Filmen kan inspirere til en spændende snak om alle de dramatiske oplevelser, Karl Ludvig kommer ud for. I kan også tale om jul og lave piberensernisser og andet julepynt.
Handling
Karl Ludvig er en lille piberensernisse. Hver jul bliver han og hans piberenservenner stillet op i et fint julelandskab. Men en jul går det galt. Et vindpust fører Karl Ludvig væk fra sit trygge hjem - langt ud i den store, skræmmende verden udenfor. Fortabt og skrækslagen kommer Karl Ludvig ud for en række eventyrlige, dramatiske hændelser.