Sandhedsjæger

Erlend E. Mo, 2009, 90 min.
Se forsmag

Filmen følger Tore Sandbergs arbejde med den såkaldte 'Moen-sag', der i flere år har vakt forargelse i Norge, og som også er blevet beskrevet indgående i danske medier. I 1976 og 1977 blev to unge kvinder fundet voldtaget og dræbt under makabre omstændigheder i Trondhjem. Sandbergs metode er perfektionistens. Han rekonstruerer fortiden, han gennemgår alle detaljer i vidneudsagn og interviewer vidnerne på ny, han tilbringer dage på åstedet og mange måneder med overvejelser. 2004 fik han i Højesteret den multihandicappede Fritz Moen frikendt for det første af drabene. Moen havde da siddet fængslet i 18 år og flere i sikringsforvaring. Moen døde året efter frikendelsen. Men Sandberg fortsætter ufortrødent forsøget på at rense Fritz Moen for drab nummer to også - bl.a. i samarbejde med tidligere afdelingschef i norsk politi Frode Andreassen.