Om filmen
Da Donald Trump blev valgt som præsident i USA i 2016, stod Roger Stone bag ham som politisk konsulent og lobbyist. Eller for at bruge Stones egne ord ”ratfucker”, som man i USA kalder mennesker, der behersker kunsten at vinde valgkampe ved hjælp af misinformation og beskidte tricks.
’A Storm Foretold’ følger Stone bemærkelsesværdigt tæt gennem valget i 2020 og stormen på Kongressen i januar 2021. Han sætter sig på eget initiativ for at hjælpe Trump med at forblive ved magten med alle tænkelige virkemidler. Blandt andet etablerer han et tæt samarbejde med de neofascistiske grupperinger Proud Boys og Oath Keepers, som begge mener, at USA er under angreb fra demokraterne. De er villige til at gribe til våben og vold for at holde Trump ved magten.
Dokumentarfilmen viser, hvordan Stone gennem sine tvivlsomme allierede bygger kampagner op mod Trumps politiske modstandere. Bl.a. med ”Stop the Steal”-kampagnen, som skal overbevise befolkningen om, at Trump er udsat for valgsnyd og dermed får stjålet sine stemmer. Stone balancerer i sin kampagne på kanten af loven og hjælpes da også af selveste Trump, når det er ved at gå galt. Men som filmen skrider frem, bliver forholdet mellem Stone og Trump køligere. Imens Trumps trofaste støtter, med Stones allierede Proud Boys og Oath Keepers i front, sætter kurs mod Kongressen i januar 2021, bliver Stone bange og trækker sig hastigt tilbage til Florida.
’A Storm Foretold’ viser, hvordan det amerikanske demokrati bliver undermineret af fake news, polarisering og vold. Med et kamera, der følger Stone tæt, tegner ‘A Storm Foretold’ et tragikomisk portræt af Roger Stones, men også et mere bekymrende billede af en splittet befolkning og et demokrati på sammenbruddets rand.
Dokumentarens store force er filminstruktør Christoffer Guldbrandsens evne til at komme helt tæt på Roger Stone og kredsen omkring ham. Guldbrandsen vinder den politiske konsulents tillid, hvilket giver ham mulighed for at dokumentere dybt kontroversielle samtaler.
‘A Storm Foretold’ veksler mellem sekvenser båret af instruktørens markante voice over og sekvenser, hvor begivenhederne taler for sig selv og seerne overlades til egen forståelse af dramaet.
I filmen fylder den selvhævdende Stone ’stilheden ud’ med bemærkelsesværdige sætninger som ”Der er ikke længere nogen grund til at holde sig tilbage. Skyd for at dræbe. CNN, Antifa. Fuck dem. Skyd for at dræbe” og ”Det er hårdt arbejde at redde den vestlige civilisation”.
KLIP 1: Roger Stones bemærkelsesværdige personlighed og humor, hans opbakning til Trump samt villighed til at bruge misinformation og fake news for at nå sine mål
Opgaver
Under filmen
Individuelt
- Notér hvilke platforme og alternative medier, Roger Stone tager i brug for at komme til orde i offentligheden.
- Notér konkrete eksempler på, hvor og hvordan polariseringen kommer til udtryk i ’A Storm Foretold’. Skriv dem på en post-it eller et A5-papir.
- Notér konkrete eksempler på fake news. Skriv dem på en post-it eller et A5-papir.
- Notér konkrete eksempler, hvor Roger Stone udfordrer demokratiet.
Opgave 1: Polarisering. Hvordan kommer det til udtryk i filmen?
Opgaven egner sig til A-, B og C-niveau.
Grupper på 3-4 personer
Efter filmen
- Sammenlign jeres forståelse af polarisering og eksemplerne fra filmen. Diskutér og lav sammen en definition af polarisering. Sammenlign jeres definition med definitionen af polarisering på samfundsfag.dk.
- Udvælg et særligt godt eksempel på polarisering. Skriv eksemplet på en post-it eller et A5-papir. I processen skal I sikre jer en klar definition af begrebet polarisering.
- Diskutér med udgangspunkt i filmklippet nedenfor, hvordan en polarisering kommer til udtryk, samt hvordan den faciliteres af Roger Stone og Donald Trump.
- Formulér på bagsiden af jeres post-it eller A5-papir et eller flere bud på, hvordan man kan undgå polarisering og/eller de negative konsekvenser af den.
- Udvælg i gruppen den løsning, som I synes bedst om, og præsentér den i plenum.
- Sæt eksemplet og løsningen på tavlen og præsentér jeres eksempel og løsning.
- Diskutér i fællesskab polariseringens betydning for demokratiet med inddragelse af begreberne holdningspolarisering, gruppepolarisering, gruppetilhørsforhold og ekkokammer.
KLIP 2: Polarisering
Opgave 2: Fake news. Hvordan kommer det til udtryk i filmen?
Opgaven egner sig til A-, B og C-niveau
Individuelt og i grupper på 3-4
Efter filmen
- Underviseren har forberedt en præsentation på www.mentimeter.com (Wordcloud-generator). Find hver især 3-10 ord, der forbindes med fake news. Vis Wordclouden på projektor. Hvilke ord dominerer? Giv sammen en fælles definition, som sammenlignes med den ’officielle definition’.
- Arbejd i grupper og del jeres eksempler på fake news fra filmen. Diskutér, om I er enige i, at eksemplerne er fake news, og hvilke kriterier der lægges til grund for at hævde det.
- Vurdér hvorvidt nedenstående klip er et eksempel på fake news
- Tag i gruppen individuelt denne fake news test. Sammenlign jeres resultater. Diskutér udfaldet og hvilken rolle fake news spiller i et demokrati? Inddrag følgende overvejelser:
- Kan der være situationer, hvor brug af fake news kan retfærdiggøres?
- Er det dit ansvar at tjekke, om indholdet af en video eller artikel er fake news, inden du deler det?
- Diskutér, om det okay at dele en video med indhold, man ved, er fake news, uden at gøre opmærksom på det?
KLIP 3: Fake news
Opgave 3: Paneldebat. Er fake news en udfordring for demokratiet?
Opgaven egner sig til A-, B og C-niveau.
Grupper på 3-4 personer.
Opgaven inddrager følgende afsnit fra bogen ’Like’, som også findes digitalt (se Links og litteratur):
Del 4 ’Mig og mine (mis)informationer’:
- Kapitel 4.1 Fake news og informationskvalitet
- Kapitel 4.2 Spredning af fake news
- Kapitel 4.3 Gruppetænkning forstærker fake news
- Kapitel 4.4 Det postfaktuelle demokrati
Opgaven
I skal deltage i en paneldebat med overskriften “Er fake news en udfordring for demokratiet?”. I har hver jeres funktion i paneldebatten, men inden da skal alle igennem et forberedende modul med det formål at få et indgående indblik i, hvorvidt fake news er en trussel mod demokratiet eller ej.
Forberedende modul (90 min.)
Alle grupper anvender kapitel 4 i den gratis ebog ’Like’. I har to opgaver:
- Fordel begreberne herunder mellem jer i gruppen, og forklar dem for hinanden. Spørg ind til hinandens gennemgang, og vær sikker på, at I har forstået dem. Der er tale om følgende:
- hvad fake news er
- skala over informationskvalitet (zone 1, 2 og 3)
- hvordan fake news spredes, herunder kendskab til begreberne clickbait, propaganda, public service, meme og bots
- hvad der forstås ved gruppetænkning, herunder kendskab til begreberne bekræftelsesbias, blå løgne, tribalisme, overbevisningsekko og konspiration
- forskellen på faktuelt og postfaktuelt demokrati
- hvad der menes med totalitarisme
- Udvælg og læs 2-4 af nedenstående artikler. I kan i grupperne dele artiklerne imellem jer. Markér under læsningen tekstens hovedsynspunkt og led efter argumenter, der repræsenterer de to positioner. Som vist i nedenstående skema kan I med fordel skematisere de to positioner. I kan liste så mange argumenter, I kan identificere. I jeres argumenter skal der indgå flere af de faglige begreber I har beskæftiget jer med tidligere.
| "Fake news er en trussel mod demokratiet" | Fake news er ikke en trussel mod demokratiet" |
|
Argument 1:
Argument 2:
Argument 3:
|
Argument 1:
Argument 2:
Argument 3:
|
Artikler:
- Rasmus Kerrn-Jespersen, 2018: ’Fake news er ikke et problem i Danmark – men misinformation er’.
- Lea Korsgaard, 2018: ’Fake news er ikke problemet. Hvad er så?’.
- Pierre Collignon, 2017: ’Er det danske demokrati truet af fake news?’.
- Pierre Collignon, 2018: ’Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation’.
- Christian Bennike, 2017: ’Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik’.
- Rolf Hvidtfeldt og David Budtz Pedersen, 2018: ’”Fake news” får borgeren til at miste troen på sandheden’.
- Jan Birkemose, 2017: ’Fake news er informationsforurening’.
Paneldebat - roller og udførelse (80 min.)
I inddeles i fem grupper, som har hver deres funktion (ordstyrer, reportere, paneldeltagere, paneldeltagere, dommere).
Processen:
- Grupperne forbereder sig til paneldebatten (25 min.), (se nedenfor hvilke rolle I har).
- Selve paneldebatten gennemføres (35 min.).
- Efter paneldebatten: Dommerne afrunder og fremfører vurderingerne. Imens sammensætter reporterne deres arbejde (15 min.).
- Reportagen fra reporterne vises (sidste 5 min.).
Ordstyrere: I står for at præsentere dagens emne (1-2 min.), inden selve paneldebatten bliver skudt i gang. Alle i gruppen skal udarbejde en lille tale og kort skitsere polerne i emnet. Én person fra gruppen læser talen op. Herudover skal I forberede en række spørgsmål, der kan holde debatten kørende, når den dør ud. I skal inkludere eksempler og/eller pointer fra filmen. I gruppen skiftes I til at stille spørgsmål. I skal også sikre jer, at begge paneldeltagergrupper får taletid til at besvare spørgsmålene.
Reportere: I skal dække paneldebatten, så I kan lave et indslag til ’TV Avisen’. Alle i gruppen skal tage noter fra debatten og lave en opsamling/nyhedsindslag, når debatten er slut. Mens de andre inden debatten forbereder deres del, skal I forberede en lille tale, hvor I præsenterer emnet, som jeres tv-indslag skal indledes med (efter debatten er afviklet). I skal inkludere eksempler og/eller pointer fra filmen. Én person fra gruppen præsenterer talen og opsamling/nyhedsopslag.
Paneldeltager ”Fake news er en trussel mod demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news er en trussel mod demokratiet. Brug eksempler fra filmen.
Paneldeltager ”Fake news er ikke en trussel demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news ikke er en trussel mod demokratiet. Brug eksempler fra filmen.
Dommere: Med udgangspunkt i viden om demokrati, polarisering og fake news, samt pointer fra filmen, skal I tage stilling til, hvem der har de mest overbevisende argumenter i debatten. I den forbindelse skal I undervejs i debatten notere alle argumenter, så I kan huske dem, når I efterfølgende skal vurdere de enkeltes kvalitet. Mens de andre inden debatten forbereder deres del, skal I skrive en kort tekst om, hvordan man ved hjælp af argumentation kan virke overbevisende, og hvad der afgør, om man vinder en debat. Én person fra gruppen læser dommer-gruppens afgørelse op.
Links og litteratur
Bøger
- Habermas, J.: ’Den nye borgerlige offentlighed, strukturændringer og deliberativ politik’. Samfundslitteratur 2023.
- Mehlsen, C. og Hendricks, V.: ’Like’. Center for Information og Boblestudier (CIBS) 2019.
Artikler
- Bennike, Christian: ’Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik’. Information 4. januar 2018.
- Birkemose, Jan: ’Fake news er informationsforurening’. Politiken 22. april 2017.
- Collignon, Pierre: ’Er det danske demokrati truet af fake news?’. Politiken 20. april 2017.
- Collignon, Pierre: ’Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation’. Ræson.dk 9. februar 2018.
- Hvidtfeldt, Rolf og Pedersen, David Budtz: ’”Fake news” får borgeren til at miste troen på sandheden’. Information 20. januar 2018.
- Kerrn-Jespersen, Rasmus: ’Fake news er ikke et problem i Danmark – men misinformation er’. mandagmorgen, 1. januar 2018.
- Klinge, T. L.: ’Næsten halvdelen af Trumps vælgere tror, stormen på kongressen var en FBI-sammensværgelse’. www.dr.dk 6. januar 2024
- Korsgaard, Lea: ’Fake news er ikke problemet. Hvad er så?’. Zetland 18. januar 2018.
- Mouritzen, H. ’Stormen på Kongressen er værre end 11. september’. www.diis.dk 14. januar 2021