1. Tal om børnenes erfaringer med hunde
- Kender de en hund?
- Er de stødt på forskellige typer hunde?
- Er nogen bange for hunde?
- Hvorfor kan en hund virke skræmmende?
2. Forstå en hund
Tal med børnene om, hvad det betyder, når hunden:
- Logrer med halen.
- Stikker halen mellem benene.
- Piver, knurrer, gør højt.
- Har tungen hængende ud af munden (halser).
- Har en kold snude (rask) og en varm snude (syg).
- Find billeder af hunde på nettet, hvor hundene viser forskellig adfærd
3. Mød en hund
Tal med børnene om, hvordan man møder en hund. Man må:
- Spørge ejeren først om man må klappe hunden.
- Ikke gå hen til fremmede hunde selv.
- Lade hunden slikke sin baghånd, hvis man tør.
- Sige ”giv pote” og se, hvad der sker.
Måske I kender nogen, der kan komme forbi med en rolig hund?
Tag billeder af hunden og optag små filmklip, hvor hunden gør forskellige ting.