus Boschs trefløjede maleri ‘Vellystens have’ fra slutningen af 1400-tallet. I maleriets sidste panel ses konsekvenserne af menneskenes synder i form af et forvredet og ødelagt landskab, hvor menneskene bliver pint og plaget. Se maleriet her. I dokumentarfilmen bliver maleriet brugt som påmindelse om den vej, som menneskeheden bevæger sig hen imod, hvis vi som borgere og forbrugere ikke får politikere og industrier til at reagere på de igangværende klimaændringer i tide.
Særfagligt
Naturgeografi
Dokumentarfilmen kan bruges som en intro til emnerne kulstofkredsløbet, klimaforandringer og fremtidens energiforbrug. Den er også et naturligt omdrejningspunkt for en videre diskussion af bæredygtighed og ressourceforbrug.
‘Before the flood’ viser mange aspekter af en kompleks problemstilling og kan benyttes i forløb både for naturgeografi C- og B-niveau og geovidenskab A. Af kernestof kan følgende introduceres:
Kernestof på C-niveau
- Menneskers anvendelse af ressourcer.
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kernestof på B-niveau
- Menneskers anvendelse af ressourcer.
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
- FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kernestof på geovidenskab A-niveau
- Teorier om klima og klimaændringer.
- Produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag. Betydning for mennesker og samfund lokalt og globalt.
- Nutidens og fremtidens energiteknologi og energiforsyning.
- Det globale kulstofkredsløb samt vedvarende og fossile energiressourcer.
Opgaver og øvelser
UNDER FILMEN – Notér enkeltvis alle de problemstillinger, der omtales i filmen.
EFTER FILMEN dannes grupper, hvor hver gruppe i første omgang skal samle og sortere de noterede problemstillinger i overordnede kategorier som klimaændringer, miljø og sundhed, forbrugsmønstre, politik mm. Derefter skal hver gruppe tage stilling til, hvilke problemstillinger, som faget/fagene kan behandle mere tilbundsgående, og hvilke problemstillinger, der bedre behandles i andre fag.
I kan tage udgangspunkt i en eller flere af de konkrete cases/områder eller problemstillinger og fx afprøve rigtigheden af filmens påstande, eller undersøge konsekvensernes omfang gennem en naturvidenskabelig tilgang. Dette kan gøres gennem forsøg, målinger og andet empirisk arbejde i både naturgeografi C og B og geovidenskab A.
- Strålingsbalancen, drivhuseffekten og feedbackmekanismer – Mål strålingsbalancen på forskellige overflader i felten og overvej, hvilke dele af strålingsbalancen vi som mennesker påvirker. I laboratoriet kan I måle på CO2’s betydning for temperaturen. Her er det naturligt at fokusere på DiCaprios besøg i Arktis.
- Fremtidens klima – Benyt online-klimamodeller (fx climexp.knmi.nl) til at konstruere et kort over klimaændringer (temperatur og nedbør). Undersøg ændringerne ved forskellige udledningsscenarier, i forskellige områder, i nær og fjern fremtid og på forskellige tider af året.
Case 1: Fokus på vandressourcen i et område. Undersøg hvordan ressourcen og dermed fx landbrugsproduktionen eller grundvandsforbruget kan blive påvirket i fremtiden. Eksempelvis den lokalitet, der besøges i Indien.
Case 2: Fokus på det urbane klima. Arbejd med innovative løsninger for, hvordan man enten kan påvirke strålingsbalancen i byer eller mindske konsekvenser af evt. klimaændringers betydning for vandet i byer, fx Miami.
Case 3: Fokus på Arktis. Undersøg, hvordan klimaændringerne påvirker Arktis og fx havstrømmenes cirkulation.
- Energi – Arbejd med oliebjergarterne, og undersøg derefter, hvordan konventionel olie udvindes i forhold til de ikke-konventionelle olieformer, der nævnes i filmen. Benyt herefter fx BP’s årlige energistatistik til at undersøge, hvilke lande der producerer og forbruger hvilke typer af energi. Sæt gerne fokus på de lande, der nævnes i filmen.
Tværfagligt
Filmen kan benyttes til undervisning i det naturvidenskabelige grundforløb, fx i følgende fagkombinationer:
- Ng/Fy, hvor man arbejder metodisk med strålingsbalancen, drivhuseffekten, feedback-mekanismer og/eller havspejlsstigninger.
- Ng/Bi – Fy/Bi, hvor man arbejder metodisk med strålingsbalancen, drivhuseffekten og kulstofkredsløbet.
Samarbejde mellem naturgeografi eller fysik med samfundsfag er også oplagt inden for miljøpolitik, hvor naturgeografi eller fysik arbejder med de naturlige processer, mens samfundsfag arbejder med eksempelvis diskurser i klimadebatten, klimapolitik på lokalt, nationalt og globalt niveau, FN’s magt og afmagt i forhold til en klimaaftale, staternes interesser i en bindende aftale og meget mere.
Links og litteratur
Interaktive klimamodeller, vælg Climate Change Atlas:
BP Energy Outlook – download Excel-ark med forbrug og produktion af energiformer fordelt på lande og regioner:
Undervisningsmateriale om klimaændringer i Arktis:
Engelsksproget baggrundsmateriale om filmen og klimaforandringer:
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon:
