- Børnene skaber små venskabs-fortællinger to og to, hvor de bruger hver sin figur
- Børnene kan bruge deres venne-figurer fra aktiviteten ”Byg venner..:”, eller I kan lave figurer i modellervoks eller karton. De kan også sætte fotos af deres egne ansigter på en krop eller bruge fotos af dem selv i hel figur, som de klipper ud og limer på tykt karton. Tape en ispind på figurens bagside og stik pinden ned i en klump modellervoks, så figuren står stabilt.
- I kan også bruge en dukke eller andet legetøj for at komme hurtigere i gang
- Filmen optages som en stopmotion film, hvor børnene animerer deres figurer og bagefter indtaler stemmer til fortællingen
- Hvis børnene laver flade venne-figurer kan de bruge en 2D-opstilling. Laver de runde figurer, kan de bruge en 3D-opstilling.
- Lad børnene vælge et miljø til deres venner. En legeplads, deres værelse, en skov, en strand etc. Børnene kan tage fotos af miljøet og bruge det som baggrund, eller de kan bygge, tegne eller male baggrunden selv.
- Temaet for børnenes flyttefilm er venskab: det kan være i spændingsfeltet mellem at være uvenner over noget og at blive gode venner igen.
- Lad børnene lege en lille historie frem med figurerne, før de begynder at animere.
- Da børnenes flyttefilm typisk er meget korte – 10-20 sekunder - er det en god idé at klippe flyttefilmene sammen til én lang venskabsfilm.
- Filmen kan alternativt optages med en tablet, der opstilles på et stativ – som et filmet dukketeater
Se hvordan man laver stopmotion film i guiden nedenfor