Mange børn har kun set kød, når det ligger færdigpakket i supermarkedets kølediske.
I denne aktivitet oplever børnene, hvor kødet kommer fra – og de skal lave en digital bog om det, som de kan dele med andre.
- Tag på udflugt til en gård hvor de f.eks. har grise, køer eller høns.
- Besøg en slagter og et supermarked og køb kød fra de dyr, I har set på gården.
- Hjemme i børnehaven tilbereder I dejlige kødretter med dem.
- Lad børnene tage fotos, optage video og lyde fra udflugterne, madlavningen og når I nyder jeres måltid.
- Sæt fotos, video- og lydoptagelser fra jeres forløb ind i en digital bogskabelon – f.eks. Book Creator
- Indsæt madopskrifterne, så børnene kan lave dem igen derhjemme.
- Indtal evt. en lille fortælling til jeres billeder.