Instruktør Phie Ambos film udfordrer det visuelle og leger med en struktur, der ikke umiddelbart har en historie. Hun undersøger, hvor langt hun kan komme med en fortælling, der udelukkende arbejder associativt med billede og lyd. En fortælling, der udfordrer vores oplevelse af smukt og grimt og måske kan få os et andet sted hen bevidsthedsmæssigt ved at bruge tid på det, der normalt ikke får vores opmærksomhed - eller måske fik det engang, før vi lærte at effektivisere vores opmærksomhed i velstrukturerede historier; farvesammensætningen på et gult og sort sneglehus, den orange spejling i søen op mod den irgrønne andemad, en rød regnorm, der strækker sig ud af den sorte jord.
