Filmen kan inspirere til en god snak om at være modig. I kan tale om, hvornår børnene sidst følte sig modige. I kan også tale om ting, de plejede at være bange for, men ikke er mere. Desuden kan I tale om at klæde sig ud og lege, at man er en tiger.
Handling
Anja er bange for mørke. Kun når hun forvandler sig til en tiger, tør hun næsten alt. Anja, Thea og Tarek leger skjul, men gården er fyldt med farlige skygger, og Anja må finde sit indre monster frem for at overvinde sin frygt.