Gaia og Giulia er tvillinger. De er 14 år gamle og elsker at ro. Sammen træner de til det årlige gondolræs La Regata Storica. Dette løb har samlet hele Venedig de sidste 700 år. Her skal de dyste mod nogle af Venedigs bedste sejlere. Deres far er selv en stolt gondoliere og har høje forventninger til sine to døtre.
Både Gaia og Giulia har et stort temperament, men derudover er de vidt forskellige. Deres uenigheder forhindrer dem gang på gang i at yde deres bedste, når de sejler. Men de bliver nødt til at finde en måde at samarbejde på, hvis de skal vinde løbet og dermed gøre deres far stolt.