Den humanitære katastrofe i Sudans Darfur-region er trods stor international bevågenhed stadig omfattende og ødelæggende. Der er endnu ikke blevet indsat fredsbevarende styrker i området, og det koster hver måned op imod 7000 menneskeliv. Fra FN sikkerhedsrådets hovedsæde i New York arbejdes der på højtryk for at få en resolution igennem, der skal sikre fred i Darfur-regionen. Men det er ikke så nemt, som man skulle tro. Det diplomatiske spil er kompliceret og langsommeligt, og der er mange lande, der skal være enige.<br>
Filmen giver et unikt blik bag kulisserne i FN's allerhelligste, og vi følger tre repræsentanter fra den danske FN-mission, heriblandt FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj, i den nervepirrende måned, Danmark får lov at sidde med ved forhandlingsbordet med blandt andre generalsekretæren Kofi Annan.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Medvirkende