“At bygge en motorvej er som at føre krig,” bemærker en entreprenør om det motorvejsprojekt, der borer og sprænger sig gennem enestående naturområder, privat ejendom, hellige templer og gravpladser i dokumentarfilmen 'Kaos i Kina'.

Den kinesiske regering investerer $586 milliarder i et gigantisk motorvejssystem i 2008. Byggeprojektet skal sætte gang i økonomien under finanskrisen. 

'Kaos i Kina' dokumenterer arbejdet med at bygge motorvejssektion 14, der blandt andet skal løbe gennem en stille landsby i den Hunan-provins, som formanden Mao stammer fra. Dokumentarfilmen giver et sjældent indblik i den praktiske implementering af politik i en etpartistat. Her må hensynet til de lokale vige for folkets bedste, mens arbejderne bliver taget som gidsler i et system, hvor hverken stat, lokalregering eller det private entreprenørselskab bekymrer sig om deres sikkerhed eller arbejdsbetingelser.

I dokumentarfilmens centrum står entreprenørfirmaets vicedirektør, hr. Meng. De første scener viser, hvordan taget på bedstemor Ous hus skades i forbindelse med det forberedende arbejde til motorvejen. Hendes søn klager herefter til entreprenørfirmaet, hvor hr. Meng håndterer klagen. Han får bedstemor Ou til at acceptere en udbetaling på 16 dollar, så han undgår at betale en højere kompensation (se klippet nedenunder).

Hr. Meng er problemknuseren, som gennem små private forlig lukker de lokales klager. For der er nok at klage over, når motorvejen føres over templer og forfædrenes grave, og sprængningerne ødelægger den jord og de træer, de lokale skal leve af. 

Entreprenørfirmaet arbejder uden de fornødne tilladelser og fortsætter uden at betale den efterfølgende bøde fra det lokale vejvæsen. De lokale myndigheder reagerer ved at sende banditter til at angribe arbejderne, hvoraf adskillige ender på hospitalet med invaliderende skader. Dette er en af de mange sager, som aldrig får konsekvenser for hr. Meng og entreprenørfirmaet. 

Arbejderne søger erstatning, men opnår ingen resultater gennem de officielle kanaler. I stedet tilbyder hr. Meng dem et forlig, hvor de ikke kan få oplyst størrelsen på en eventuel kompensation. Men hvilke konsekvenser har et forlig for arbejdernes muligheder for økonomisk erstatning? Har de reelt mulighed for at få erstatning for deres arbejdsskader?

'Kaos i Kina' handler om magt i hierarkiske strukturer. Hierarkierne synliggøres gennem de pengestrømme, som flyder rundt i systemet. Småbeløbene drypper kun ned på arbejdere og lokalbefolkning, hvor det er absolut nødvendigt, mens hr. Mengs røde kuverter med tykke seddelbundter søger mod de myndighedspersoner, som har betydning for byggeriet. Korruptionen er så accepteret, at ingen af de medvirkende forsøger at skjule det for filmholdet.

Filmskaberen Zhang Zanbo har haft privilegeret adgang til de forskellige aktører og følger primært entreprenørfirmaets ansatte med håndholdte kameraer, der dokumenterer samtaler og forhandlinger. Som observerende dokumentarfilm søger 'Kaos i Kina' gennem relativt lange indstillinger en neutral fremstilling af de konkrete omstændigheder.