Opgaver og øvelser
1. Asyl- og flygtningepolitik i Danmark og EU
Rokhsar og hendes familie forsøger at få asyl i Danmark. Hvorfor bliver deres ansøgning i første omgang afvist?
- Undersøg Danmark og EU’s asylpolitik med fokus på:
- Hvem kan opnå asyl?
- Hvordan får man asyl?
- Hvor placerer man flygtninge?
- Hvordan forsøger man at integrere flygtninge?
- Vurder, om Udlændingestyrelsen kunne have behandlet familiens sag anderledes. Og hvad er familiens situation i dag? Søg yderligere oplysninger på internettet.
Proces for modtagelse af flygtninge i Danmark
EU’s asylpolitik
2. Migration og flygtningekrise i EU
- Hvordan flygter Rokhsar og hendes familie til Danmark?
- Hvorfor flygter Rokhsar og hendes familie til Danmark? Inddrag push- og pull-effekten.
3. Menneskerettigheder, herunder FN’s Børnekonvention og Flygtningekonvention
- Hvilke rettigheder har flygtninge jf. FN’s Flygtningekonvention?
- Hvorfor bliver FN’s Børnekonvention vigtig for Rukhsar og hendes families muligheder for at få asyl i Danmark?
FN’s Børnekonvention
4. Integration, kulturmøder og identitetsdannelse
- Hvad sker der med Rokhsar og hendes familie, efter de er kommet til Danmark?
- Hvordan er Rokhsar og hendes familie integreret i det lokale samfund? Hvad er deres muligheder for at blive integreret? Kunne de have gjort mere?
Anvend begreber som socialisering, pluralistisk integration, assimilation, segregation, kulturmøder og kapital (Pierre Bourdieu)
- Hvordan er Rokhsars rolle i familien? Hvilket ansvar har hun, og hvordan tackler hun det? Anvend begreber som fx identitetsdannelse og anerkendelse (Axel Honneth).
- Hvordan bliver Rokhsar påvirket af den rolle, hun har i familien? Hvordan vil I beskrive Rokhsars ungdomsliv, og hvordan adskiller det sig fra etniske danskeres ungdomsliv?

Foto: Made in Copenhagen