Myren og græshoppen

Fra 5 år, 2 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en god snak om selvstændighed. I kan tale om, hvornår det er bedst at klare tingene selv, og hvornår det er godt at bede andre om hjælp. I kan også tale om de ting, som I kan klare selv nu, men som I tidligere havde brug for hjælp til. 

Handling
En gendigtning af Æsops klassiske fabel om at tage ansvar for sig selv. I kortfilmen møder vi myren, der hele sommeren har arbejdet hårdt for at skabe et forråd til vinteren, og græshoppen, der blot har brugt tiden på at spille musik. Da det bliver vinter, er græshoppen nødt til at tage ansvar for sig selv og sælge sit elskede musikinstrument – for hvis man vil have brød på bordet, kan man ikke spille dagene væk, heller ikke selv om solen skinner.