'Mig og Jøderiet' er en meget personlig beretning om, hvordan man kan finde en balance mellem ønsket om at fastholde en jødisk identitet og at leve i et moderne sekulariseret samfund. Den store grad af personlig beretning gør, at filmen vil være et oplagt supplement til den meget faktaorienterede gennemgang af jødedommen, man ofte laver i religionsundervisningen i gymnasiet og på HF.

Filmen er opbygget som en slags videodagbog, hvor hovedpersonen Ulrik forsøger at finde frem til, hvor meget det at være jøde betyder for ham. I den forbindelse interviewer han sin familie og sine venner for at afdække den jødiske identitets betydning og ikke mindst udvikling.

Fortælleren inddrager tre generationer af en jødisk familie, og portrættet af de forskellige generationer viser, at det er blevet sværere at fastholde den traditionelle jødiske identitet. For to generationer siden levede jøderne i Danmark et meget isoleret liv, hvor den primære omgangskreds var trosfæller. Fortælleren/instruktøren bryder med det mønster og bliver gift og får børn med en ikke-jødisk kvinde. Denne udvikling er filmens omdrejningspunkt.

Kort fortalt er det centrale i filmen, at drengebørn skal omskæres, og hvad der ligger i dette ritual, som finder sit belæg i pagten mellem Abraham og Gud. Filmen bliver særlig interessant, når den prøver at forklare vigtigheden af disse religiøse symbolhandlinger. Mange af de personer, der bliver interviewet i filmen, har overordentligt svært ved rationelt at forklare, hvorfor det er vigtigt at fastholde disse traditioner, og hermed rammer filmen ned i en central diskussion af, hvilken funktion religion har i menneskets liv.

'Mig og Jøderiet' giver altså et subjektivt bud på, hvordan disse dilemmaer opleves af den troende. Hermed har vi et godt bud på en ”indefra-synsvinkel”, som ofte kan være svær at formidle i religionsundervisningen.

Foto: René Strandbygaard / Copenhagen Film Company kort og dok.