Grisen

Den 78-årige Asbjørn Hall bliver indlagt på hospitalet for at få foretaget en mindre operation i endetarmen. Lægen får dog mistanke om, at Asbjørn måske har kræft, og Asbjørn må blive på hospitalet for at få foretaget en undersøgelse. Asbjørn bliver bange og føler sig ensom, men får så øje på et spøjst maleri på væggen, der forestiller en fornøjet gris i fuld firspring. Midt i sin angst og ensomhed bliver den smilende gris hans ven og skytsengel.
Da Asbjørn vågner efter operationen, er billedet af grisen væk, og en pakistansk patient ved navn Aslam er blevet placeret ved siden af ham på stuen. Aslam er muslim, og det er hans familie, der har fået fjernet billedet, idet de følte, at det fornærmede deres syge far. Men Asbjørn er overbevist om, at han har brug for billedet for at blive rask. Han ringer til sin datter Mona, som er en ambitiøs og karrierefokuseret advokat. Asbjørn vil have hende til at hjælpe ham med at få grisen hængt op igen, og Mona indvilger. Hun forlanger at få lov at tale med hospitalsdirektøren og anklager hospitalet for at diskriminere hendes far ved at fjerne billedet. Aslams søn blander sig, og der opstår en heftig diskussion mellem ham og Mona. Først da lægen ankommer og informerer Asbjørn om, at han ikke har kræft ender diskussionen. Asbjørn er lettet og tilfreds, og han føler ikke længere, at han har brug for grisen.
Efter besøgstid er Aslam og Asbjørn alene på stuen. De begynder at snakke, og det viser sig nu, at Aslam er blind.