Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm 'Lykketoft finale' er en skildring af den daværende socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft, og dennes kamp for at vinde Folketingsvalget i 2005 og dermed vælte den siddende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, af taburetten. Det lykkedes som bekendt ikke, så filmen skildrer også (den foreløbige) finale(n) på Lykketofts 40-årige indsats for Socialdemokratiet.

Guldbrandsen følger med sit kamera Lykketoft rundt i valgkampen og landet, hvor han møder vælgerne – på gymnasier, gader og stræder og virksomheder. Vi ser ham også møde pressen i form at interviews til tv-nyhederne samt i direkte duel med Anders Fogh Rasmussen i bedste amerikanske valgkampstil.

Guldbrandsen og hans kamera er også til stede i en række situationer, hvor Mogens Lykketoft har en mere uformel snak og samtale med den lille del af pressekorpset, som fulgte ham i valgkampen.

Foto: Cosmo Film Doc

Filmen indledes med situationen på valgnatten i februar 2005, hvor Mogens Lykketoft erkender sit valgkampnederlag og meddeler socialdemokraterne, at han trækker sig som formand og statsministerkandidat.

Det fremgår, at Lykketoft på et tidspunkt i valgkampen har set nederlaget i øjnene, idet man i filmen ser ham arbejde på afskedstalen. Dette arbejde foregår i enrum, men ellers er han altid fulgt af sine to presserådgivere samt på valgnatten af kæresten.

'Lykketoft finale' er en dokumentarfilm, hvor tilrettelæggeren Christoffer Guldbrandsen har haft mulighed for at følge en dansk statsministerkandidats bestræbelser for at vinde posten som statsminister under en lille måneds valgkamp. Guldbrandsen har desuden haft lejlighed til at agere ”fluen på væggen” og herved få adgang til en dansk toppolitikers inderste tanker og overvejelser under en valgkamp om statsministerposten. Filmen er dermed også en skildring af et menneske, som i løbet af ganske kort tid må erkende, at hans livsdrøm ikke kan realiseres – på grund af egen uformåenhed, men også på grund af forhold, som han ikke selv har indflydelse på.

Mogens Lykketoft gav efter sigende ikke på forhånd tilsagn om at medvirke i dokumentaren, men man må formode, at han efterfølgende har sagt god for skildringen af hans dramatiske exit fra dansk toppolitik. Guldbrandsens film skildrer en enmandshær, som har været i krig med – og tabt til – det mægtige regeringsbærende parti, Venstre, hvis statsminister klart signalerer et overskud, som Mogens Lykketoft ikke havde. Lykketofts egen analyse af situationen var, at det ustandseligt var op ad bakke grundet de negative meningsmålinger – på trods af Socialdemokraternes ”rigtige” svar på Danmarks problemer. I filmen anvendes arkivbilleder fra dengang hovedpersonen havde sin storhedstid som minister, hvorved skildringen også bliver en slags ”storhed og fald” for en indflydelsesrig dansk toppolitiker.