Om filmen
Q’s Barbershop er omdrejningspunktet i dette portræt af Vollsmose som bydel, identitet og ramme for mange menneskers liv. Dokumentarfilmen viser hverdagen i butikken og tegner portrætter af kunderne i spejlhøjde gennem samtalerne med Qasim Ahmed Nuur. Fortællerstemmen sætter rammen for stedet og butikken, hvorefter vi bevæger os ind i hverdagen og kundernes liv, refleksioner og historier. Fortælleren kender stedet og Qasim personligt. Derved bliver det en personlig stemme med alt, hvad der dertil hører af dia- og etnolekt samt insiderviden om miljøet og personerne.
Dette gør historien om Q’s Barbershop personlig, nærværende og unik ved at lade en stemme fra ghettoen selv formidle om ghettoen. ‘Q’s Barbershop’ præsenterer en række meget forskellige kunder og beboere i Vollsmose, der tilsammen tegner et nuanceret og afbalanceret portræt af bydelen. Qasim har sine stamkunder, som selv uden behov for en skarp klipning besøger frisørsalonen for at sludre og hænge ud. I en let humoristisk tone portrætteres livet og kunderne gennem samtalerne over en klipning.
‘Q’s Barbershop’ har en markant billedstil. Forretningens minimalistiske interiør står i skarpe og samtidig patinerede farver. Det giver et nostalgisk 50’er-agtigt udtryk til butikken, hvor der er tid til at mødes og drøfte livets og verdens gang. Qasim skaber i sin frisørsalon en stemning og oplevelse, som adskiller sig væsentligt fra mediernes gængse fremstillinger af ghettoen. Dokumentarfilmen udbygger og forstærker denne stemning gennem samspillet mellem musikkens lethed, statiske kameraindstillinger, beherskede kamerabevægelser og en rolig klipperytme.
Vi oplever den enkelte kunde i lange halvnære indstillinger i spejlets niveau og bliver dermed del af samtalen i frisørsalonen. Som seere drages vi ind i et univers, hvor der er respektfuld nysgerrighed over for den enkeltes situation og historie.
I 2018 vedtog folketinget den såkaldte ghettolov. Ud fra bestemte kriterier bliver boligområder nu defineret som ghettoer. Kriterier som antal beboere uden arbejde, med anden etnisk baggrund, med lav indkomst, med lavt uddannelsesniveau og med dom for kriminalitet. Disse ghettoer underlægges forskellige tiltag fx nedrivning af boliger. Ghettoloven blev vedtaget på baggrund af debat i medierne om udfordringer i disse boligområder. Debatten og siden lovgivningen tegner et ensidigt billede af boligområderne, beboerne og deres udfordringer.
Derfor er det interessant at se filmen som et supplement til den aktuelle debat og politiske dagsorden. En analyse kan synliggøre, hvordan mediernes og politikernes kommunikation har et meget konkret mål samt en stor grad af entydighed.
Særfagligt
‘Q’s Barbershop’ kan anvendes i fag som dansk og mediefag, men er særligt relevant i samfundsfag på alle niveauer i forløb om etnicitet og kulturforskelle. Med udgangspunkt i filmen har man rig mulighed for at anvende mange af fagets begreber til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i forhold til integration, ghettolovgivning og utryghedsskabende opførsel/lovgivning.
Kernestofområder:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Sociale og kulturelle forskelle.
- Subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, kultur og integration – pluralistisk integration, assimilation og segregation.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Social marginalisering, kulturelle mønstre i form af normer, værdier og symboler (A-niveau).
- Magt- og demokratiopfattelser, diskursanalyse (A-niveau).
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Opgaver og øvelser
Opgaver før filmen
Hurtigskrivning : fem minutters individuel skrivning om Vollsmose og ghettoer.
Gem og brug det efter filmen.
Opgaver under filmen
Bemærk og tag noter til følgende:
- Hvordan fremstilles Qasim Ahmed Nuur og Q’s Barbershop?
- Hvordan fremstilles livet og menneskene i Vollsmose?
Øvelser efter filmen
1. Forestillinger om ghettoen (a-, b-, c-niveau)
Gruppearbejde: Lav en analyse af den filmiske stil i anslaget nedenfor. Inddrag de mest relevante iagttagelser indenfor filmiske virkemidler: billedside, kameraarbejde, klipning og lyd. Hvilken historie lægges der op til i anslaget og hvordan?
- Hvilken virkning har brugen af filmiske virkemidler for vores forståelse af Q’s Barbershop og kunderne?
- Sammenlign fremstillingen af Q’s Barbershop og jeres forestilling om en ghetto inden, du havde set filmen (hurtigskrivning).
SE KLIP: FILMENS ANSLAG (00:00:00-00:05:00)
2. Sociale grupper, kulturelle forskelle og identitet (c- og b-niveau)
Læs afsnit 2.5 og 2.6 i 'Luk samfundet op!' (kan være en lektie. Se 'Links og litteratur').
- Find ud fra selvvalgte klip eksempler på filmens fremstilling af sociale grupper (side 43) og hvilken type socialgruppe, filmen repræsenterer.
- Undersøg, hvordan filmen viser kundernes kultur i forlængelse af Hofstedes løgmodel over en kulturs forskellige elementer (side 45, figur 2.12). Hvordan fremstilles kulturen?
- Hvordan kan vi forstå kundernes identitet med identitetsbegreberne: den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet?
- Fremstiller filmen kunderne og Qasim Ahmed Nuur som integreret i det danske samfund, i så fald hvordan jf. integrationstyper figur 2.15? Underbyg med eksempler.
3. Diskurs og meningsdannelse (A-niveau)
I nytårstalen i 2018 talte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om ghettoer. Han talte her ind i en allerede tilstedeværende diskurs i det danske samfund, hvor indvandrere, flygtninge og udsatte boligområde omtales på en helt bestemt måde. Siden har den efterfølgende statsminister, Mette Frederiksen, også gjort ghettoen til et politisk kernepunkt. I denne opgave undersøges det, hvordan magthavere og medier taler om udsatte områder, og hvilken betydning det kan have. Dette sammenlignes med fremstillingen af livet og menneskene i ghettoen i ‘Q’s Barbershop’.
- Foretag en diskursanalyse (se fx 'MetodeNu – introduktion til samfundsfaglige metoder', kapitel 3.5) af Lars Løkke Rasmussens nytårstale i 2018: https://www.regeringen.dk/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2018/.
a. Hvordan kan denne tale ses som udtryk for den hegemoniske diskurs i vores samfund?
- Sammenlign fremstillingen af ghettoen og dens beboere i henholdsvis nytårstalen og ‘Q’s Barbershop’.
a. Hvad er hensigten med nytårstalen og med dokumentarfilmen?
b. Hvordan forholder nytårstalen og dokumentarfilmen sig til den hegemoniske diskurs om fx utryghed vs. tryghed?
- Mette Frederiksen og hendes regering annoncerede i efteråret 2020 et lovforslag om tiltag mod utryghedsskabende adfærd: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/nye-tiltag-mod-utryghedsskabende-adfaerd/.
I lovgivningsprocessen kan man sige, at loven på nuværende tidspunkt er i forberedelsesfasen mod beslutningsfasen jf. figur 4.2 fra 'Massemedier og kommunikation', 2. udgave.
a. Undersøg den politiske dagsorden om dette emne. Find en artikel med argumenter for og en artikel med argumenter imod denne lov.
b. Hvordan kan vi forstå ‘Q’s Barbershop’ som kommunikation i forhold til denne dagsorden?
Tværfagligt
‘Q’s Barbershop’ kan anvendes i tværfaglige forløb med samfundsfag og dansk – med fokus på diskursanalyse og den politiske dagsorden.
- Undersøgelse af etablering af hegemonisk diskurs og deraf følgende love. Det er oplagt at gå endnu mere i dybden med, hvordan der etableres en bestemt diskurs i et samfund. Her kunne man bruge Dansk Folkepartis italesættelse af mennesker med anden etnisk baggrund op gennem 00’erne, 10’erne og til i dag, hvor det er den hegemoniske diskurs. Derefter kan man undersøge, hvilke stramninger på udlændingelovgivning der i samme periode er vedtaget.
- Arbejde med tekster af sociologen Aydin Soei. Han har bl.a. skrevet bogen 'Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark' i 2011, som ligesom ‘Q’s Barbershop’ beskæftiger sig med unge mænd fra udsatte boligområder. Aydin Soei er endvidere en aktiv debattør i medierne i debatter omhandlende ghettolisten.
Tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag og mediefag.
- Eleverne skal producere en kort dokumentarfilm om en arbejdsplads på en måde, der åbner for nuancer i forhold til forståelsen af denne. En filmisk undersøgelse af fordomme overfor virkelighed.
Links og litteratur
BØGER
- Brøndum, Per og Banke Hansen, Thor: 'Luk Samfundet op!' 3. udgave. Forlaget Columbus 2017.
- Rasmussen, Finn: 'Massemedier og kommunikation'. Forlaget Columbus 2012.
- Langkjær Nielsen, Jens Christian et al: 'MetodeNu – introduktion til samfundsvidenskabelige metoder'. Forlaget Columbus 2020.
- Soei, Aydin: 'Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark'. Tiderne skifter 2011.
HJEMMESIDER
- Regeringen 2020, 'Nye tiltag mod utryghedsskabende opførsel': https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/nye-tiltag-mod-utryghedsskabende-adfaerd/.
- Lars Løkke Rasmussen, 'Nytårstale 2018': https://www.regeringen.dk/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2018/.
FILMISKE VIRKEMIDLER
- Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens filmleksikon: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmcentralen/filmsprog