Vinden og floden

Arne Sucksdorff, 1953, 10 min.
Se forsmag

I den svenske naturfilminstruktør Arne Sucksdorffs værk (se også »Bjørnejagt« og »Morgengry«) er filmen fra Kashmir måske det mest helstøbte og balancerede udtryk for hans romantiske syn på menneske og natur. Den ordløse, nærmest meditative film er først og fremmest en tur ned ad floden med bjergene, der omkranser livet. Et tekstskilt i filmens start formulerer det således: Når de tunge pramme stages op ad Jelum-floden, sker det under en storslået dialog mellem Allah, Mennesket og Skønheden.