Planeten Willi

10 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en god snak om, hvad det betyder at have Downs syndrom eller at være født anderledes. I kan også tale om, hvad Willi har svært ved, og hvad han elsker.

Handling
Pigen Olivia fortæller om sin storebror Willi, der har Downs syndrom. Olivia forestiller sig, at han kommer fra en anden planet, hvor alting er meget anderledes. Derfor opfører Willi sig på sin helt egen måde. Men han er glad for at bo på Jorden og elsker musik, biler, dyr, kager – og sin familie.

Filmen knytter sig til den lille dokumentarfilm 'Willi i virkeligheden', som også kan ses her på Børnebiffen i dagtilbud.

Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.

Aktiviteter
Lad børnene medbringe billeder af deres familier, kæledyr og hjem. Billederne kan bruges til at lave familietræer i farvet karton og familiefortællinger i Puppet Pals og vendespil. Se aktiviteter til temaet 'Familier' nedenfor.

Temaforløb