Bennys badekar

Fra 5 år, 41 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en sjov snak om Bennys spændende oplevelser. I kan også tale om haletudser og frøer og om at bruge sin fantasi, når man keder sig. Tal også om, at alt er muligt i animationsfilm.

HANDLING
Drengen Benny keder sig derhjemme, hvor forældrene ikke har tid til at snakke med ham. Han går ud og fanger en haletudse, som han tager med hjem. Haletudsen er en fortryllet prins, og sammen dykker de ned på bunden af badekarret, der bliver til det store ocean. Her får Benny en masse eventyrlige oplevelser.

Animationsfilmen er baseret på billedbogen af samme navn af Flemming Quist Møller.