Rida er 10 år og bor i et af Danmarks udsatte boligområder, nemlig Vollsmose i Odense. Rida er netop rykket op på kampholdet i Vollsmose bokseklub, hvor han træner op til sin første rigtige kamp nogensinde. Han drømmer om at blive lige så god som Mike Tyson, men det kræver hård disciplin at blive så god.