Lasse Lasse Hirtshals

Klaus Kjeldsen, 2007, 38 min.
Se forsmag

Lasse O og Lasse S er begge 17 år og et sted mellem ung og voksen. De bor så langt fra København, som man næsten kan komme - i Hirtshals. En by, de fleste kun hører om, når manglen på fisk er i nyhederne. Instruktøren Klaus Kjeldsen giver i dokumentarfilmen om de to drenge et sjældent indblik i, hvordan det er at være ung på kanten af Danmark. Filmen følger dem på arbejde, på grillbaren, på knallerterne, på mobilen, til træning - og så hjem til varm mad hos mor og far. Med og uden kærester. De to drenge har ikke umiddelbart planer om at forlade Hirtshals. Her står tiden stille - og alligevel sker der så meget.