Filmen kan inspirere til en god snak om hjemmet. I kan tale om, hvor børnene bor, og hvem de bor sammen med. I kan også tale om, hvilke ting der minder børnene om hjem. Desuden kan I tale om forskellige typer skibe og både (fx store/små og med/uden sejl).
Handling
Den evigt sejlende sømand lægger til kaj og gør klar til at få nye passagerer om bord. En unge pige giver sømanden et gyldent blad i betaling. Selvom sømanden elsker sit liv på skibet, minder bladet ham om, at ude er godt, men hjemme er bedst. En fin ordløs fortælling om glæden ved det sted, hvorfra ens verden går.